Snak

Mere indhold efter annoncen
Så er det i morgen, at livet i lortedivisionen starter.

De forrige par oplevelser dernede var af meget forskellige karakter. Første var lidt kult og med kæmpestore problemer sportsligt set. Det kunne sagtens være gået galt, hvis ikke Fredericia og Haderslev var brændt sammen i løbet af foråret.

Sidste gang var derimod ren cruise control, der mest af alt blot viste, hvor gennemført udueligt det var af Erik og co. at man overhovedet var endt dernede. Det var kort sagt spild af tid og penge - og imø. den klart kedeligste AGF-sæson i min levetid.

Umiddelbart ligner denne omgang en mellemting af de to. Vi har et relativt bedre hold end i 2006, men kommer næppe til at bade os igennem som i 2010 - og det er langt fra givet, at sæsonen får samme lykkelige punktum som i de to foregående gange.

Det er klart, at kravet er oprykning. Nedrykningen er en økonomisk katastrofe og en misset oprykning vil være på samme niveau. Tosserne kan fint snakke om langvarig genopbygning i 1.division, men det er ren nonsens i forhold til forretningens overlevelse. 1.division er den langsomme (eller måske netop hurtige) død for en forretning som AGF.

På papiret er det også meget logisk, at vi fremhæves som favoritter - og den synes Wieghorst heldigvis ikke at forsøge at lægge fra sig. Vi bør ende i top 2 med denne trup. Der er så bare rigtigt mange usikkerhedsfaktorer. Et helt nyt spillekoncept, et transfervindue, der kan svække holdet mærkbart og ikke mindst den mentale tilstand ovenpå halvandet års nedtur. Det kan godt være, at vi på papiret ser gode ud, men det er altså de samme spillere, der var med til at tabe 11(!) kampe i streg i foråret og som lavede 0 mål i 100 kampe.

Derudover synes jeg, at både Lyngby og VFF ser solide ud. VFF har en rimelig trup og Lyngby er et år længere fremme i deres sædvanlige genopbygningscyklus. Det er en årlig tilbagevendende kliché, at 1.division er "stærkere end nogensinde", men med mindre AGF, Lyngby eller VFF brænder sammen som Horsens, ser topfeltet i hvert fald ganske kompetent ud. Endeligt kan man vel ikke helt udelukke, at Horsens kan blande sig, hvis Bo Henriksen kan skabe samme dynamik som i Brønshøj. Horsens har mistet mange spillere og økonomien er usikker, men man har jo stadig en række gode spillere på mange pladser.

Konklusionen bør dog ikke være anderledes end, hvad Wieghorst signalerer. Det er en fiasko, hvis ikke vi rykker op. Spørgsmålet er bare, hvor stor risikoen er for, at det mislykkes. Det synes jeg er noget svært at svare på - om end det efter alt at dømme bliver en mærkbart større udfordring end i 2010.

Selvom det vil blive en gennemført kedelig og antiklimatisk sæson, så skal man jo stadig håbe på en gentagelse af "walkover´en" fra 2010.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Truppen er også udtaget:

http://www.agf.dk/agf-fo…c-roskilde/

Jesper Lange er åbenbart blevet klar, så vi har et alternativ til Mate på toppen. Til gengæld er Stephan P ude, hvorfor startelf pba. træningskampene sandsynligvis kommer til at hedde:

.........Steffen

AJA Sorin Læderbjørnen DC

........Povlsen(6´er)
........Sloth(8´er)
Osama Skhirtladze(10´er) Danny

...........Mate

Jeg skal ikke kloge mig meget på Roskilde og deres spillestil. Emil Nielsen må naturligvis være en god spiller og man må formode, at de kommer med stor selvtillid ovenpå en overbevisende oprykningskampagne. Resten af holdet ligner det papiret det sædvanlige, som man møder fra den bløde ende af 1.division. En lang række spillere med erfaring fra diverse divisionsklubber på Sjælland og så et par tidligere Superligaspillere, der har måttet tage skridtet ned for at få smør på bordet.

Under alle omstændigheder er det naturligvis en kamp, som vi skal vinde. Både oprykningsmulighederne og den generelle hype omkring holdet har brug for en god start.

Det er altid lidt en besynderlig fornemmelse at skulle vende sig til livet på anden klasse og sejrene vil bare sjældent føles ligeså rare som i Superligaen. Ovenpå foråret skal det dog blive godt med, hvad der forhåbentligt ender i mål og sejr. Generelt er det selvfølgeligt også meget interessant at se AGF med et markant anderledes koncept.

Jeg har en forventning om, at det bliver meget tydeligere, hvad man vil, når man har bolden og så skal det blive interessant at se et AGF-hold, der må formodes at praktisere et langt mere offensivt genpres. Et højt genpres har været en by i Rusland under stort set hele Peterstrojkaen og Fredbergs redningsforsøg.

