Snak

M.h.t. Wieghorst, så er jeg dog enig med nogle i, at han er hypet et godt stykke udover, hvad hans resultater kan bære. Og i FCN er jeg slet ikke i tvivl om, at det snarere var en dygtig Jan Laursen, der gjorde den største forskel.

Jeg er ikke enig. Jo, Laursen skaffede spillerne - men det var Wieghorst der fik dem til at spille sammen. Laursen havde desuden lige så mange fejlskud som så mange andre sportschefer. Snarere skyldtes successen at man fik succes med en spillestil som de øvrige hold (på daværende tidspunkt) ikke havde tilstrækkeligt modsvar overfor. Det skyldtes også at man var den Superligaklub der havde flest trænere og dermed kunne udvikle, guide og melde tilbage på hver enkelt spiller efter hver kamp og lave personlige træningsplaner for hver enkelt spiller der udviklede lige netop de kompetencer den enkelte havde brug for (hvilket ikke er lige så nødvendigt med ældre erfarne spillere). Hvert eneste år havde FCN samtidig en af de yngste spillertrupper i Superligaen.

Jeg ser successen i høj grad bundet i at man udviklede og indarbejdede en spillestil der (på daværende tidspunkt) gav en konkurrencemæssig fordel og, fik det optimale ud af den enkelte spiller, som man samtidig fik til at spille efter - og indordne sig under - en bestemt spilfilosofi. Her mener jeg at man i højere grad skal tillægge æren til trænerstaben end sportschefen.

Laursen fik dog scoutet nogle spillere med særlig forudsætninger for at indgå i konceptet (men også en del der ikke gjorde det). Wieghorst styrke var at få det optimale ud af dem og, få dem til at yde det optimale i fællesskab og for hinanden - DET er hvad der kendetegner en stor træner.

Spiller for spiller havde FCN ikke nogen særlig god trup.

@ Jennerdrengen

Laursen fik dog scoutet nogle spillere med særlig forudsætninger for at indgå i konceptet (men også en del der ikke gjorde det). Wieghorst styrke var at få det optimale ud af dem og, få dem til at yde det optimale i fællesskab og for hinanden - DET er hvad der kendetegner en stor træner.

En stor træner er snarere kendetegnet ved store resultater, der kan aflæses i tabellen.

Men ellers er vi jo ikke helt uenige.

Wieghorst og hans trænerstab skabte gode forudsætninger for, at ikke mindst offensivt orienterede spillere kunne udvikle sig individuelt. Men i tabellen og i spillet i og omkring eget felt, var Wieghorst ingen bemærkelsesværdig succes efter min opfattelse. Og placeringer mellem 9. og 6. var/er ikke noget særligt, trods alt.

Laursen derimod fandt - blandt alle dem, han i reglen hentede særdeles fordelagtigt i andre klubber - en del spillere, der kunne udvikles og sælges for pæne beløb. Og han har tydeligvis formået at bygge netværk andre steder end i Nordsjælland/Storkøbenhavn. Så den eneste målbare succes i FCN i deres fælles periode - nemlig den økonomiske overlevelse i superligaen, på trods af ret magre resultater og et i sammenligning begrænset budget - må hovedsageligt tilskrives Jan Laursen, som jeg ser det. For skønspil og smukke tanker kunne og kan FCN stadig kun leve af - og kalde successer - i en sammenligning med sig selv og dres egne standarder. De fleste andre steder er det dog konkrete og målbare resultater, der tæller mest. Og det vil det nok også være i AGF.

Vh.

Adriaanse

@ Adriaanse

Jeg vil nu i høj grad tilskrive mange af Laursens "hits", Hjulmands netværk og kendskab til talentmassen. I særdeleshed i Lyngby hvor man bl.a. fiskede Bjelland. Hjulmands sms´er til talentfulde Lyngby spillere er ganske velkendt.

@ Viola

Jeg tror egentlig ikke, at der i Danmark findes mange dygtige spillere på 15+ år, der ikke er kendte ide fleste større klubber. Så kenskab til er sjældent det væsentligste parameter.

