Redigeretman 21. sep 2015
Vi har været enormt ringe siden sæsonen 96/97 ja. Derfor er det også naturligt, at man allerede nu tager sorgerne på forskud, da man er vant til, at vi nok alligevel skal kæmpe med om de nederste pladser - og sandsynligvis nedrykning. Derfor skaber det naturligvis også furore at vi ikke vinder mere end vi gør, da vi pludselig spiller fodbold, som det ikke er blevet spillet i snart 20 år her i Århus.
MW skal naturligvis ikke fyres. Han er en af DK´s vel nok mest lovende trænere og kan han få vendt AGF-skuden over 3-5 år, vil det være fuldstændigt fænomenalt. Vi vil gå fra at være en joke, til rent faktisk at have noget at sige i dansk fodbold igen, lad os nu se - det er trods alt snart 30 år siden vi sidst havde det.
Vi har handlet en masse unge spilllere, der skal finde hinanden, finde ud af at bo i Danmark og ikke mindst lære at spille under MW. Fordelen ved, at så mange af dem er udlændinge kan være én af mange. De er sandsynligvis ikke lige så dyre som ex danske talenter; de kender måske ikke så meget til klubben og dens elastikfans der råber på trænerfyring efter en kort skidt periode (foregående gode stime havde vi ikke - i øvrigt historisk - tabt i hvad, 27 kampe?); de kender ikke til AGFs "mediepres"; osv., osv., osv.
Jeg er meget optimistisk omkring AGFs fremtid. Hvis vi kan få en sejr i to (gerne én af dem i Hobro kampen) eller, fordelagtigt, tre af de næste fem kampe, mens Hobro stadig sætter points til, ser det ikke helt skidt ud.
I fht. det offensive viste vi nu ganske gode takter i slutningen af Sønderjydske kampen. Helhedsindtrykket er sunken lidt ind, og specielt Cavric imponerede mig, med sit forholdsvist korte indhop. Jeg er sikker på, at han nok skal blive en gevinst. DC må gerne starte ud næste gang, hvor Jamal i stedet starter inde.
Jeg ser gerne en afklaring på keeperposten allerede til vinter. Jeg synes ikke, at Staff er sikker nok. Det afspejles vel egentlig også meget godt i kampen i fredags, hvor forsvarerne (virker det til) ikke stoler nok på Staff. Heraf tror jeg også man kan udlede mange af de dumme fejl der begås. Tag ex Jønssons elegante selvmålsforsøg,- det er jo en bold keeperen skal ud og være sikker på, men det er han ikke og derfor må forsvaret lave de der elendige AGF-kiks, man bare ikke ser (og her mener mange sikkert jeg tager munden fuld) i ret mange andre klubber. Målmanden er og bliver vigtigste brik i et godt forsvar. Staff er jo helt væk i mange situationer. Desuden tror jeg aldrig den mand får opbygget et kontraangreb. Han holder aaaalt for længe på bolden til, at nogen som helst kan blive overrasket. Hans udspark er også helt underlige og ofte ud over sidelinjen.
Han er, som jeg også har skrevet før, en klubmand af rang. Jeg synes det er imponerende flot, og jeg respekterer, at han er blevet så længe. Jeg er sikker på, der har været bedre tilbud til ham før i tiden, men han er af den gamle AGF-skole, der taler om "ansvaret ved den hvide trøje." Sandheden er bare, at han er en dinosaur der snart må træde af for yngre og mere uprøvede kræfter. - Stig Tøfting siger også stadig "vi" om AGF, til trods for, at der ikke er nogen der gider det der "blod, sved og tårer"-BS mere. Vi vil have god og flot fodbold i Århus og det skal en stor klub i en stor by også kunne tilbyde. Det kommer til at tage tid, men man kan lige så godt begynde at tage de afgørende skridt i den nærmeste fremtid.
https://www.youtube.com/watch?v=flLh3CiaoNk