Redigeretons 24. sep 2014
Kim Aabech har ikke modbevist nogen før, at han har vist sig i stand til at overholde sine kontraktmæssige forpligtelser. Kritikken har ikke været mandens sportslige niveau, men mandens evne til at leve som prof. fodboldspiller.
At Aabech så har været endnu bedre end ventet er da glædeligt og indtil videre har målet helliget midlet. Han spiller dog faktisk en anonym og halvringe kamp i går, men når han så alligevel er kampafgørende er det åbenlyst, at han er en meget vigtig spiller.
Der er i sig selv ikke noget prangende i at vinde over Hobros reserver efter forlænget spilletid, men fornemmelsen er nu alligevel helt god. Det havde været ubærligt at tabe endnu en hjemmekamp til et ultradefensivt tonserhold som Hobro.
Wiggos analyse er meget rammende. Vi skal jo lukke og slukke kampen i første halvleg. Hobro bliver gentagne gange spillet helt tynde, men vi er fandens ineffektive og når man så gi´r modstanderen en lillefinger må man også forvente, at de tager hele hånden.
Anden halvleg var en stor skuffelse. Det mindede om Vejlekampen. Vi går ned i tempo, løber tør for ideer og har kun bolden i ufarlige positioner. Vores plan B er ikke overbevisende. Jeg savner flere løb i feltet, når nu indlæg over kanterne er den eneste måde, at vi kan bryde igennem på.
Årsagen til at fornemmelsen er god skal dog også ses i det lys. Endnu engang ligner det en stor skuffelse på hjemmebane, men vi får trods alt vendt det til en kærkommen succesoplevelse.
Derudover var nogle glimrende præstationer og indhop. DC var med afstand banens bedste og både Mate og Danny kom ind og leverede den ekstra energi, som holdet manglede i det meste af anden halvleg.
Mate er ved at blive en yndlingsspiller hos undertegnede. Han er bestemt ikke en komplet fodboldsspiller, men fysikken er bedre end jeg havde forestillet mig og evnerne i genpresset er glimrende.
Vigtigst i den nuværende situation er det dog, at DO viste mere i den time han fik på banen end han har gjort sammenlagt hele den resterende del af sæsonen. Der var galskab, vilje og ikke mindst herlig skydeglæde. Netop langskuddet kan være et meget vigtigt våben, når modstanderne pakker sig og DO´s sparketeknik er fantastisk. Det kunne se ud som om, at han har været til samtale om de dårlige præstationer, for det var langt mere engageret end længe.
Sejren giver ikke meget mere end glæden og selvtilliden. Der er stadig tusind kampe tilbage før det bliver sjovt i pokalen og taber vi i Horsens er vi lige vidt.
Pt. er vi dog også i en situation, hvor bøvlede hjemmesejre over Superligareserver også modtages med kyshånd.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk