Redigeretsøn 23. nov 2014
Fin eftermiddag på stadion. God stemning, en værdig afsked med Lars Martin og en rigtig vigtig sejr på kontoen.
Det var rart med en "feel good" oplevelse ovenpå et annus horribilis. Det ændrer selvfølgeligt ikke billedet af en klub med kniven for struben. Det spinkle håb lever da, men vi er altså stadig 12 points fra en oprykningsplads. Vi skal vinde de to sidste kampe, inden vi kan spekulere i en mulighederne for en meget potent slutspurt i foråret.
Spillemæssigt var vi ganske overlegne i dag. Vi dominerer kampen bortset fra de sidste 10-15 min. hvor det ikke overraskende bliver noget nervøst fordi vi af uransagelige årsager ikke har lukket og slukket kampen.
Lyngby har to gode muligheder i kampen, men målt på både spil og chancer skal de egentligt have en røvfuld.
Jeg synes egentligt, at vi er meget uheldige med mange afslutninger. Det er i flere situationer mere held end forstand, at Højlund holder bolden ude af nettet. Der er selvfølgeligt også dårlige afslutninger (Lange sparker forbi mål), men det er bestemt ikke en kamp, hvor vi har marginalerne med os.
Jeg er dog enig i, at effektiviteten generelt er et område, hvor vi skal være bedre. Vi lever satme livet farligt, når vi kun scorer på én ud af fem MEGA chancer plus 3 pænt store oveni hatten. Man kan ikke forvente at score på alle chancer, men det har været en generelt tendens i en del kampe, at vi skal bruge uacceptabelt mange målchancer for at lave mål.
Det er dog tydeligt, at Wiggos koncept er kommet på plads. Spillerne er afklarede med, hvad de skal gøre med bolden og vi skaber rigeligt med målchancer. Defensivt spiller vi også en solid kamp.
Spørgsmålet er nok snarere, om vi allerede har smidt for mange points i efteråret, for vores fejlmargin er minimal for den resterende del af sæsonen. Der er nærmest ikke plads til flere mindre gode eller stolpe ud kampe, for hverken Lyngby eller VFF ligner hold, som der går helt i stå på noget tidspunkt, selvom Lyngby var pænt tamme i dagens kamp.
Hyldesten til MJ var fin og fortjent, men for holdet venter der en ny "skæbnekamp" allerede onsdag.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk