Ellers er der stille omkring moderskibet i disse dage. Måske en art choktilstand ovenpå erkendelsen af, at man rent faktisk ikke er med, når Superligaen starter i weekenden.
Det er dog kommet frem, at Wieghorst er lidt træt af de mange småskavanker i truppen og det står klart, at Devdariani (vist ude i flere måneder), Lange og Hulk misser premierekampen. Det betyder altså, at Mate er eneste kampklare angriber. Det understreger bare, at der alene pga. skadesfrekvensen kan være ræson i at hente angriber ind i truppen.
Apropos angribere og en knastør rygtebørs, så sættes vi på twitter (af en Berlingske-journalist) i forbindelse med i Halmstad-angriberen Guðjón Baldvinsson. Han skulle have kontraktudløb til vinter, så umiddelbart lyder det ikke helt tosset.
OB, EfB, FCN og Randers meldes dog også interesserede, så det bliver nok kun aktuelt, hvis de andre prioriterer anderledes. Særligt OB og Randers er jo helt officielt på jagt efter en angriber.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk