Redigerettors 14. maj 2015
Lyngbys sejr over AB betyder, at vi tidligst kan sikre den matematiske oprykning på tirsdag mod HB Køge.
Med mindre, at man er bange for, at vi misser oprykningen, så er det ikke så ringe endda, da det betyder, at vi ikke kan rykke op med et pointtab til Vendsyssel på søndag. Ergo kan vi selv afgøre det tirsdag.
Det vil være rart med tre points i aften mod Fredericia, da uafgjort således vil være nok mod Køge. Alene en sejr i aften vil betyde, at vi kun kan blive hentet på målscoren.
Normalt vil jeg være lidt utryg ved kampen i aften mod et formstærkt hold, der har deres force i at parkere bussen. Med PS ved roret, er det en modstander, der kommer til at presse og stå lavt. Roskildekampen har dog fået mig lidt på andre tanker. Det var på papiret en meget svær kamp, men vi var ganske overlegne. Med mindre, at vi rammer en regulær off day, er jeg overbevist om, at vi vinder.
Med til historien hører det også, at Fredericias stime på 8 points i fire kampe er kommet via uafgjort med Brønshøj og Vendsyssel og sejre over Lyngby og AB. Ergo er de kommet mod noget nær de fire dårligste hold. PS har formået at genoplive Fredericia, men de bør ikke have kvaliteten til at tage point fra os, hvis vi holder niveauet fra de seneste kampe.
Det vil være rart tre points i aften - om ikke andet for at give ledelsen bedre tid til at forberede næste sæson. Jo før det bliver officielt des bedre.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk