Snak

Mere indhold efter annoncen
Tak for kampen selvom i nok ikke vil høre det lige nu.

I skal nok få en masse point i løbet af foråret, AGF har et godt hold.
Selv tak og tillykke med sejren. God målmand I har jer, må man sige - det ser fornuftigt ud.
Black and White Army! "The Entertainers" er tilbage.

Jeg forstår ikke, at man konsekvent forsøger at slå lange bolde i længderetningen. De bliver læst på kanterne næsten hver eneste gang. Man har brugt så meget tid med Wiggo på at træne boldbesiddelse - at man ikke læner sig bare lidt op af det er mig simpelthen en gåde. Boldene i længderetningen er fint når det er Duncan der skal rammes - men dem han skal agere opspilsstation for forstår ikke at modtage 2. bolden. Og så må de simpelthen træne den ædle kunst at slå et indlæg, når man har så stærk en boksspiller som Duncan.

Jeg er tæt på at være decideret rasende når suppens laveste målmand skal agere kontraangrebsstarter, for det kan han ikke. Denne kamp illustrerer meget godt, hvor stor forskel en god målmand gør.

Backman og Elez duoen kan jeg godt lide - ikke så meget pis og de gør vitterligt hvad de kan for, at lave et hæderligt stykke arbejde.

AJA gør det vel som han bedst kan, men han er så absolut en breddespiller. Det samme kan man sige om den aalborgensiske Roberto Carlos ovre på venstrebacken. Jeg synes ikke han var god i første division og han er så absolut i den lave ende af det jævne i superligaen. Han er virkelig, virkelig langsom og slår nogle indlæg der mest af alt ligner en heliumballon fra Jensens Bøfhus. Højbjerg pillede alt fra ham.

Midtbaneaksen fungerer ingenlunde. De vil alt muligt forskelligt, der bare ikke virker - Elmar Bjarnasson har åbenbart besluttet sig for kun at lave hovedstødsafleveringer. Eksperimentet med Jesper Lange er forhåbentligvis skrinlagt, han er fuldstændig blotlagt for teknik. Stephan Petersen ligner også en færdig mand - han magter ikke at lave en ordentlig afslutning.

Aabech hæver niveauet hos AGF fra sekundet han bliver skiftet ind - han laver dog desværre brøleren ved 2-0 målet. Kuriosummet Emil Nielsen bliver skiftet ind og scorer et mål. Det tegner vel godt, men mere lagde jeg ikke mærke til.

Duncan gør det han er ansat til og når stort set alle bolde i feltet, men når dem der skal samle dem op og score ikke kan finde ud af det, kan alt det hårde arbejde jo være ligegyldigt.

Det er klart, at vi er et decimeret mandskab uden DAP og Danny, men at vi falder så meget i niveau er virkelig alarmerende.

Jesus mand...
https://www.youtube.com/watch?v=flLh3CiaoNk
Langt henad vejen enig, men SÅ bred er vores trup vel bare heller ikke? Og der er vel en grund til at vi ikke vil forlænge med Stephan, Lange og DC som du selv fremhæver som væren ikke gode nok?

Dette til trods, så skaber vi altså rigtig meget i 2. halvleg. EFB scorer på et afrettet forsøg samt et drøn af et langskud, som Staff dog skal tage. Samtid skylder Stephan og Vatsadze begge minimum et mål.

Kampen kunne sagtens være tippet i 2. halvleg - Duncan har en på stolpen også. Ligeefter scorer EFB på langskuddet.

Det var ikke så godt som det kunne være, men det burde have været til minimum ét point i dag.
Black and White Army! "The Entertainers" er tilbage.
@Toon Toon!

Jeg vil gerne medgive at anden halvleg var bedre og det var tydeligt at der var blevet talt med store ord i omklædningen. Jeg vil også gerne tilslutte mig din mening om trupbredden - der er, kort sagt, ikke nok kvalitet.

Kampen kunne helt sikkert være tippet hvis der havde været spillere der gad tage noget ansvar og problemet var vel det samme som i FCK-kampen? Når lederne ikke er på banen er der ikke nogen der tør taget ansvar. Og når kaptajnen er målmand, kan det naturligvis være svært for ham at tage duellerne på midtbanen.

Men nej hvor jeg synes det var en omgang androgyn fodbold. Statistikkerne fortæller en anden historie, men giver som bekendt kun den ene halvdel af det fulde billede. Som eksempel er Bjarnassons inderside skud som fiser over mål. Sådan en, så tæt på mål kan vel allerhøjst tælle som en aflevering til tilskuerne? Jeg kan ikke forstå, at det skal være så forbudt at sætte en god, gammeldags tå på. Det ser ikke lige så lækkert ud, men det virker bare så meget mere farligt.

Langskuddet synes jeg dog falder uden for kategori - der er virkelig knald på, den bliver afrettet og Staff er sikkert blændet af sit forsvar. Der kan være mange faktorer der spiller ind - men med de meget kritiske briller kan man selvfølgelig godt jagte ham lidt for ikke at have den.

Cavric har helt sikkert kvalitet og han er lynende hurtig, men når tingene ikke lige hans vej begynder han at sløse - og det klæder ham altså ikke. Jeg er stadig ikke overbevist om, at han er en mand man bør hente og jeg forstår godt, at han er sat til leje. Kæmpe talent, men meget ung af sind - han slår mig som en ung Ben Arfa. En mand der har et enormt potentiale, men sløser når det ikke lige går hans vej. Han forsøger at trylle og tage de sværest mulige træk, men når man ikke kan gå er det altså svært at løbe.
https://www.youtube.com/watch?v=flLh3CiaoNk
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Som kampen udvikler sig er det selvfølgelig en fortjent sejr, men piller man de enkelte situationer fra hinanden, så var vi det bedste (mindst ringe) hold og taber på skarphed i begge felter.

DC og AJA koster første mål, Aabech og STAFF !!!! det andet. Vi har et hav af halve chancer og indlæg, men kvaliteten var ringe.

Stephan var totalt usynlig inden pausen og blev pillet ud da han endelig var ved at komme igen.

Emil lavede et flot mål, men var ellers mindst lige så ringe.

Lange skal bare væk.

Bjarnason er udelig, løber meget men bidrager minimalt og sænker spil og flow.

Cavric har helt sikkert talent, men lige nu bidrager han meget lidt.

Staff ser enormt skidt ud på 0-2 og er generelt ordinær og irreterende langsom til at sætte spillet igang.

AJA er en ordinær fighter, der gør det godt så længe han begrænser sig.

DC var ringe idag. ELENDIGE indlæg, dækker ikke op ved 0-1 og på mellemhånd ved en anden situation hvor Hagelskjær igen er ved at være fri.

Batman = Klasse kriger

Elez noget blandet. Mangler noget vilje og fremskudt brystkasse. Har gode boldegenskaber og vidunderlig bold til Stephan der dog blev dømt offside og tæmmede den ringe.

Jønne med ok kamp. Savner mener konsekvens og drev med bolden. Bliver for meget ligegyldigt boldflytteri.

Duncan kriger fint men mangler det sidste skarphed.

Aabech bidrager meget, men assist til 0-2 trækker meget ned.

Mate lavede skidt indhop. Det ødelagde meget af vores flow og var på ingen måde klar/skarp på de halve chancer/situationer.
"I can't say anything," admitted Henry. "They are right." That old Ferguson team-talk - "Lads, it's Tottenham" - now needs an update. Lads, it's Arsenal. Keep putting pressure on and keep asking questions and eventually the capitulation will come"
Det er mig simpelthen en gåde, hvordan man seriøst kan klandre Staff for målet? Aabech leverer bolden lige for fødderne af Lekven, der så vælger at fyre et dommedagsskud af sted. Det er eddermame de færreste målmænd, der napper den. Men man skal jo finde sig en syndebuk, og der har Staff det med, tit uberettiget, at løbe med "æren". Det er ikke meget, Esbjerg har i dag, men det der er, der gør han, hvad han skal. Hvis man kan kritisere, bør man heller ikke være for fin til at rose - mod FCK stod Staff for eksempel fremragende.

Cavric har ikke været specielt god i de sidste par kampe, enig, men for pokker, han får absolut heller ingen hjælp af sine holdkammerater! Det vil sige, at han må forsøge at skabe noget selv, og det er oftest svært ene mand. Han ser dog ud til at fungere bedst på et hold, der spiller offensiv fodbold.
Men nej hvor jeg synes det var en omgang androgyn fodbold. Statistikkerne fortæller en anden historie, men giver som bekendt kun den ene halvdel af det fulde billede.

Jeg synes ikke statistikken lyver i dag. 1. halvleg imponerede ingen af holdene og Esbjerg scorer et lettere tilfældigt mål. 2. halvleg kommer vi rigtig stærkt ud og har MANGE store chancer. Stephan har 2 (minimum), AJA i sidenettet, Duncan på stolpen og Vatsadze, der elendigt ikke rammer bolden ordentligt. Derudover et hav af harmløse indlæg.

Selvfølgelig stiller Efb sig lidt tilbage fordi de fører, men at vi ikke scorer har de ikke meget ære i. Dét var heldigt og i høj grad fordi vi manglede kvalitet.

Når vi skaber så mange chancer, men misbruger dem, så kigger jeg nærmere kritisk på de enkelte spillere, end på trænerteamet (de kan tilgengæld kritiseres for 1. halvleg).
Black and White Army! "The Entertainers" er tilbage.
Med nederlaget har vi fået en fesen start på foråret. Vi vandt den vigtigste kamp, men to point i tre Superligakampe er ikke godt.

Jeg har ikke set gårsdagens kamp, men et eller andet sted betaler vi blot prisen for de oplagte sejre, som vi smed i mod OB og FCK. Det bliver så sandsynligvis ekstra dyrt pga. kampprogrammet. AaB ude mangler inden en lang landsholdspause. Hjemmekampen mod Hobro d. 2. april kan godt blive en kamp, som vi meget gerne skulle vinde. Endnu ikke pga. situationen i bunden, men for at komme gang med pointhøsten i dette forår.

Bekymrende med den primitive spillestil, men nu må vi se, hvordan det udvikler sig. Men sådan er det selvfølgeligt også, når man som klub slingrer fra det ene yderpunkt til det andet yderpunkt i spillekonceptet.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Jeg er ikke så bekymret for "den primitive spillestil". Med spillere som AJA, Stephan og Lange i start-11 kan der ikke spilles meget mere tiki-taka end der gør pt. Og jeg synes stadig, at det er ganske underholdende at se vores kampe under Glen (i går kun 2. halvleg, dog).
Black and White Army! "The Entertainers" er tilbage.
Annonce