Redigerettirs 18. mar 2014
Machopræstation af spillerne i går.
Mærkværdig sæsonstart med kæmpe store udsving på det mentale plan. Det ene øjeblik ligner vi en flok kyste snotunger i det næste viser spillerne mandsmod og store nosser.
Trænerfyring, uro, ny formation, begrænset spillemæssig kvalitet, en umiddelbart dræbende evne til at komme bagud tidligt i kampen og alligevel står vi med 7 point for fire Superligakampe, hvor vi "klogt" har vundet de to direkte bundopgør. Det er sgu ikke kedeligt at være AGF-fan for tiden.
@Jelleman
Jeg er kun overvejende enig i din analyse - eller der er i hvert fald detaljer, hvor jeg synes, at du rammer lidt forbi.
Jeg synes på intet tidspunkt, at vi mangler vildskab i kampen. Den var der også de første 25 min. I mine øjne er problemet derimod, at vi var for nervøse og dårlige med bolden. Vi er om ikke gode så dog langt bedre organiseret end i AaB-kampen, men evner ikke rigtigt at sætte vores spil op i den periode af kampen.
Jeg køber derfor ikke din konklusion/kæphest vedrørende en kriminel start - i hvert fald ikke i forhold til viljen. Man kan bestemt diskutere om det taktisk var klogt at stå så lavt i kampens indledning (hvis det var meningen), men aggressiviteten i nærkampene kan man i mine øjne ikke sætte en finger på.
I forhold til den defensive indsats på dødbolde, må man dele kampen op. Vi ser sårbare ud i de første 25 min. og derfor var jeg overbevist om, at vi ville smide føringen i anden halvleg. Vi strammer dog gevaldigt op i anden halvleg på både første og andenboldene. Randers slår vel nær hundrede indlæg til Fall og co. i anden halvleg, men får jo ikke skabt de helt store målchancer.
Angående de individuelle præstationer er jeg rimeligt enig i dine kommentarer på nær detaljer omkring Danny Olsen og Mikkel Kirkeskov.
Danny Olsen var fremragende i går. Han spiller med enormt overskud og min skepsis omkring ham er stærkt faldende. Han ligner mere en decideret profil end bare en "god og solid Superligaspiller". Jeg synes dog ikke, at han har været helt væk i de foregående kampe. I Haderslev gjorde han det i mine øjne fint.
Mikkel Kirkeskov er klart involveret i Randers´ mål og overvurdere tiden han har på bolden i visse situationer, hvorfor det ikke er overbevisende præstation. Man skal så også have med i vurderingen, at han markerer Randers´ mest kreative og i foråret hidtil bedste spiller ud af kampen.
Vores bedste mand må være Danny Olsen. Derunder hører en kategori af solide indsatser fra en række spillere bl.a. Hjalte som spiller en klog kamp, Læderbjørnen som håndterer duellerne med Fall ganske fint, AJA som var god til at bakke op defensivt og Kasper Povlsen, der var god i presspillet.
Osama står klart svagest i billedet, og selvom det ikke bliver en type kamp som bekommer ham vel og arbejdsindsatsen var på plads, må han kandiderer kraftigt til en tur på bænken. Han skal som minimum være bedre til at holde fast i bolden. Ellers er han ikke meget bevendt.
Spillemæssigt er det åbenlyst tidlige dage for Fredberg og "processen". I forhold til det lange perspektiv blev vi ikke voldsomt meget klogere. Fokus var indledningsvist klart på den defensive organisation, det sidste kvarter af første halvleg var lovende, men de sidste 45 min. siger ikke ret meget om, hvor vi er på vej hen spillemæssigt. Vi er for engang skyld foran, men har af naturlige årsager ikke det store overskud til at sætte ret mange kontraangreb sammen.
For moralen og stillingen i tabellen var sejren i går dog under alle omstændigheder et kæmpestort boost. Vel større end det i vi fik i Haderslev.
Spørgsmålet er så bare om vi følger tendensen med et efterfølgende kollaps hjemme mod Esbjerg.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk