Selvom jeg tidligere har peget på FCV som et god bud på en nedrykningskandidat, må man konstatere, at de med deres solide start har fået lukket munden på skeptikerne. Umiddelbart bør man vel håbe på, at de slår Viborg i aften, og at AaB vinder i Haderslev på søndag. Det vil give os mulighed for at slå et hul på ni point ned til stregen med en sejr mandag aften. Ikke at jeg tror, vi vinder, men det burde være en ekstra stærk motivationsfaktor, hvis man stod med den mulighed mandag i Aarhus.
Randers, FCN og OB står overfor tre vanskelige udekampe mod henholdsvis FCK, FCM og Brøndby, hvor det vel ikke er helt urealistisk at pege på tre hjemmesejre. Hvis alting flasker sig, vil vi stå i den aparte situation at kunne slå et hul på seks point ned til 7.pladsen med en sejr mandag. Nu flasker hverken Superligaen eller vores spil sig sjældent, som man forestiller sig det, men det er alligevel et meget godt billede på, hvor rodet den her liga er, og hvor svært det egentlig er at vurdere hvilke måneder, vi går ind i.
Et worst-case scenario vil for mig i øvrigt være, hvis Viborg vinder i Slagelse, SønderjyskE slår AaB, OB sejrer i Brøndby, og vi selv taber mandag.
Spændende weekend.
\\\"He got a cake but when it was Roberto Carlos´s birthday, the president of Anzhi gave him a Bugatti.
\\\"I don´t expect City to present Yaya with a Bugatti, we only asked that they shook his hand and said ´we congratulate you´.