Jeg er overordnet set enig i dine betragtninger Moller, men dog måske med 5-10% mindre pessimisme i forhold til modstandernes styrke.
OB:
Det er mere eller mindre status quo for dem i forhold til tilgange/afgange. Vigtigst af alt fik de lov at beholde Falk indtil sommer og det kan meget vel gøre forskellen. Hans motivation kan muligvis tage sig et dyk, men det er ikke mit indtryk, at han er Casper Sloth typen. Zohore kan måske erstattes af spillere i truppen, men under alle omstændigheder er den angivelige pris på ham imponerende. Indkøbet af Izunna var en no-brainer og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at han bliver en af deres bedste/mest stabile i foråret. Samtidig har de også skaffet sig af med problembarnet Emil Larsen, så niveauet er måske ikke hævet i truppen, men det virker som en mere harmonisk trup.
FCN:
Her havde jeg også forventet flere tilgange. Salget af Bruninho er forståeligt, men også en klar svækkelse. Jeg kunne dog sagtens forestille mig, at ankomsten af Hjulmand vil sparke gang i John igen og hvis det er tilfældet, så er de måske mere i plus end i 0. Det virker dog til, at de igen sætter deres lid til deres mange unge talenter igen, da de nok ikke forventer at være en del af nedrykningskampen. Jeg kunne godt forestille mig, at vi ender over dem, da tilgangen til sæsonen lugter af en (gratis) udviklingssæson, hvor Hjulmands ideer og koncept skal køres ind igen.
Viborg:
Her er jeg mere enig med dig. Jeg forstår ikke, hvordan et, på papiret, så ringe hold kan få så meget ud af så lidt, men det gør de nu engang og det tror jeg vil fortsætte i foråret. De skal nok vinde deres indbyrdes kamp mod os og med de relativt få point begge hold kommer til at skrabe sammen, så gør det formentlig forskellen.
EFB
Klart forstærkede. Alene afgangen af uskarpe Bille er en forstærkning og når man så henter en sulten Schwartz ind som får lov at spille den plads han er bedst i, så er det kun positivt. Samtidig er bredden forstærket. Den eneste plads jeg har mine tvivl omkring er på trænerposten, men nu hvor kollektivet formentlig er styrket af Billes afgang, så kan det være, at hans ideer og koncept kommer mere til sin ret. Vi har dog seks point ned til dem, så jeg ser ikke umiddelbart nogen problemer i at holde dem bag os.
Hobro
Deres indkøb - eller manglen på samme - ligner i den grad en klassisk manøvre fra et hold, der forbereder sig til en lavere division. Find et par kortsigtede løsninger til at køre foråret færdig og spar dermed penge. Jeg er ikke i tvivl om, at de bliver en pestilens for de fleste hold at spille imod, men ser dem slet ikke hente de fem point, der er op til Esbjerg og slet ikke de 11, der er op til os. Og det er endda med hovmod-faktoreren skruet helt i bund.
Alt i alt ser jeg ikke særlig mange af vores konkurrenter, som værende meget stærkere end i efteråret, hvilket jeg godt tør sige, at vi er - selvom det afhænger af Glen Rs taktik og om vores indkøb slår til. Med tilgangen af Duncan står vi stærkt i forhold til at omsætte chancer til mål, hvilket har været et kæmpe problem tidligere, samtidig med at vi har fået forstærkning til forsvaret i form af en ledertype. Jeg synes vi er kommet styrket ud af transfervinduet, mens vores konkurrenter ikke er, så jeg (med fare for at tiltrække hånende Randers-fans) kigger mere opad end nedad i forhold til foråret.