Snak

Tænk sig, vi er i en situation i AGF hvor alt, pånær det allervigtigste, resultaterne, går rigtig godt. Vi spiller godt fodbold og er dominerende på banen, vi har en sympatisk træner, der snakkes om nye træningsfaciliteter og et nyt stadion på sigt, vi har en direktør, der arbejder med entusiasme og som virker til at være en dygtig købmand, og nu kædes vi sammen med en interessant sportschef (Jan Laursen).

Der er mange opløftende ting og set-uppet ser ud til at blive skabt med omtanke. Nu skal vi simpelthen bare ha´ de marginaler på vores side!

Det er vigtigt lige at gå "op i helikopteren", når resultaterne ikke lige er med en. Og derfra ser det altså ret godt ud, det skal vi huske på.

@ToonToon: Meget overskudsagtigt at kunne fokusere på noget positivt lige nu...! (Tak!)

Der er ingen, der benægter, at der er positive aspekter omkring udviklingen i AGF.

Spillemæssigt har der været stor fremgang i de sidste tre kampe - specielt offensivt i mod Horsens. Ledelsesmæssigt Jakob Nielsen er sikkert en mand med ben i næsen. Vennerne af klubben er da sikkert også villige til at redde klubben.

Hvis man hopper op i helikopteren, kan de positive aspekter dog hurtigt drukne i andre alvorligt negative aspekter.

For det første er der et usikkerhedsperspektiv omkring aktieemissionen. Hvor mange springer evt. fra pga. den overhængende risiko for den missede oprykning?

For det andet vil vi selv med en sikring af vanlige 60 mio. kr. kun lige kunne holde skindet på næsen, selv hvis vi først rykker op i sommeren 2016. Det er altså ekstremt kortsigtet overlevelse og så må man gå tiggergang igen. Pointen er, at selvom, der har været en ekstrem grad af stolpe ud i de seneste kampe, ændrer det ikke på den økonomiske virkelighed, der venter hvis oprykningen misser. Og ja så er der jo som sagt heller ingen garanti for, at det bliver nemmere at rykke op i anden omgang.

For det tredje er der slitagen på omgivelserne. AGF var en topklub i årtier og måske nok Danmarks mest populære i en periode indtil starten af 90´erne, men siden har man ikke gjort andet end at tære på omgivelsernes goodwill. Det er snart 30 år siden, at vi blev dansk mester. Det er snart 20 år siden, at vi senest fik medaljer og sidenhen er tiden primært brugt som et rodet bundhold - og i de sidste 9 år er vi tilmed rykket ned tre gange. Forestil det dig samme ske for FCK eller Brøndby. Det er voldsomt for alle fodboldklubber i en relativt stor størrelse.
Det Nye AGF var nødvendigt, men man har endnu ikke kunne kapitalisere af den nye historie. Peterstrojkaen endte i en fæl nedtur og så er det ren gift, at man så efterfølgende sætter rekord i Danmarksturneringen for elendige hjemmeresultater.

Det er meget forventeligt, men samtidigt også "dødsens" alvorligt, når en klubben sætter bundrekorder på tilskuerfronten. Det er ikke udelukkende en journalistisk stramning, når Stiften siger, at Århus har fået nok af AGF. Apatien er ved at indfinde sig hos selv den hårdeste kerne og bliver oprykningen decideret utopi, bliver den effekt bare forstærket. Værst af alt kan man frygte, at apatien også spreder sig til rigmændene.

Som sagt kan jeg sagtens se fremgangen og perspektiverne på en række punkter, men realiteten er jo, at vi med et nederlag på søndag står i lort til halsen. Selv hvis vi spiller forrygende og henter bunkevis af point i de resterende 19 kampe af sæsonen, er oprykningen usandsynlig. At hente 11 points på ét af de to tophold er næsten eller reelt utopi. Det vil ikke bare kræve, at AGF er hamrende gode og konsistente, men også at enten VFF eller Lyngby kollapser i stor grad.

Nu skal man ikke udelukkende kigge negativt på situationen. Vinder vi på søndag har vi stadigt gode chancer. Fem points er overkommeligt for et hold i spillemæssigt fremgang, men vi balancerer på randen af det yderst deprimerende scenarie.

Det er meget forventeligt, men samtidigt også "dødsens" alvorligt, når en klubben sætter bundrekorder på tilskuerfronten. Det er ikke udelukkende en journalistisk stramning, når Stiften siger, at Århus har fået nok af AGF. Apatien er ved at indfinde sig hos selv den hårdeste kerne og bliver oprykningen decideret utopi, bliver den effekt bare forstærket. Værst af alt kan man frygte, at apatien også spreder sig til rigmændene.

Det er lige så sandt, som det er tragisk. Jeg kunne ikke få mig selv til at se pokalkampen den anden dag. I stedet valgte jeg at læse i en bog. Så er vi ved at være langt ude.

Jeg ved godt at det er nemmere, når man kommer fra en lille klub som FCN, men jeg tror lige at i skal huske hvordan det gik os med MW ved roret. Året før han kom blev vi nr. 5 i superligaen, med MW som træner blev vi 9-8-7-6 i superligaen, vi vandt de sidste 2 år, så også lige 2 pokaltitler. Det vil sige at man i MW ikke får en direkter vinder ind, man får en mand ind der ændre kulturen og udfører et knald hårdt stykke arbejde. Spørger man Hjulmand hvem der har æren for mesterskabet, så vil han sige 80% MW og 20% ham selv - for der var kommet en helt fast kultur under MW.

Som jeg ser og hører AGF, så håber man da på en direkte oprykning, men det er vel det lange arbejde der er det vigtigste - og også det hårdeste for os fans.

Giv MW den opbakning han fortjener, for han kommer helt ind under huden på spillerne, og det er ikke noget man gør på ½-1 sæson, det er noget der tager tid.

Held og lykke

I den perfekte verden kunne MW for min skyld få 10 år til at rette op på skuden, men realiteterne er at vi hver andet år skal have tilført penge så længe vi ikke er i nærheden af at spille europæisk fodbold, eller har en ungdomsafdeling der ofte producerer en Fischer, Sloth eller Duncan.

Jeg ser ikke apatien så voldsom, som beskrevet af Moller. Ja, der er få tilskuere pt, men det er i og for sig ikke fordi, man ikke blive underholdt. Der er jo godt spil, chancer, og lidenskab fra spillernes side. Forsvinder den del, SÅ går det galt. Begynder man modsat at score på sine chancer og vinder kampene 2-0 eller 3-0, som vi har fortjent det i et par af de seneste kampe, så kommer folk tilbage. Der sidder en frustration i os, men jeg tror, at det er den samme frustration, som sidder i spillerne (man er forbitret over ikke at få som fortjent), og den kan relativt hurtigt fjernes og faktisk vænnes til noget positivt (fordi man vil være ekstra begejstret, når det endeligt begynder at gå godt).

Hvorvidt apatien skal testes yderligere får vi i hvert fald svar på i eftermiddag. At kalde kampen i Viborg for meget vigtig er en underdrivelse.

Vi kan komme som sagt komme 11 points efter en oprykningsplads og selvom det skal med i regningen, at vi har en kamp i hånden er det alligevel så kriminelt, at situationen ser ganske håbløs ud i forhold til oprykningen. Jeg tvivler stærkt på, at hverken VFF eller Lyngby går så meget i stå, at vi henter det ind igen.

Kigger man på tabellen er det umiddelbart en must-win, men uafgjort vil stadig være et tusind gange bedre resultat end et nederlag. 8 points er kriminelt, men så er konklusionen vel et eller andet sted udskudt til efterårssæsonen er afsluttet.

Viborg er en i bedre forfatning end, da vi slog dem 2-0 i pokalen. Ikke mindst har tilgangen af Serge Deble hjulpet dem. I pokalen spillede de med to centrale midtbanespillere på kanterne og Curth + Stankov i front. Det er problematisk, når man er et udpræget kontrahold. Kevin Mensah er også tilbage i Viborgs trup, så det er formentligt mere en modstander med kvalitet ala Haderslev end Horsens og Hjørring, der venter.

For vores vedkommende er det store hovedbrud, hvor Wiggo skal placere Jønsson. Jønsson er midtbanespiller, men man må også sige, at han var banens bedste i midterforsvaret mod sønderjyderne. Han har netop den fart og boldbegavelse, der gør ham god i midterforsvaret vores spillesystem.

Personligt hælder jeg dog til at bruge ham på midtbanen, da alternativerne her er lidt mere suspekte og bredden ikke til stede pt. Hvis Jønsson starter i midterforsvaret vil MJ og Povlsen starte og vi vil ikke have nogle centrale midtbanespillere med på bænken, da Helgi og Danny ikke er med. Det er også lidt problematisk.

Derudover er det vel et spørgsmål om Arthur Sorin ikke skal have genvalg på højreback. Sorin gjorde det godt i tirsdags og Cortes har bare ikke været den opgradering, som man havde forventet. Sorin er bare en mere solid i forhold til fysikken og ikke mindst forsvarsarbejdet.

Offensivt giver holdet sig selv. Kim Aabech har været småringe på det seneste, men har naturligvis meget lang kredit. Den georgiske Ibra har grebet chancen missede chancer til trods. Han har ikke megen fart, men er god i småspillet i de små rum. Kombinationerne med Aabech og DC fungerer egentligt meget fint.

Stephan P mangler stadig slutprodukt, men formkurven har trods alt været opadgående i et stykke tid. Derudover er han den eneste spiller med stor fart, så alene af taktiske årsager ville jeg have ham på banen.

Mate er bare langt bedre end konkurrenterne i angrebet.

Spillet har været i mærkbar fremgang i de seneste tre kampe, men resultaterne skal vende nu. Vi har ikke råd til at være voldsom ineffektive, have dommerne imod os og møde modstandere, der konsekvent scorer på alle deres chancer.

Der røg oprykningen.

Pænt spil, brændte chancer også hjerneblødninger i forsvaret.

Alexander Juel er så snothamrende dum, det gør helt ondt! Ikke kun pga. idag, men han laver generelt bare sindssygt mange fejl og dumheder.

Nåh, har skiftet væk, det hjælper nogle gange :)