I forhold til aftenens kamp ser det ud til, at Filosørensen ikke sparer nogen spillere, hvis JP´s gæt på startopstilling holder stik:
http://jyllands-posten.d…pokaldroem/Det er ikke optimalt med Davit Skhirtladze på toppen, men hvis Lange ikke er helt klar til at starte inde må det jo blive sådan.
Jeg er noget spændt på, hvordan vi håndterer aftenens kamp. Som Alsen har været inde på, kan man frygte, at FCK-kampen var en enlig svale. Spillet var selvfølgeligt ikke prangende, men der var god organisation, vilje og "energi" i holdet.
Fætter Højben havde det svært med Brøndbys høje pres i søndags og ideelt set er det vel også måden at kyse et homogent og teknisk stærkt mandskab. Det bliver jo dog nok snarere med en kompakt defensiv i aften, da det er den tilgang som har været i fokus i opstarten på Fredensvang.
Omvendt skal der vel tages lidt mere initiativ end vores seneste kamp i Aalborg og vores første halvleg mod FCK. Vi kan ikke bare pakke os ned.
Jeg er spændt på, hvordan spillet hænger sammen, når vi skal tage lidt mere initiativ. Det gjorde vi til dels i anden halvleg mod FCK, men det var efter, at FCK mistede grebet om kampen. Billedet bliver nok ikke helt det samme i dag. AaB kan spille fin pasningsfodbold, men vil jo også gerne køre kontra - sådan lidt som da vi var gode i forrige efterår.
Man må netop rose Kent Nielsen for at have skabt et meget sammenhængen mandskab, der tilmed spiller god fodbold. Det er egentligt ikke fordi, at AaB har topklasse på alle pladser, men de konkurrerer vel med FCM om at være det hold, som har det bedst fungerende koncept i Superligaen. Nu har de godt nok afløst Lynge med Gaarde, hvorfor vi slipper for pinagtige meldingerne om, at AaB udelukkende fokuserer på at slutte i Top 10, men de har jo faktisk i vid udstrækning undgået at blive nævnt i mesterskabskampen. I hvert fald sådan for alvor. Hvis ikke FCK for alvor rammer et niveau som deres monsterdyre trup berettiger til, så står de jo egentligt med fine muligheder for et "sensationelt" mesterskab. AaB satser dog angiveligt også på pokalen, så vi får ikke noget foræret.
Netop det faktum, at deres styrke snarere er kollektivet end helt fantastiske individualister, gør det sværere for os at spille en kamp på vores betingelser. Omvendt står vi bedre muligheder, hvis vi ligesom i anden halvleg mod FCK lykkes med det projekt. Problemerne i anden halvleg mod FCK skyldtes i høj grad, at vi var overmatchet individuelt i en del dueller.
Som sagt er jeg spændt på, hvorvidt organisationen falder sammen, når vi skal lægge et lidt højere pres. Under alle omstændigheder går vi næppe voldsomt offensivt til værks. Det kan godt blive to hold, der udelukkende bliver farlige i kontrafasen.
Vores store problem er også, hvordan vi skal blive farlige uden angribere (forudsat JP´s opstilling holder). Med både Danny Olsen og Casper Sloth på banen er der skudtrusler fra anden række, men i forhold til løb ind i feltet, ser det stadig problematisk ud.
Det ville dog være glædeligt, hvis formationen uden angribere kunne vise lidt farlighed. Der er jo en reel risiko for, at hverken Lange, Mate og Hulk for alvor er i stand til at spille regelmæssigt hen over foråret.
Det kunne sgu være sjovt med lidt pokalsucces, selvom jeg er mere nervøs for kampen på lørdag.
Kom så de hvi´je! ik´gå