Jeg tror ikke den store udfordring bliver at få skabt målchancer, men snarere at undgå for mange kontrachancer imod. Der vil sandsynligvis komme perioder, hvor holdet bliver fanget i ubalance. Når et hold som Brabrand kan skabe 2-3 store chancer på den slags, så er det nok også tvivlsomt, at vi kan holde Roskilde fra chancer.


https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Sikke da en basse, Daniel Christensen!
Man er næsten mundlam. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der ville være sket, hvis ikke Mate havde reduceret så hurtigt.

Man skal ikke drage endelige konklusioner på baggrund af 45 min. men puha puha vi er rysterende dårlige.

Vi har Danmarksturneringens langsommeste forsvar og bliver massekreret af noget så basalt som dropbolde og lange målspark. Trekløveret på midtbanen konkurrerer om at lave flest fatale fejl i opspillet. De "profiler" som man frygtede skulle forlade klubben indikerer mere end alt, at de ikke gider at være i klubben. Hvis dette er standarden, er total udrensning eneste løsning.

Man kunne i det mindste have forventet, at de ville forsøge at imponere potentielle købere, men det synes langt fra at være tilfældet.

Lad os håbe, at det var 45 mins. total off day - ellers kan vi glemme alt om oprykning.

Vi er pivheldige med, at Roskilde ikke har lukket kampen.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Manglende professionalisme og pattebarns-attitude hos flere af dem, der har meldt ud, at de vil væk. Jeg er enig, væk med dem i en fart.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Hvordan kan du snakke om at glemme oprykning efter en halvleg og hvor vi stadig har spillere på banen der ikke gider være i AGF?

Øh, jeg tager netop forbehold for, at der kan være tale om 45 minutters black out.

Wieghorst synes også at være helt enig. En første halvleg under ethvert lavmål.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Ak og ve...

Vi er møgheldige med ikke at få en snitter i den første time.

Roskilde er klart det bedste mandskab inden de går død på fysikken. Tidlige dage javist, men puha det ser ud til at en lang og svær sæson. Når man ikke kan mobilisere mere modstandskamp til en åbningskamp med "det nye AGF" og alle de popsmarte budskaber, så ser det helt ufatteligt tungt ud.

Læderbjørnen, Sloth, Osama og Danny ligner spillere, der bare skal væk. Det er mig en gåde, at førstnævnte har været udtaget til det norske landshold. Han er jo pivringe. De andre er ufrivilligt eller frivilligt bare stået helt af vognen.

Der er så mange problemer, at det er svært at overskue. Wiggo så også meget forståeligt ganske rystet ud.

https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Det hjælper ikke meget at have sovet på skuffelsen.

Der er måske tale om mentale blokeringer ovenpå et traumatiserende forår og manglende tro på egne evne, men jeg havde måske været mere fortrøstningsfuld, hvis det havde været et par kampe inde i sæsonen i triste omgivelser på en pløjemark i Skive eller Brønshøj.

Hvor var hævntørsten? Eller sekundært salgskampagnen for de spillere, der vil væk?

Som sagt synes listen af udfordringer at være voldsom. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at en endnu større udrensning i spillertruppen kan være nødvendig. Det er selv sagt ikke godt at skille sig af med 4-5 spillere midt i sæsonen, men hvor lang snor skal vores såkaldte profiler have?

Det kræver naturligvis også, at der er overhovedet er nogen, som gider at have dem, men AGF´s krav i forhold til eventuel kompensation må være i frit fald ovenpå gårsdagens kamp.

Det er naturligvis ikke alle, hvor man kan sætte en finger på det mentale. Der er også spillere, hvor man bare må stille sig spørgsmålet om de overhovedet er gode nok til at spille på et hold, der gerne vil være mellem de to bedste i 1.division.

Kasper Povlsen render fortsat rundt som en hovedløs kylling. Læderbjørnen er måske nok fejlcastet til koncept, men laver mange helt grundlæggende fejl. DC ligner ikke en mand, der har farten til at spille venstreback på et hold, som gerne vil stå med en høj forsvarslinie. Og som sagt ser det ud som om, at det er bedste for alle parter, hvis Danny, Sloth og Osama finder nyt arbejde. På papiret burde de være gode spillere. De viser det bare slet ikke.

Det positive er vel så, at tanken om "profilflugt" pludseligt ikke synes at være så skræmmende.

https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Det var noget slemt pis.

Ganske åbenlyst, at der er behov for en udrensning, og nye folk er påkrævet. Det vidste vi sådan set godt i forvejen, men det kunne næppe blive udstillet mere klart, end det gjorde i går.

Eneste lyspunkter er vel i grunden det ene point, og så det ubestridelige faktum, at der er plads til forbedringer. Det kan næste kun blive bedre, om end man (dvs. jeg) har meget bange anelser før turen til Tingbjerg.
Annonce