Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg fik ikke set kampen, men jeg synes meldingerne herinde stemmer fint overens med, hvad der kan læses rundt omkring.

En ganske god kamp fra vores side med visse (ikke ubetydelige) skønhedsfejl.


Det er ikke overraskende, at vi har lidt svært ved at skabe nok chancer. Det er vel ganske typisk for et hold med vores spillestil. Balancen mellem at boldmassage og målsøgende spil er svær. Vi skal blive bedre, men det er ikke overraskende, at det er et element, der halter.

Jeg glæder mig dog over, at vi angiveligt var "tættest" på sejren målt på spillet. Derudover er det glædeligt, at vi ikke falder sammen selvom vi kommer bagud på "trælse" tidspunkter. Det var ellers et kendetegn i sidste sæson.

OB er selvfølgeligt også et hold under opbygning og vi lever også på noget oprykkergejst. Jeg synes dog under alle omstændigheder, at starten er gået langt over forventning - især resultatmæssigt. Spillemæssigt er der også mere substans end frygtet, men vi har også været rimeligt effektive på vores målchancer.

Der kommer helt sikkert tørkeperioder i løbet af sæsonen, men frygten for, at vi ville være nogle pænt spillende prügelknaber ala Lyngby, HB Køge og SIF er blevet skubbet i baggrunden. I hvert fald for en stund.

Hvad jeg kan læse mig frem til, gjorde Mikanovic og DAP det igen godt. DAP ligner allerede en klokkeklar fuldtræffer på transfersiden. Det havde jeg ikke regnet med efter en problematisk sæson hos SIF.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
DAP er jeg foreløbig også meget begejstret for. Han er en mere "moderne" type spiller, end de plæneklippere vi oftest har haft i den position på holdet. Han kan spille fodbold, som man siger. Det kan de fleste på holdet i øvrigt, hvilket selvfølgelig også er, hvad Wiggo stræber efter. Men det er rart at se på. Vi har været ret effektive indtil videre, for vi har ikke skabt mange flere store chancer end dem, vi har scoret på(som du skriver, Moller). En angriber, der i højere graf kan indgå i opspillet kunne være en af vejene frem til flere afslutninger.
Ja, DAP er både teknisk og i forhold til spilforståelsen en massiv opgradering fra Helgi og Povlsen.

Generelt kan man ikke sige, at defensiven har været dirkefri, men problemet har ikke været tidlige opspilsfejl resulterende i store kontrachancer til modstanderne som i mange af kampene i sidste sæson. Der har været styr på opspillet fra forsvaret. Det skyldes naturligvis også, at de nye midterforsvarer er gode i den del af spillet, men DAP har i den grad evnet at skabe ro i forhold til at spille igennem modstandernes første pres.

Arbejdsfordelingen mellem Danny og DAP har generelt også været god. DAP har ikke været rendyrket 6´er. Der har været plads til offensive løb uden, at balancen har lidt skade.

Vores udfordringer er primært sammenhængen i det "almindelige" forsvarsspil og så evnen til at skabe store målchancer.

Omkring det sidstnævnte aspekt er der vel (som I andre er inde på) forskellige aspekter, der kan skrues på. Flere dybdeløb, en mere gennembrudsstærk venstrekant og et alternativ til Mate.

Angående Mate synes jeg, at han i løbet af sidste sæson forbedrede sig mærkbart i spillet med ryggen til mål - uden at det ligefrem var en spidskompetence. I de foreløbige kampe i denne sæson har det været sværere for ham. Han har været lynende farlig/effektiv på de dybe løb/løse chancer, men han er lidt et fremmed element i vores spil.

Jeg er stadig glad for, at vi forlængede kontrakten med ham for han laver mål, men jeg kan som sådan godt forstå, hvorfor Wieghorst ikke altid er så begejstret for ham. Han er på godt og ondt et løsgående missil på et ellers pænt pasningshold.

Det er nok tvivlsomt om Wieghorst ligefrem vil have en rendyrket tankforward. Han vil ikke pumpe bolde i feltet. I mine øjne kan man vel også finde kompromisset. En fysisk stærk/stor angriber, der er god med ryggen til mål og kan gå med i kombinationerne.

Han har været overmatchet på landsholdniveau og er ikke en videre sexet fodboldspiller at se på, men en type som Nicklas Pedersen kunne jeg se gøre stor gavn i vores koncept. Jeg tænker ikke, at han er tilgængelig for os, men som type får man blandingen af en stor boksspiller og Morten Nordstrand.

Med den type ville Wieghorst få flere redskaber i værktøjskassen. Jesper Lange og Morten Nordstrand bidrager da meget andre ting end Mate, men de er stadig overordnet bare så ufarlige, at de ikke er et reelt alternativ.

https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
@Moller

I lyset af din kommentar til Mate, så giver det også lidt mere forståelse af, hvorfor Wieghorst er så glad for Nordstrand, trods det niveau han har vidst indtil nu. Systemet ser ud til at kræve en boldspillende angriber, der kan gøre sine medspillere gode og sætte kanterne op til chancer.

Jeg håber svenskeren kender en spiller i AGFs prisklasse, for jeg gør ikke. Bendtner er nok ikke interesseret.
Det er nok helt rigtigt, at en direkte tankforward med en jernhård pandebrask aldrig bliver aktuel på dette hold. Var der ikke nogle løstgående rygter om ham Holmbert Fridjohnson (staveplade) på et tidspunkt? Jeg har aldrig set ham spille, og jeg tror ikke opholdet i det vestlige Storkøbenhavn var en videre succes.

Mht. DAP er han fremragende. Han kan sagtens gå hen og blive 15/16 sæsonens helt store kanon - hvis han holder sig skadesfri. Han er bomstærk, boldintelligent og har en farlig kanon han kan trykke af uden for feltet. Det giver noget stress til modstanderen, at AGF nu kan være farlige både inde i boksen, og ude fra selve grønsværen.

Dagens nyhed er i øvrigt, at Wiggo maner til ro, i fht. "guldkampen." Dejligt med nogle friske toner fra Fredensvang. Selvom det var høj klasse da Fisserik blæste til guldkamp og vi rykkede ned efter vinterpausen.

-

Nå... Jeg gjorde lige mig selv den tjeneste at lave en hurtig Googlesøgning på førnævnte angriber. Det viser sig, at han blev frigivet fra Celtic og nu spiller i KR Reykjavik.
https://www.youtube.com/watch?v=flLh3CiaoNk
Mere indhold efter annoncen
Annonce
DAP har gjort det super, helt enig. Men han spiller jo der, hvor Jønson gerne vil op at spille? Hvordan ser I det? Jønson gør det godt i forsvaret, men jeg er ret sikker på han ikke gider at forlænge kontrakten, så længe han er placeret dernede. Et salg, ville også ramme os hårdt, i forhold til den lille pris han siges at have. I så fald, skulle man bare lade ham gå gratis næste sommer?
#Amunt
Lige en spekulativ indskydelse: Jens Jønsson får ikke nogen stor karriere, hvis han leger krukke i AGF og ikke vil forlænge, hvis ikke han spiller på midtbanen. Det lugter tykpandet arrogance ala ung-AGF´er, som vi har set flere eksempler på(senest Casper Sloth) de bliver i grove træk ikke til noget, talentet til trods.
Men Jønsson har på intet tidspunkt givet udtryk for at placeringen på banen er årsagen til, at han nok ikke vil forlænge.

Jønsson vil gerne afsted og det kan man ikke bebrejde ham, når der angiveligt er interesse.

I forhold til at se Jønsson på midtbanen, kan jeg godt se ham spille sammen med DAP. Det bliver bare først aktuelt i det øjeblik, at vi køber en meget hurtig midterforsvarer. Jønsson vil være selvskrevet til midterforsvaret så længe, at alternativerne hedder Elez, Piscu og AJA. Elez og Piscu er for langsomme til at spille samtidigt.

Det er dog en fin pointe, at der efterhånden er rimelig konkurrence på de to defensive midtbanepositioner. Danny er vågnet lidt, Elmar har ikke fået chancen derinde endnu og DAP har været en klar forstærkning.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Selvfølgelig skal Jønsson videre, hvis talentet er der, og det er det, men jeg håber blot, at han ikke har hovedet for meget oppe i sin egen røv af ren selvfedme, som en del andre AGF-talenter før ham har haft det. Hans udtalelser om at ville på midtbanen er selvfølgelig ikke nok til at fælde dom i den retning. Men det smager lidt deraf. Omvendt er hans vinderinstinkt et tegn på en mentalitet, der måske skyder ovenstående bange anelser ned.
Jeg ved ikke om jeg synes, at JJ har direkte vinderinstinkt. Han er vel bare en holdspiller, der har fået et "AGF-prædikat." Og det kan vi altså godt lide i Aarhus, om vi vil det eller ej.

Jeg var inde og se Brøndby kampen og jeg må indrømme, at jeg troede de ville annoncere en transfer af ham efter den kamp. For han virkede ikke synderligt oplagt og lavede mange fejl, bl.a. var han nærmest direkte skyld i et mål. Efterfølgende kommer han med udtalelser der, mildest talt, ikke gavner hans gang i klubben. Jeg tror han ryger i dette vindue - det ville ikke gøre mig noget, da det ville frigive midler til en fuldgod erstatning.

Mvh
https://www.youtube.com/watch?v=flLh3CiaoNk
Annonce