Omvendt vil jeg gerne anerkende, at personlige kontakter/tillid - selvfølgelig kan være et element, når en spiller skal tiltrækkes. Absolut.

Men når alt kommer til alt handler spillerhandler - i al fald ved dygtige spillere - i reglen om penge og perspektiv. Og ganske ofte er der flere involverede end blot spiller og interesseret klub.

Agenter, forældre (hvis det er helt unge spillere eller Bendtner-typer, og til tider sågar pengemænd med økonomiske interesser i den pågældende spiller.)

Så for at en handel skal lykkes - ofte i konkurrence med andre klubber - kræves mere end blot at kende, eller at kunne få øje på en spiller. - Og det er så kun i købs-/tilknytningsfasen.

Når spilleren senere skal sælges - som eksempelvis Bjelland - så er der atter (nternationale-) netværk med klubber og agenter, og økonomiske interesser og deslige, der skal plejes, håndteres og gerne bringes i konkurrence med hinanden m.m.

Og Jan Laursen har ved flere lejligheder - som ansvarlig - vist evner hen over hele dette spektrum. I al fald målt på resultater.

Vh.

Adriaanse

@ Adriaanse

Du behøver ikke forklare mig hvordan tingene foregår. Det har jeg helt styr på.

De personlige kontakter, som Hjulmand havde via sit virke i Lyngby, og som han naturligvis tog med sig til FCN da han blev assistenttræner, var en afgørende årsag for mange af de spillere der skiftede fra Lyngby og til FCN.
Hvis man vil give Jan Laursen kredit for at de blev signet, på fri transfer, så fint nok. Man lukker i så fald bare øjnene for at Hjulmand var en ret afgørende faktor i mange af tilfældende. Flere af spillerne havde han selv haft som træner i Lyngby, både som U-spillere og som ungseniorer.

Det var nu heller ikke Jan Laursens netværk, der sørgede for at Bjelland havnede i Twente. Det skyldtes i højere grad at han gjorde opmærksom på sig selv bl.a. ved landsholds-udtagelser og -kampe og gode præstationer i EL, ligesom det faktum at FCN gerne ville cashe ind og at Michael Steensgaard er en del af et større netværk næppe skal negligeres i den sammenhæng.

@ Viola

Jeg synes, du skal læse hele mit indlæg, før du konkluderer, at jeg lukker øjnene for Hjulmands eller tilsvarendes andel i, at tiltrække spillere. For det gør jeg ikke.

Og jeg skal nok undlade at være hovski-snovski, selv om jeg kan læse, at du har et lidt alternativt syn på ikke mindst salgsdelen.

Jeg synes også, du overser, den vel eneste, reelt målbare/væsentlige succes i FCN, i tiden før mesterskab/CL, nemlig tilførslen af penge via salg, til en klub, der, som FCN ellers ikke væltede sig i indtægter. Og så har der i Laursens periode - været spillere som Junker, Due, Bille, Nicklas Pedersen, Bernburg, Okore - eller Stockholm, for den sags skyld, der vist sig at være ret godt ramt - og i flere tilfælde endda har indbragt ret ordentlige summer, da7hvis de skiftede.

Vh.

Adriaanse

@ Adriaanse

Vi er bare ikke helt enige i hvor stor en andel der skal tilskrives Jan Laursen, på lige præcis de spillere der blev hentet i Lyngby.
At Laursen har udført et fint arbejde, på andre områder, betvivler jeg slet ikke.

Hvad angår salgsdelen, så har Jan Laursen udelukkende været en del af processen fra det kom til konkrete henvendelser og reelle forhandlinger.
Det er ganske enkelt et ubestrideligt faktum. Hans netværk har intet som helst at gøre med de salg der er foretaget. Det er i øvrigt ganske almindeligt at det forholder sig sådan at det er agenternes opgave at skabe interessen i markedet for deres spillere. At FCN så havde, og har, en økonomiske strategi der, blandt andet, går ud på at gøre unge spillere modne til at tage springet videre ud i europæisk fodbold har naturligvis hjulpet.

Igen, nu skal vi ikke kapre AGF-tråden..

Jeg bifalder valget. Ligesom Moller skriver, er hypen om Wieghorst en anelse mystisk taget i betragtning af, at hans meritter har været begrænsede. FCN var jo en notorisk nedrykningskandidat under hans regime, og kvantespringet blev taget under Hjulmand. Så kan man selvfølgelig altid diskutere, i hvor høj grad Wieghorst lagde grundstenene til den himmelfart, man tog efterfølgende.

Det allervigtigste for mig var, at det var en træner, der er hype omkring, og som kan sælges som en del af et "nyt projekt". Der spekuleres i, at man skal hente 60 millioner i en ny aktieemission, så der er i den grad behov for, at projektet virker troværdigt og bæredygtigt. De to elementer, synes jeg, Wieghorst repræsenterer. Han virker ydmyg som person, og han har et koncept. Om det er bæredygtigt, kan vi selvsagt kun bedømme med tiden, men umiddelbart bør både det, konceptet, og hans navn virke tiltaltende for spillere og investorer.

Adriannse@ :

en AGF-kultur, der på mange måder lider af storhedsvanvid og inkompetence i uskøn forening. Manglen på resultater - sportsligt og økonomisk - dokumenterer dette.

Manglen på sportslige og økonomiske resultater dokumenterer ikke, at man skulle lide af storhedsvanvid. Ej heller faktisk, at man skulle være inkompetent.

Tilsvarende dokumenterer fraværet af tilkendegivelser af enighed i den offentlige debat ej heller, at man lider af storhedsvanvid eller er inkompetent.

Og der er vel en vis trøst at søge heri.

@ Jko

Der er flere elementer, der har grundlagt den kontinuerlige mangel på succes i AGF.

Herunder bestemt storhedsvanvid og inkompetence - tit under dække af en grinagtig henvisning til en særlig AGF-kultur og den hvide trøje, der dog sjældent har ført målbare resultater af værdi med sig. Og på mange måder er Stig Tøfting et fint billede på den klub.
(Jeg kan egentlig godt li´ Tøfting. Men manden var en spiller af hvis type, der gik 13 på dusinet - og han aldrig rigtig vundet noget. Endvidere har han bemærkelsesværdigt lidt forstand på det spil og den industri, han lever af at kloge sig på. Men på den måde passer han fint til ekspertbranchen i Danmark - og til niveauet i AGF/Arhus Elite.)

Dertil kommer så en forretningsmæssig fjogen-rundt i AGF/Aarhus Elite - både i.f.t. fokus på, hvordan man tjener penge og i.f.t. at arbejde sammen med mennesker, der kan hjælpe - rådgivere/agenter eksempelvis.

Det har man ikke haft det fjerneste styr på, ligesom man er blevet ved med at gå tilbage til de samme fusere (agenter/rådgivere), hver gang man ville have en ny raket. Håbløst.

Lige nu er bestyrelsen ved at "rydde op" og fjerne fokus fra dem selv og deres diskvalificerende løsning af deres opgave hidtil. Men oprydningen, der desværre kommer alt for sent, kan vise sig at blive en positiv for AGF/Aarhus Elite. For nogle af de mennesker, der nu ryger ud, eller degraderes, har stået i vejen. Og samtidig virker den ny træner som et ok bud.

Dog ændrer det ikke på, at der skal ske meget mere, og at Wieghorst langt fra er nok. Kommer der dog en dygtig sportschef og en tilsvarende direktør - så kan man begynde at tro lidt på projektet. Man er i så fald i hvert fald halvvejs. Men derfra skal tiden vise, om der er vilje og evne til for alvor at muge ud i de mange i og omkring AGF, der ikke bidrager, og som vedligeholder en kultur, der hylder taberne mere end vinderne. I al fald i handling.

Vh.

Adriaanse