Redigeretfre 21. feb 2014
Jeg tror i øvrigt, at vi kommer til at kæmpe for overlevelse imod primært VFF, FCV, Haderslev og OB.
I princippet er Bund 8 i fare, men jeg tror ikke for alvor på, at EfB, FCN og Randers kommer i problemer.
Randers havde godt nok et sløjt efterår, men de virker generelt bare meget solide og meget afklarede i deres "primitive" klassiske 4-4-2 kick´n rush koncept med masser af indlæg og aggressivt genpres fra midtbanen. Der er også for en gang skyld overensstemmelse mellem spillestil og spillermaterialet i Randers. Ronnie Schwartz er godt nok skadet, men tilbagekomsten af både Lasse Riise og Djibi Fall mere end kompenserer for det tab. Min eneste anke omkring dem er midterforsvaret, hvor materialet foruden Mads Fenger er ordinært.
Jeg så gerne, at intetsigende FCN røg ned, men der er kommet ro på ovenpå et par hektiske og generelt set svage transfervinduer. De kommer helt sikkert til at hente rigtigt mange points på plasticbanen i Farum, og foruden et par spændende talenter fik man med Joshua John trods alt lidt ud af den forstærkede økonomi. Netop Joshua John er den rette medicin til det ufarlige sidelæns tika taka som Farum forfalder til. Han er vel den bedste dribler i Superligaen siden Zidan.
EfB er jeg måske ikke helt overbevist om slipper for problemer, da de jo trods har lidt færre points i udgangspunktet. De er dog færdige med at være europæiske dukse og har forstærket holdet mærkbart i vinterpausen - især i forhold til deres noget impotente angreb. Med mindre Peter Ankersen og Kian Hansen mentalt allerede er stemplet ud og Niels Frederiksen på en eller anden måde mister grebet, så bør der være for meget kvalitet i holdet til at rykke ud. Bredden er jo faktisk blevet ganske solid ovenpå et efterår, hvor man var ramt fysisk. Jeg blive overrasket, hvis EfB er med i nedrykningspuljen i forårets sidste runder.
I forhold til selve de andre kandidater er det sgu svært at komme med et endeligt bud.
Ove Pedersen er ulideligt bedrevidende (bare hør nogle af de senere udgaver af Fodbold FM), men man må sige, at han har fundet en passende hylde i Slagelse. De er helt afklaret med, hvordan de skal spille uagtet, hvor dødsygt det så ellers må være at se på. Ligesom FCN er det et hold, som man fra fastlandets perspektiv må anse for at være ualmindeligt uinteressant, men i efteråret var jeg dog imponeret over, hvor mange jævnbyrdige kampe, som de var involverede i. Forstået på den måde, at enten fik eller var tæt på point i stort set alle kampe. Det er mere end man kan sige om Haderslev, AGF og Viborg. Jeg skal ikke helt kunne vurdere, hvor store forstærkninger Edward Ofere og Peter Nymann er, men eftersom deres med afstand bedste spiller bliver klar til forårsstarten, er de vel forstærket. Jeg ser dem gerne rykke ned, og jeg kan ikke forestille mig, at de kan "stikke af" fra bundfeltet. De er dog omvendt så stabile, at de kan blive svære at få under sig.
Viborg har mange lighedspunkter med Slagelse. Spillestilen er klar, og man er enormt dygtige på dødbolde. Trænerskiftet kan sagtens blive et problem, men Auris rygte er imø. blevet langt værre end det er berettiget. Tilmed minder VFF´s stil jo om den som Auri reddede BIF med i foråret. Min usikkerhed går mere på kvaliteten i truppen. En skadesfri og fit Ken Fagerberg er fremragende, men hvornår har han sidste været det? David Boysen er spændende, men har også været meget svingende igennem karrieren. Resten er en god blanding af brogede lykkeriddere og gode 1.divisionsspillere, der måske er i stand til at tage skridtet op permanent. Jeg tror, at VFF er i større fare end Slagelse.
Haderslev skal vel ned på et eller andet tidspunkt. Coventry, Southampton og Bochum måtte jo også give fortabt. Der er dog også indikationer på, at de bliver mærkbart bedre i foråret end i efteråret. I forhold til deres økonomiske midler leverede man et stærkt transfervindue og de var ganske hårdt ramt af skader i efteråret. De er næppe ligeså ringe som i efteråret. Jeg mener dog også, at man i høj grad er afhængig af, at man undgår disse skader igen. Deres aggressive spillestil er meget krævende fysisk og hvis der bare slækkes lidt på den parameter, kan de hurtigt se meget ordinære ud. Det tror jeg også er årsagen til, at de ofte svinger imellem meget gode og meget ringe stimer. Haderslev bør være, om ikke kæmpestor, så trods alt den største favorit til nedrykning. Meget afhænger vel af en god start, da de skal til Slagelse i aften og tager imod os i næste weekend. De skal vel have nogle points ind i de kampe, hvis de for alvor skal have fat i resten af bunden.
OB´s situation minder på mange måder lidt om vores. Man har en del gode spillere, men sammensætningen, konceptet og bredden på visse positioner er suspekt. Derudover har man ligesom AGF en fæl tradition med at være pivringe efter vinterpausen. OB har samme "fuck up"-potentiale som AGF. Det er sådan et hold, som man godt kan se falde helt sammen, selvom materialet er fornuftigt. Jeg mener dog, at OB har nogle trumfer i Emil Larsen, Bashkim Kadrii og Rasmus Falk. Det er jo spillere, der på en god dag egenrådigt kan redde point til et ellers jammerligt mandskab. Spørgsmålet er selvfølgeligt, hvordan de fysisk klare sig igennem foråret. De to førstnævnte er kun på tilbage og Falk har haft mange problemer gennem det seneste år.
Jævnbyrdigheden er stor og marginaler kan afgøre meget, men hvis jeg skal med et bud, som ikke er helt vag, men trods alt en halvgardering, tror jeg, at de to nedrykkere skal findes blandt VFF, Haderslev og AGF.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk