Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg er ikke for alvor ærgerlig over, at Haderslev tog point mod FCK. Et nederlag var selvfølgeligt at foretrække, men så længe, at vores konkurrenter ikke vinder den slags kampe er det ingen katastrofe. Jeg synes tilmed, at sønderjyderne så markant dårligere ud end de gjorde seneste i Herning mod et ellers svækket og ikke videre velspillende FCK-hold.

Slagelses sejr i Farum gør til gengæld rigtigt ondt i regnskabet. Man kan selvfølgeligt sige, at Farum nu for alvor ser ud til at blive fedtet ind i bundkampen, men jeg tror bare ikke på, at de ryger ned. De får stadig mange points hjemme på deres lortebane.

Hvis VFF vinder i dag, er harmonikaen helt trukket sammen igen, selvom den i de første tre runder så ud til at blive udvidet. Det ville være typisk for Superligaen i de seneste år. Der kommer bare ikke rigtigt hul mellem bund og midten.

Under alle omstændigheder afhænger meget af, hvad vi leverer i morgen. Jeg synes bare slet ikke, at det ligner en kamp, som ligger til os. Randers har været fornuftigt spillende, har profiler tilbage fra karantæne og vil sandsynligvis kunne ødelægge vores spil på deres ujævne bane.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
http://www.agf.dk/agf-fo…randers-fc/

Arthur Sorin og Davit Skhkirtladze er helt ude af truppen, mens Edafe Egbedi er med. Det indikerer altså, at de seneste præstationer på både første og andenholdet har betydning.

Så bliver det spændende at se om Fredberg laver ændringer i startopstillingen. Forsvaret giver sig selv, men på midtbanen må forskellige brikker være i spil.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Både Stiften og JP melder, at Fredberg har rystet posen på den centrale midtbane til aftenens kamp, hvilket ikke er overraskende.

Til gengæld skal det nok falde i mediernes øjne, at Casper Sloth ser ud til at ryge på bænken. Ideelt set spiller Sloth selvfølgeligt alle kampe, men med tanke på modstanderen, ringe baneforhold og Sloths efterhånden langvarige problemer med at melde sig ind i de "svære" kampe, kan jeg sagtens se logikken. Alternativt skulle man jo rykke Danny Olsen ud på kanten eller på bænken, og så er Sloth-trækket måske egentligt det mindste onde.

Startopstillingen formodes at blive følgende:


......Ousager

AJA Læderbjørnen Kure Kirkeskov

.........Hjalte

Stephan DO Jønsson Osama

.........Lange


Det mest interessante er selvfølgeligt, at Jønsson får chancen på 8´er positionen. Jeg håber virkeligt, at han slår til, for som vi har diskuteret, kan han bidrage med lidt af den ekstra energi og dynamik, som vi til tider har savnet på holdet.

Kasper Povlsen er ofret for Hjalte og selvom jeg ikke er den store fan af Hjalte, kan jeg godt følge logikken. Povlsen har været enormt svingende, mens Hjalte omvendt netop er kendetegnet ved stabile præstationer. Derudover er Hjalte vel taktisk set en klogere spiller, hvilket der på baggrund af AaB-kampe må siges at være brug for i den defensive organisation.

Jacob Nielsen har i vanlig stil bræget løs om, hvor stor kampen er i Randers, hvilket man selvfølgeligt ikke kan fortænke ham i, da der penge i den slags rivalisering. Jeg er også overbevist om, at Randers kommer til at spille på fuld kraft med Johnny Thomsen, Christian Keller og Aleksander Fischer tilbage fra skader og karantæner, så det bliver et spørgsmål om at kunne modstå presset.

Forhåbentligt kan vi for engang skyld udnytte den ekstra mand på midtbanen og jeg synes egentligt, at det er nogle fornuftige ændringer Fredberg angiveligt har lavet. Især med tanke på, at et ellers noget mere velfungerende BIF-hold reelt blev fuldstændigt most i Randers´ seneste hjemmekamp.

Jeg har dog ikke en god fornemmelse i forhold til aftenens kamp. Randers er bare bedre kørende rent spillemæssigt og bliver ikke ved med at brænde så mange chancer, som de har gjort hidtil i foråret. De spiller en lettere primitiv form for kick´n rush, men det fungerer egentligt ganske fint. De ved, hvad de vil, og de har spilletruppen til netop denne stil. De kan jo lægge et enormt pres på forsvaret, når de spiller med to hovedstødsstærke angribere og Jonas Borring på den ene kant. Jeg synes ofte netop, at Borring er deres farligste mand i feltet, da han kan komme ind fra den blinde vinkel på backen eller midterforsvareren. AJA er jo egentligt usædvanligt stærk med hovedet for en back, men ligesom Kirkeskov har han også haft nogle tendenser til at have koncentrationssvigt i markeringerne på bolde til anden stolpe. Han må gerne have en rigtig god dag.

For vores vedkommende må det være afgørende, at vi ikke for fjerde gang i træk kommer bagud i kampens indledning. Det er sgu noget nær umuligt for os, hvis vi konsekvent skal have en elendig start. 0-1 efter 2 min., 0-1 efter 1. min. og 0-2 efter 15 min. er facit for de seneste tre kampe. Det er helt uholdbart og formentligt en stor årsag til, hvad vores kontraspil og spillet generelt har været ringe i de kampe.

Hvor Jacob Nielsen og co. gerne vil snakke om rivalisering i forhold til aftenens kamp, vil jeg hellere snakke om betydningen af kampen for bundstriden. Der er selvfølgeligt også ca. 1 mio.kr på spil i forhold til TV-pengene, men det er en sag for kasseren. Mine tanker går mest på stillingen i bunden.

FCV´s sejr var noget lort, men omvendt var uafgjort i Odense et fint resultat for os. Situationen er stadig den, at der ikke skal meget til at det tipper den ene eller den anden vej. Et nederlag i aften efterlader os i den store pøl af om ikke nedrykningsfavoritter så potentielle nedrykkere (alle med 26 points). Med en sejr ser det omvendt rigtigt fint ud, da vi ikke bare vil få et pænt hul til Viborg, men også for alvor vil have fedtet Randers ind i bundkampen.

Som sagt er jeg dog ikke fortrøstningsfuld, selvom man med rette bør forvente store forbedringer fra den elendige indsats mod AaB. Èt point vil dog være helt fint imø. Så er der lidt status quo i bunden.

https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Det er i øvrigt også evigheder siden, at vi har slået Randers. Vi skal vel tilbage til den gode sæsonstart under Eriktionen, hvor vi vandt 3-1 med Nando, JP og Feilhaber i hopla for at finde den seneste sejr.

Det skyldes naturligvis også, at holdene har haft to sæsoner hver for sig sidenhen, men jeg synes generelt, at vi har haft det svært spillemæssigt mod Randers.

https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
http://www.agf.dk/agf-fo…fc-%281%29/

Nå. Det var falsk alarm med Jens Jønsson, men stadig en mere "solid" midtbaneakse end i de sidste par kampe.




https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Øv, jeg havde også glædet mig til at se Jens fra start, erektionen +1.

Kom så drenge, vi vil se effektivitet.
https://youtu.be/ihaB8AFOhZo
Jeg havde også gerne set et frisk pust centralt med Jønsson.

Jesper Thygesen vrøvler allerede om, at det er underligt, at Sloth starter ude med reference til landskampen på Wembley. Det er jo idioti.

Hvis man havde set de sidste 8-10 kampe med AGF og de tilhørende problemer ville det ikke komme bag på nogen.

https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Jeg ser også gerne at de såkaldte eksperter bruger en smule tid på at sætte sig ind i sagerne. At han engang har været boldspiller kan jeg ikke bruge til noget, der er generelt alt for lidt nørderi. Men nu er jeg sikkert også krævende.
Hvad laver tibetanske munke? De spiller jo happy jazz - AaB af 1885
Man kan selvfølgeligt diskutere dispositionen, men at benytte kampen på Wembley som stråmand er bare for vagt.

https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Ja, det er sgu sløjt.

Mon ikke vi får en noget nervøs kamp, jeg tvivler på Randers heller kan undgå at lave nogle fejl hvis de bliver presset.
Hvad laver tibetanske munke? De spiller jo happy jazz - AaB af 1885
Annonce