Redigerettirs 28. okt 2014
Aftenens kamp imod Haderslev iført stupidt landsdelsnavn er egentligt helt rar pt. i den forstand at den er meget lidt vigtig ifht. kampene i lortedivisionen.
Man kan selvfølgeligt sige, at pokalen er en god turnering for et midterhold, der hverken kan nå fra eller til i ligaen, men med VFF´s nederlag til Nordenfjords United er der et lille håb tilbage før gyserkampen i weekenden.
For engang skyld er vi heller ikke favoritter og derfor skulle det egentligt ligge meget til os. Det får dog næppe den store betydning for afviklingen af kampen - andet end at vi forhåbentligt i et mentalt perspektiv kan spille rimeligt frit.
Hverken AGF eller Haderslev ændrer formentligt koncept, så det kommer i nogen grad til at ligne sig selv på banen. Som DC har udtalt spiller sønderjyderne den type fodbold som er standard i divisionen og vores stil er relativt kompromisløs.
Man kunne så mene, at det var en stor test af vores evner til at nedbryde en kompakt defensiv, men i mine øjne er den største test om vores forsvar kan håndtere Bechmann og Pourie (såfremt de spiller). Vores stil kræver en del af midterforsvarerne og vi så senest imod Jude Nworuh, at der er plads til forbedringer.
Ifølge JP bliver der skiftet noget ud. Bl.a. skulle Jesper Lange, Kasper Povlsen, Sorin og Gammelnok starter inde, mens Jens Jønsson angiveligt skal spille i midterforsvaret. Den sidstnævnte disposition er jeg ikke fan af, og umiddelbart er vores sejrschancer mærkbart svækkede med de udskiftninger.
Omvendt er det en oplagt mulighed til at prøve alternativer. Lange og Povlsen skal jo netop også gribe chancen, hvis de på nogen måde skal have en fremtid i klubben.
Danny Olsen skulle være skadet i de kommende uger, og umiddelbart er det intet tab. Den georgiske Ibra havde flere vellykkede aktioner i de første 45 min. imod Horsens end Danny Olsen har haft siden marts måned.
Under alle omstændigheder er det en kamp, hvis betydning blegner totalt sammenlignet med den efterfølgende i Viborg. Vi har da brug for succesoplevelser, men gråden kan trods alt kvæles ved et nederlag i denne omgang. Det bliver ikke tilfældet ved et lignende scenario i weekenden.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk