Den nuværende jævnbyrdighed kan måske være usund i det lange løb, men spørgsmålet er om en overgang pga. en del større klubbers sportslige deroute eller økonomiske kvaler. Det er i hvert fald en udfordring for os med tanke på den store udskiftning, som vi står overfor til sommer.
Angående aftenens kamp synes jeg, at Fredberg rammer rigtigt i forhold til de fleste problematikker i følgende artikel:
http://stiften.dk/agf/su…e-vestjyderJeg mener dog egentligt ikke, at Esbjerg kan siges at have været gode til at tippe tætte kampe over på deres side. I de tre første kampe var de snarere entydigt overlegne, hvorfor jeg også er meget betænkelig omkring aftenens kamp. Jeg tror, at det passer fint, at de tillade sig at spille lidt mere på omstillinger i aftenens kamp mod et AGF-hold, der har startet de fleste kampe særdeles usikkert. Det ville sgu være rart, hvis vi kunne prøve at score kampens første mål. Det bliver ikke ved at gå godt, at vi kommer bagud tidligt i kampen.
Min fornemmelse omkring Randers-kampen var dog værre og skal man tage de positive briller på, kan man vel sige, at det Superligalogikken forudsætter, at EfB bør ramme en off day snarest.
Som Fredberg pointerer i artiklen, er EfB et ganske komplet hold. Det er svært at se de helt åbenlyse svagheder og deres fart er naturligvis deres største styrke.
Skal man påpege nogle udfordringer for dem, er det vel, at deres angribere hidtil i foråret har skulle bruge lige lovligt mange chancer for at få scoret samt, at det trods alt ikke er etumuligt projekt at skabe chancer i mod dem, da de hiver mange mand med frem, når de angriber.
Især det sidstnævnte aspekt er vel det, som vi skal vores hat på. Vi er i overtal inden på midten og Casper Sloth burde være mere end almindeligt motiveret i aften. Jesper Lange har som nævnt også ramt et rigtigt fint niveau i de sidste par kampe, og jeg vil ikke blive overrasket over, hvis igen får scoret mod de gamle holdkammerater. Derudover må man antage, at Mate efterhånden er ved at være fit til Superligabold.
Angående angribersituationen er det i øvrigt bemærkelsesværdigt, at Solberg er med, mens Skhirtladze igen er helt ude af truppen. Solberg passer taktisk set umiddelbart langt bedre ind i Fredbergs formation, men det er alligevel bemærkelsesværdigt, at han i den grad er røget ud i kulden.
Min store bekymring omkring aftenens kamp går på defensiven. Det bliver sandsynligvis Petri Pasanen, der erstatter Anders Kure. Det kan blive rigtigt grimt overfor Esbjergs hurtige folk. Finnen ligner en mand, der er ved at være færdig på dette niveau.
Derudover er der problematikken omkring Osama. Han skal simpelthen til at få fingeren ud. Det er klart, at måden sæsonen har udviklet sig ikke passer en type som Osama, men det er jo gensidigt afhængige aspekter og det er evigheder siden, at Osama har spillet en rigtig god kamp i AGF-trøjen. Med tanke på EfB´s meget stærke højreside, kan man med rette frygte for overbelastning af Mikkel Kirkeskov. Osama løber måske meget, men bidrager derudover med stort set ingenting.
Jeg tror, at aftenens kamp ligger bedre til ham end kampen mod Randers. Det bliver mindre fysisk og vi kan vel forvente, at vi har større boldbesiddelse i dag.
Ovenpå weekendens elendige resultater er vi nærmest i en situation, hvor man føler, at vi
skal have noget med fra aftenens kamp. EfB er dog favoritter og i udgangspunktet er ét point acceptabelt. Holdene er jo bare på meget forskellige stadier i forhold til det spillemæssige. EfB har en klar spillestil, der har fungeret længe, mens vi stadig og ganske naturligt leder efter konceptet.
For vores vedkommende må man bare krydse fingre for, at spillerne kan gentage den energiudladning som man leverede i den sidste time af Randerskampen, hvor holdet viste noget mentalt overskud og vinderattitude, som ellers har været fraværende i over et år.
Det ville satme varme med en sejr i aften. Nok er situation yderst bekymrende i bunden af rækken, men hvis vi også formår at vinde i aften, så skal man jo også være rigtigt pessimist, hvis man skal tro på, at vi rykker ned.
Kom så de hvi´ee!