Jeg er enig i din opsummering af trænerne, og specielt PS-historien er et udtryk for for stor tålmodig, men de nævnte understreger bare pointen om mangel på en fast strategi, spillestil, kultur osv.
Den dødkedelige defensive håndværker Ove P blev erstattet af gøgleren, der var spillernes ven og meget frisindet i forhold til taktiske bånd. Gøgleren blev afløst af den arrogante pseudofilosof, der stod for en stram organisation og meget stramme taktisk linier. Så måtte ungdomstræneren kortvarigt agere brandslukker ud fra en ny taktik med FCM´s 4-1-4-1 som idealet. Den store reboot kommer så med DBU-skolen og Wieghorst - for endeligt at ende ved Herningskolens dreng i Glen.
Vi sejler rundt imellem forskellige spillefilosofier og personlighedstyper. Man kan godt skifte træner, men når det bliver bare problematisk, når der gang på gang skal bygges noget op fra bunden. Der er ingen linie i rekrutteringen af trænerne.
Jeg kan godt forstå, at man har måtte fyre Wieghorst, når nu samarbejdet var så ringe. Det er formenligt den rigtige beslutning efter omstændighederne, men omstændighederne har AGF´s ledelse selv skabt.
Man ansatte Wieghorst som reformator med en meget klar filosofi for derefter at hente en direktør og sportsdirektør, der ikke var enige i måden klubbens skulle drives fremad på. Hvis strategien og retningslinierne havde været helt klare fra start, havde der næppe opstået den slags problemer i rekrutteringen af nøglemedarbejderne.
Jeg kan sagtens se Glen og co. få succes - mere end Wieghorst, men det pisser mig af, at vi nu igen skal kaste projektbabyen i havnen for at starte forfra.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk