Snak

Mere indhold efter annoncen
Det vil naturligvis forbedre vores chancer mærkbart, hvis Nicolai Jørgensen eller Superligaens bedste spiller sidder over i finalen, men jeg antager, at Ståle stiller med noget nær stærkeste opstilling. Med gårsdagens sejr er mesterskabet næsten hjemme og den bøvede føljeton med Glen skaber ikke ligefrem incitamenter til at nedprioritere kampen.

Angående AGF´s spillere så er jeg enig så langt, at man for vores vedkommende kan håbe, at de erfarne spillere med et fint topniveau hiver det bedste frem. Danny Olsen, Steffen Rasmussen, Stephan P og Kim Aabech har heller ikke vundet noget i deres karriere og det er måske sidste eller eneste chance. Altså en ekstra stor motivationsfaktor. De bør også være dygtigere end de unge til at bruge det aspekt konstruktivt.

Problemet er bare, at der ikke er nogen af dem, der spillemæssigt er toppen for tiden. Kim Aabech passer dårligt ind i Glens system og selvom han er startet inde i de sidste par kampe, ryger han muligvis på bænken i finalen. Danny Olsen har nu snart været 2,5 år i AGF uden at finde et stabilt højt niveau. Trænerskiftet har været til hans fordel, men han er stadig et stykke fra at levere varen regelmæssigt.

Der kan være mentale aspekter, der skifter markant, når der står pokalfodbold på bolden, men jeg synes også, at det er for optimistisk at tro, at den negative stime i Superligaen ikke påvirker spillere.

Jeg håber som tidligere nævnt at alle klichéerne holder vand i denne sammenhæng for skal man se logisk på udviklingen i den senere tid, ser det sort ud for AGF´s chancer på torsdag.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Jeg er selvfølgelig sikker på, at alle spillere på banen vil være klar når kampen fløjtes op, men det sagt er kampen bare vigtigere for både AGF som klub og AGF-spillerne, end den er for FCK inkl. spillere, omgivelser osv. Som du jo også selv er inde på. Det skal sgu nok blive en sjov kamp.

Nicolai Jørgensen og Superligaens bedste spiller (hvis du mener Thomas Delaney, er jeg enig) indgår begge i Ståle Solbakkens pokalformation, så dem slipper AGF ikke for. Men det kan være man sparer Erik Johansson, Robin Olsen, Peter Ankersen, Federico Santander, Benjamin Verbic osv., som alle har haft et meget fint forår.
Men det kan være man sparer Erik Johansson, Robin Olsen, Peter Ankersen, Federico Santander, Benjamin Verbic osv., som alle har haft et meget fint forår.


Hvorfor skulle man gøre det? Med syv point ned i ligaen og mulighed for en til titel, ved "bare" at vinde en enkelt kamp, ville det ikke give nogen mening.


Jeg kunne også bare vælge at læse tilbage i tråden først..
"Ronaldo putting his career on the line for his country while Messi retires after missing a penalty."
Der er da for alvor kommet gang i børnehaven her dagen før finalen. Man kunne godt ønske sig, at Disco var lidt subtil eller mere afdæmpet og lod modpartens barnlighed tale for sig selv. Det er dog ikke en del af pakken med Glen. Der skal råbes højt.

Men ok så er der noget medierne og artikeltosserne kan fordrive tiden med indtil kampstart i morgen.

Angående det sportslige var det selvfølgeligt Delaney, som jeg refererede til. Udover at jeg hellere havde mødt BIF, så skal jeg småligt indrømme, at mit største ønske, da jeg så returen på Brøndby Stadon, var en lille advarsel til Delaney i den hektiske atmosfære. En karantæne i finalen til Delaney ville rykke markant på styrkeforholdet.

Det er naturligvis bedre at møde Ståles pokalhold end den rendyrkede A-kæde, men så længe, at Nicolai Jørgensen, Thomas Delaney, Ludwig Augustinsson og Zanka starter inde, er det ikke noget, der skaber forhåbninger hos undertegnede. Det skulle da lige være fordi, at Ståle føler trang til at spille 352 igen. Den ændring er blevet rost fra visse eksperter, men bortset fra en chokeffekt i starten af kampen, synes jeg ikke, at den gjorde noget godt for FCK i kampen ude i Brøndby. Det gjorde dem snarere mere forudsigelige og statiske. Det vil dog være også være en mærkelig disposition med tanke på, at AGF spiller med én angriber isoleret på toppen.

For vores vedkommende er det selvfølgeligt ikke så meget at klynge håbet op på rent sportsligt. For nu at gentage mig selv hænger vores chancer mere på de slidte klichéer.

Det er en fordel, at Duncan er tilbage igen, men desværre var 0-0 kampen i Århus den kamp i hele foråret, hvor Duncan-boldene har fungeret dårligst. FCK afviste alt i den afdeling, hvilket var en af de afgørende for, at vi ikke fik lagt et ordentlig pres på FCK på trods af overtallet.

Skal jeg udpege aspekter, hvor vi har en chance for at lykkes er det i forhold til vores karakteristiske indledende aggressive pres og de offensive dødbolde. FCK vil naturligvis være forberedt på det, men kan vi komme ud som i del af forårskampene er der en chance for at tiltvinge sig en tidlig fordel som et åbningsmål eller en udvisning som sidst. Vi har rigeligt at arbejde med som hold, men på de offensive dødbolde synes jeg egentligt, at vi har været rimeligt stærke hele foråret. FCK er selvfølgeligt ikke et hold, der går ned på hverken højde eller drøjde, men med en reservemålmand, skarpe leverandører og lidt held, så er det en af vores muligheder.

Den negative liste er meget længere og hvis jeg skal udpege en svaghed, der kan ramme os hårdt i netop denne kamp, er det vores bovlamme kontraspil. Vores ottere løber dybt, men med Duncan på toppen og formsvage eller langsomme kanter er det virkeligt et område, hvor der plads til forbedringer. Har vi overhovedet scoret på et kontraangreb i foråret? I en underdogrolle ville det være rart, hvis det havde været et redskab i kassen.

Idealopstillingen er blevet mere usikker i de seneste uger, så der er spørgsmålstegn på flere positioner. Jeg tror dog, at vi starter med følgende formation:

........Steffen

AJA Backman Elez DC

.......Jønsson

Stephan Danny DAP Elmar

.......Duncan


Den største usikkerhed omhandler vel den ene kantplads, hvorpå jeg tror, at Stephan P placeres. Stephan P har slet ikke været god siden det kom frem, at han sandsynligvis ikke bliver i klubben og på det seneste har Aabech fået chancen. Stephan P giver dog mere defensivt og ikke mindst fart og dybdeløb. Uden Stephan P truer vi slet ikke FCK´s bagrum. Derudover kan man argumentere Kim Aabech og Jesper Lange er bedre valg som "supersubs". Deres kompetencer kommer mere til deres ret, når modstanderen er blevet mør.

På højreback har Dino været Glens foretrukne, men valget af AJA mod Viborg er imø. klart en indikation af, at AJA får pokalfinalen. En disposition som jeg godt kan se rationalet i, selvom Dino overordnet er min foretrukne mulighed. AJA er dog på mange måder et mere sikkert kort end kroaten.

Personligt så jeg også gerne, at Jønsson og DAP byttede plads, men Jønsson har fået de seneste kampe på 6´er-positionen så jeg tror, at det bliver som nævnt. Sammenlignet med problemerne på højreback og kanterne er det dog næsten et luksusproblem. Jønsson og DAP er sammen med Backman og Duncan de spillere, der har leveret varen på et kontinuerligt niveau i foråret.

Overordnet er det dog en kamp, hvor vi kan forvente en helhjertet indsats og så ellers bare krydse fingre for, at der på en eller anden måde kommer grus i FCK-maskineriet og en masse marginaler over på vores side.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Der er godt nok fart på den artikel - det er fantastisk!

Og så må jeg se mig enig med dine betragtninger angående holdet, for en gangs skyld /s. Dog tror, og håber, jeg DAP får den defensive midt.
Min største frygt er at jeg har svært ved at se hvor målene skal komme fra, hvis ikke en tilfældighed.
Emil N ligner ikke en mand der har en fremtid i Aarhus - selvom han virker meget vellidt i trupsammenhæng. Mate ligner også en mand der er fortid til sommer. Fælles for dem begge er, at de under Discoteket ikke har fået alverden af spilletid og når de så har været på banen har det ikke været prangende.

Bum bum... Jeg tror altså der kommer til at ske store transferting på Fredensvang til sommer.

God kamp i morgen i øvrigt - det bliver så overdrevet fedt at komme i Teleparken!! Kæmpe oplevelse - næsten - uanset resultatet. Hvis vi vinder - et kæmpe hvis - tror i så de skal hyldes på Rådhuspladsen (altså her i Århus)?? Det kunne simpelthen være så optur!

Knæk og bræk :)

Edit:
I øvrigt sjov klumme, Moller!
https://www.youtube.com/watch?v=flLh3CiaoNk
Net foran hjemmehold?
https://youtu.be/ihaB8AFOhZo
Net foran hjemmehold?
https://youtu.be/ihaB8AFOhZo
Man kan ikke se en skid på TV
Annonce