Enig mht. DAP. Han holder et stabilt højt niveau.
Mht. Aabech er jeg ikke helt enig, men det er heller ikke nogen hemmelighed, at jeg har været stor fan af Aabech :) Jeg var ellers imod signingen af ham da han kom til, men han fik i den grad overbevist mig med hans glimrende spil i 1. div. I superligaen synes jeg ikke han er faldet igennem på nogen måde. Han har haft anonyme kampe ja, men jeg synes bestemt ikke hans bundniveau har været så lavt som I lægger op til. Under MW var han hovedarkitekten bag de mange chancer vi skabte, men som vi ikke fik omsat til mål. Vi var jo sindssygt ineffektive før Duncan kom til og det ærgrer mig stadigvæk lidt (men kun lidt), at MW ikke fik lov til at prøve sit system med en ordentlig angriber.
Det siger vel også lidt om Aabechs kvaliteter, at han trods alt fik så meget spilletid under Glenn, selvom det fra starten var tydeligt, at han ikke ville få en rolle at spille fremover, da han som spiltype ikke passede ind. Han kunne have fedet den et halvt år og taget videre, men han viste rent faktisk, at han godt kunne tilpasse sig, om ikke andet, så en lille smule, til systemet. I flere af de kampe, hvor han kom ind var det tydeligt, at hans boldsikkerhed gav ro til resten af holdet, så det ærgrer mig at vi ikke har plads til ham, men jeg tror nu alligevel det er til alles bedste. Han er jo heller ikke ung længere.
I forhold til hans skifte til Horsens, som jo spiller meget fysisk betonet, så tror jeg bestemt, at hans tilpasningsevner i dette forår, har spillet ind på Bo Henriksens beslutning om at hente ham eller ej.
Vi kan hurtigt blive enige om, at han blev meget hypet blandt fans og "eksperter", men jeg synes nu heller ikke vi skal gøre ham dårligere end han var. Han vil i hvert fald blive husket for meget godt af undertegnede :)