http://www.bold.dk/nyt/A…ykningsplanFedest.
Ganske som i politisk kommunikation bør man ikke på forhånd gå ud og forholde sig til temaet mesterskab/nedrykning. Det er kedeligt og gør generelt sporten mindre interessant, men så snart du som ledelse åbner op for den diskussion, ja, så vil journalisterne ikke interessere sig for andet.
Hvis du siger, jeps, vi bliver mestre (alá Uffe´s "den er hjemme"), så bliver du revet rundt med den i næsen i al evighed fremover, hvis det ikke lykkedes (som også en vis svensker formåede, da han lovede GF-guld inden for en overskuelig fremtid).
Det samme gælder ved grød også nedrykning. Man skal selvfølgelig ikke klart afvise temaet, men man skal slet ikke begynde med at spille med på journalisternes spørgsmål.
Journalist: "Hvor stor er sandsynligheden/risikoen for, at I rykker ned?".
Hvem-som-helst-fra-AGF: "Det vil jeg slet ikke forholde mig til. Vi ligger over stregen, og vi koncentrerer os om vores eget spil. Vi kan selv med f.eks en sejr over Køge og SønderjyskE så godt som sikre os overlevelse, og det er DET, vi har fokus på".
Journalist: "Jamen hvad nu hvis I rykker ned?"
Hvem-som-helst-fra-AGF: "Jamen, vi har nogle vigtige kampe, der afgør den sag. Og hvis vi gør det, som vi skal, så bliver det slet ikke et tema".
Journalist: "Jamen vil du garantere, at I overlever?"
Hvem-som-helst-fra-AGF: "Vi skal først og fremmest koncentrere os om vores eget spil. Der skal lukkes af bag til, og vi skal være skarpere foran målet. På den måde vinder vi de kampe, som vi skal vinde".
(Og så videre og så videre. Faktisk er det bedst, hvis man helt undlader at nævne ord som stregen eller nedrykning i sine svar. På den måde er journalisten nødt til at tage sine egne spørgsmål med, og fremadrettet kan man ikke bruge klippet igen og igen til at slå den pågældende oven i hovedet ("Jeg kan slå Anders Fogh").