Snak

http://jyllands-posten.d…har-vaeret/

Fin artikel om BSN, selvom den reelt ikke omhandler tiden i AGF.

Fredbergs reaktion er forventelig, men den får ham ikke til at vokse på mig. På bundlinjen står, at man har tabt 11 kampe i streg - flere af dem efter deciderede røvfulde, og man har ikke på noget tidspunkt lignet et hold, der jagtede en sejr. Hvis skrivebordssejren var faldet få dage efter den afviklede kamp, havde den vel blot demoraliseret VFF-mandskabet fuldstændig - jeg tør ikke tro på, at det havde rykket noget ved vores spil. Som resultaterne har flasket sig for de andre bundhold, har vi jo haft utallige muligheder for at redde os selv. Da der manglede 7-8 kampe var vurderingen, at vi skulle bruge 10-12 point for at holde os oppe. Som det har flasket sig, kunne et par sejre have gjort det. 11 nederlag i stribe vil kun sjældent strække pinslen til den andensidste runde - og nu gudhjælpemig allersidste runde. Vi har med andre ord været benådet af uhørt mange muligheder for at vende båden, uden at det har haft nogen større synlig effekt på det præsterede. Jeg tror ikke på, at en skrivebordssejr havde været en undtagelse i den ligning.

Der er vist ingen, der har sagt (heller ikke Fredberg), at det ikke er fortjent, at vi rykker ned.

Hvis jeg var i Fredbergs sko, kan jeg dog sagtens følge logikken. Det er hverken en forklaring eller en undskyldning for vores usle sæson, men man kan ikke fortænke Fredberg i at tænke tanken. Det er kun menneskeligt.

JP Aarhus har i et øvrigt et lidt forkvaklet og uforløst portræt af BSN i dag, der i sin helhed forsøger at skabe en søgt fortælling om en mand, der har stået i modvind i lange perioder af sin liv og derfor ikke lader sig kue. Skribenten skriver i øvrigt til sidst, at BSN i sin tid har solgt spillere for 80 millioner og købt for det halve. Det er da overordnet et pænt resultat, der vidner om fornuftigt købmandsskab, men en detalje - der ofte overses i debatten om sportsdirektører herhjemme generelt - er, at det har været klubbernes marked. Kvaliteten af transferfrie spiller har været temmelig høj, og BSN´s bedste handler (målt på økonomi og det sportslige bidrag) har da også været ´gratis´ folk som Jakob Poulsen, Aron Johansson, Benny Feilhaber og Danny Olsen, mens succesraten falder betragteligt, når man kigger på den beskedne gruppe af spillere, man har betalt nævneværdige overgangssummer for: Mate Vatsadze, Dan Thomassen, Olof Persson og Alex Valencia springer mest i øjnene, mens Dioh Williams placerer sig lidt imellem de to grupper, da han tildels kan undskyldes med den overrevne akillessene.

Derudover har Superligaen generelt fået opbygget et godt ry som en fornuftig udviklingsliga, som især den hollandske og franske liga taknemligt har shoppet i, hvilket alt andet end lige har gjort det lidt nemmere at afsætte profilerne til fornuftige priser, og det har næppe været nogen større udfordring for BSN som noget af det første at skulle afsætte Dunken og Leon, der havde haft rigeligt med bejlere i årene op til. Det historisk mærkværdige salg af Tullberg vidner vel også i højere grad om galskaben i det sydlige italien, end det vidner om godt købmandsskab af BSN. Som jeg har forstået det, bød Reggina omkring 8-9 millioner fra starten, og man har vel næppe haft brug for længere betænkningstid for at acceptere det generøse tilbud.

Jeg har med andre ord - biased som jeg er - svært ved at pege på andet end en håndfuld bedrifter i BSN´s snart 10-år lange regime. BSN har fejlet i de afgørende momenter. I januar-vinduet, hvor det var evident, at vi manglede en angriber, foretog man sig ingenting. I det nordtyske hentede man Rafael Okotie. Det er den slags små forskelle, der i sidste ende koster nedrykninger.

Selvfølgelig er det menneskeligt, Moller, men som sæsonen har udviklet sig, havde det været mindre grinagtigt, hvis Fredberg havde set realiterne i øjnene og konstateret det indlysende: at det næppe havde gjort nogen større forskel. Han får det til at lyde som om, at vi skødeløst har jagtet sejren i de tre sidste kampe, men den betragtning står han vist ret alene med.

Sagen er dog generelt en kuriositet for AGF´s vedkommende. Det er jo ikke AGF´s teoretiske chance for at overleve som vil blive husket, men de ansvarliges inkompetence. Konklusionen er stadig entydig for AGF.

Ufatteligt ringe forår, som man har "leveret".

Artiklen/portrættet har jeg linket til tidligere i tråden. Jeg er enig i, at det er en meget overfladisk fortælling, når det kommer til hans job som sportschef. Portrættet handler jo reelt om hans opvækst og karriere i Tyrkiet.

BSN er blevet diskuteret side op og side ned. Så længe vi ikke ved, hvem der vidste hvad, hvornår og hvordan og træf nogle afgørende beslutninger, kan det være svært at lave en endegyldig konklusion.

Det er jo en speget sag med modarbejdende interesser og rodet ansvarsfordeling.

Jeg mener ofte, at kritikken rammer forkert (især Fjeldgaard vrøvler), men det er omvendt klart, at BSN er om ikke hovedansvarlig så i det mindste medskyldig i mange skuffende sæsoner. Det er alene nok til at sende ham på porten.

Ah fint, jeg vidste ikke, det var online. Men ja, det er da interessant nok, men jeg ville da 10 gange hellere have læst om de sidste 9 år i klubben, og eksempelvis hvordan han personligt håndterede de to foregående nedrykninger.

Men ja, på bundlinjen er vi vel rimelig enige.

I øvrigt er der ringe trøst i vores yngre holds bedrifter i år. Vi skal helt ned til u15-holdet for at finde opmuntring. Både vores u19 og u17-hold har præsteret rædderligt, og det er mig bekendt kun de to mulige debutanter i dag, Orri Omarson og Sebastian Rønnow, der står på spring fra ungdomsafdelingen. Modsat de seneste nedrykninger har jeg svært ved at se, hvilke unge spillere det er, der skal have hår på brystet i 1.division næste år.

Artiklen havde været mere relevant, hvis den gik på klingen af de nuværende problemer.

Angående de unge var der vel ikke ret mange unge spillere, der fik chancen i 2010. Det burde have været en fordel for Casper Sloth, men han var skadet det meste af sæsonen, mens Mikkel Kirkeskov og Arne Johansen kun var i periferien af holdet. Sanel Kapidzic og Dennis Høegh blev benyttet, men var ganske enkelt ikke gode nok.

I 2006 var situationen noget anderledes. Der fik spillere som Frederik Krabbe, Michael Lumb og Anders Kure noget hår på brystet.

Der står ikke et stort gyldent kuld klar til at tage over ved nedrykningen. De største talenter er ganske enkelt ikke gamle nok til seniorbold.

Sebastian Rønnow kender jeg ikke meget til (er han overhovedet på kontrakt?), men jeg tror, at Orri Omarsson under alle omstændigheder stod til at blive en del af førsteholdstruppen til næste sæson. Vejen til spilletid kan jo så vise sig at være kortere.

Thomas Hagelskjær rykker vel op som andenmålmand i stedetfor Ousager.

Marcus Solberg kommer nok også tættere på spilletid, men ellers er det jo nok også det i forhold til, hvad der kan hives op. Der er snak om en ny lejeaftale med Oduro og Edafe Egbedi kunne måske få en ekstra chance, men det er ikke noget, der revolutionerer holdet.

Der skal jo virkeligt hentes meget ind til sommer. Især hvis nogle af de mere eller mindre fejlslagne "projekter" løsnes fra deres kontrakt ét år før tid.

Det er også årsagen til, at vi skal have noget erfaring ind, hvis BSN ryger. Der er ikke tid til at lære nogen noget om den del af spillet.

Hvis man i øvrigt vil høre en rigtigt håbløs analyse af situationen i AGF, skal man høre den seneste udgave af Fodbold FM.

Keld Bordinggard (surprise) og Jonas Schwartz brillierer med snak om, at det ville være bedst, hvis AGF blev nede i 1.division i 3-4 år og udviklede et hold af talenter. Udfordringen ville så være, at det ville AGF-tilhængerne ikke kunne acceptere....

Der blev ikke nævnt et eneste ord om økonomien i det Utopia. Jeg gad godt se den investor, der kunne se det geniale i at brænde 70-80 mio.kr af på at gøre et AGF "klar" til at spille Superliga igen.

Det er meget sigende, at man i Horsens ikke vil garantere fuldtidsprofessionel fodbold i næste sæson.