Det er ikke overraskende kommet frem, at vi næppe kommer til at spille med en 10´er under Discos regime og derfor ser AGF-fremtiden for alvor usikker ud for Kim Aabech. Han har angiveligt tabt sig 4,5 kilo i juleferien (så var han vel for tyk inden?) og er mere fit end nogensinde.
Det er som sådan fornuftigt nok, men jeg kan ikke se Aabech få succes på 8´er-pladsen. Man kan godt omskole spillere, men det projekt ser dødfødt ud i mine øjne. Alternativt skal han spille enlig angriber. Det kunne måske gå an, men omvendt ville det projekt give mere mening under Wieghorst-regime. Aabech har en ok fysik og kan dække bolden af, men jeg tvivler på, at instinktet er til at blive en god 9´er i Glens mere dynamiske 4141. Jeg synes klart, at han har en tendens til at forsvinde langt ned i banen i stedet for at komme ind i duellerne i feltet. Aabech har da lavet mål derinde, men der er markant forskel på at kunne komme sent ind i feltet og så være derinde som ensom angriber.
Aabechs bombastiske agent siger ligeledes, at der snakkes med andre klubber. I mine øjne ville det helt oplagt, at man finder en løsning i dette vindue. Jeg tror, at det kan blive en meget slatten afslutningen på et fint forhold, hvis Aabech fortsætter til sommeri AGF med fremtiden i en anden klub.
Derudover gælder det første træningskamp i dag imod Esbjerg. Eftersom det er første af syv kampe i opstarten, så handler det ikke om meget andet end kamptræning. Begge hold skifter da også hele holdet ud i pausen:
http://jyllands-posten.dk/aarhus/agf/ECE8368533/saa-loeber-aabech-bare-noget-mere/DiscoGlen påpeger, at man ikke kan tolke på opstillingerne endnu. Når man ser på de to hold til dagens kamp, er det også ret åbenlyst, at man har lavet en lige blanding af bærende og perifære spillere på de to hold.
Vi bliver nok først for alvor klogere på idealopstillingen på holdets træningslejr i Portugal.