Redigeretman 19. okt 2015
Jeg ville foretrække, at Elmar fik chancen i stedet for Danny Olsen, men islændingen skulle sammen med Dino også være tvivlsom til Hobrokampen, så det må blive Danny.
Jeg mener, at fraværet af DAP er en markant svækkelse. Danny Olsen er desværre blevet min yndlingsaversion på det nuværende AGF-hold. Offensivt har han sine momenter, men defensivt fylder han alt for lidt. Han har vel dårligt haft en bolderobring i denne sæson, selvom han spiller som 8´er på den centrale midtbane. Det opvejer de offensive aktioner slet ikke.
Jeg havde meget gerne set, at DAP og Jønsson fik lov at fortsætte.
I forhold til Mate så kan jeg som altid godt se, hvorfor han måske ikke er drømmeangriberen i vores system, men pt. er indsatserne godkendte fra Mate og han har en pæn målrate. Han er som altid en spøjs og ustabil spiller. Det ene øjeblik kikser han en meget simpel aflevering til nærmeste medspiller for i det næste at tæmme en svær fremspilning med to forsvarspillere i ryggen og derfra lave en god aflevering til en kant i fremdrift. Det er lort og lagkage med Mate i forhold til samspillet med holdkammeraterne.
Jeg er enig i, at der pt. ikke er grund til at ændre på positionerne blandt de fire forreste. Det var usædvanligt velfungerende.
Angående kampen i går, så er der også andre positive elementer, der kan være perspektiv i fremadrettet. Det er naturligvis kun en indikation. FCN har et meget lavt bundniveau og vi skal præstere over længere tid for at kunne drage konklusioner. Jeg synes dog, at følgende virker lovende:
- Djamal viste Superliganiveau. Det er for tidligt at lave en større vurdering af niveauet, men han har set solid ud i begge starter. Det er glimrende for holdet, hvis vi dermed har et alternativ til Jønsson i midterforsvaret.
- Holdet formåede at spille mere direkte. Man kan diskutere hans slutprodukt, men Stephan P´s dybdeløb giver bare holdet noget offensiv dynamik. I øvrigt glimrende og atypisk assist fra hans side.
- Generelt var konstellationen med to hurtige kanter velfungerende. Vi får nok mindre plads til dybdeløb mod Hobro, men man kan håbe, at det begraver Elmar som kantspiller.
- Kim Aabech viste overskud. Det sidste mål er ren flødefod, men det første er nu bedre imø.
- Vi fik i rimelig grad kontrollet og holdt FCN stangen i anden halvleg. Vi skaber ikke de helt store chancer i anden halvleg, men vi stod godt og kompakt på banen. Det var kun Joshua John mod slutningen, der skabte uro over deres venstreside.
En sejr gør ingen sommer, men med sejren ligger vi pludseligt solidt i midten af tabellen og kan med en sejr på fredag skyde nedrykningrisikoen et stort stykke tættere på nul. Der er stadig 20 kampe efter kampen mod Hobro, men 14 point er bare et meget stort forspring i bunden. I så skal Hobro lave en "2/3 Randers" på os i den resterende del af sæsonen for at hente os.
Det bliver dog også en helt anden type modstander og Hobro vil helt sikkert være voldsomt motiverede, selvom spillerne på banen reelt ikke har haft noget med sagen at gøre.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk