Jeg stod nede på D-tribunen så har ikke en skarp analyse af kampen i ærmet. Kort fortalt var det dog en glimrende dag, hvor alt var som det skulle være bortset fra, at FCK vandt kampen.
Der blev ikke direkte drukket gravøl efter kampen, men ølet blev da brugt til at sluge ærgelsen. Lad os da vinde næste gang og helst inden 2036.
Det var som sagt ikke en kamp, hvor jeg holdt særlig meget øje med de enkelte spillere i kampen, men min ærgelse blev begrænset af, at holdet døde med støvlerne på.
Inden kampen sagde jeg, at det både kunne blive 0-6 eller en grim 1-1 kamp, der ville blive afgjort i forlængelsen. I mine øjne kom vi ret tæt på sidstnævnte scenarie og det var næsten det bedste vi kunne håbe på. Det blev en chancefattig duelkamp og når det kommer til fysik, genpres og organisation kan/kunne vi på dagen matcher FCK et langt stykke ad vejen. Peter Brüchmann har i sin klumme kaldt det en kamp på Glens præmisser. Det er måske lidt et entydigt mærkat, men kampen blev som vi på forhånd kunne have håbet på. Dermed ikke sagt, at det ikke var fortjent, at FCK vandt. De pressede mere på og sværmede mere om, hvad der kunne have givet store målchancer.
Vi formåede dog at gøre det til en kamp, der blev afgjort rimeligt marginalt. Vi skulle ikke have så meget mere held i sprøjten for at vi kunne være løbet med titlen. Vi havde selvfølgeligt også marginaler på vores side ved Duncans mål, men hvis vi skulle have slået FCK på dagen må Nicolai Jørgensen naturligvis ikke lykkes med sådan en hælafslutningen og Kvists afslutning skulle være blevet blokeret fremfor afrettet.
Nu skal man ikke være tilfreds med at tabe en finale og vi skaber ikke rigtigt noget udover Duncans lidt tilfældige mål. Danny, Stephan, Lange eller Aabech havde ikke lige det ekstra i posen, der kunne have skabt en afgørende mulighed og vi skaber ikke nok dødbolde til at kunne presse FCK ad den vej. Det var ikke overraskende for pt. er vi et hold i voldsomt kreativt underskud.
Man kunne have krydse fingre for lidt magi i posen, men som Borger Louis så fint konkluderede, er man kun forpligtet efter evne. Vi er ikke bedre end at det vi leverede mod FCK var noget nær det maksimale, som man kunne håbe på.
Derfor er der i ærgelsen en grad af overbærenhed.
Men lad os da bare komme i nogle flere pokalfinaler. Det var en rigtig god oplevelse.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk