Lidt ligesom folk herinde var lidt for jubeloptimistiske efter vores to første kampe, så er folk lige lovlig kritiske/pessimistiske efter nederlaget i går. Alt er godt når man vinder og alt er skidt når man taber :)
Det kan lyde lidt mærkeligt, når det kommer fra undertegnede, der netop var kritisk/pessimistisk selv efter vores to sejre. Kampen i går bekræfter dog bare vores bange anelser om, at vi har haft marginalerne med os i de første kampe og det var så ikke tilfældet i går. Hvad kan man så falde tilbage på? Ingenting viste det sig. Et håbløst forsøg med Backman på top kiksede fuldstændigt og Randers var noget tættere på 3-1 end vi var på en udligning.
Glenn siger det egentlig meget godt selv:
Og den falder selvfølgelig tilbage på Glenn og den sportslige ledelse også.
På vej hjem efter kampen overhørte jeg en fan, der kom med en udtalelse, der egentlig opsummerede mine følelser ovenpå kampen meget godt:
"Fair nok vi taber - Jeg ville bare gerne have tabt til en bedre modstander"
Randers var nemlig ikke gode. De skabte meget lidt og var egentlig heller ikke solide i defensiven. Vi var bare ikke gode nok til at udnytte deres svagheder.
I forhold til hvem der gjorde det godt og mindre godt, så synes jeg Spelmann, Amini, Danny O og til dels Jønsson får lidt for meget af skylden. Vi kan hurtigt blive enige om at Dino sammen med Jovanovic, var vores bedste spillere i kampen, men de fire førnævnte havde stor andel i de chancer vi skabte i første halvleg og Jønsson skal have kredit for at forsøge at få kontrol over spillet i stedet for at tonse en optimistisk bold fremad.
Højresiden var jeg i det hele taget positivt overrasket over. Danny og Spelmann fik byttet fint og selvom Danny manglede at tage et par tilbageløb for Spelmann, når han var fanget længere fremme, så fik han taget et par vigtige dybdeløb, som også førte til første halvlegs største chance, hvor Junker og efterfølgende Amini burde have scoret. Dybdeløbene fortsatte i første halvleg og det ærgrer mig, at vi ikke fortsatte med dem i anden, fordi de gjorde tydeligvis meget ondt på Randers. Her var Dino perfekt i rollen til at holde på bolden og stikke den ned i frimærket på det rigtige tidspunkt og det er også grunden til, at jeg har ham som MOM.
Ligeså god højresiden var, ligeså dårlig var venstresiden. DC kom frem til et par situationer, hvor han kunne slå et indlæg mod bagerste, da Spelmann var søgt i boksen, men i stedet valgte han at kikse med et for kort indlæg. Hellere et indlæg, der ryger ud af stadion end et indlæg, der giver en kontra! Jeg var ellers overbevist om, at vi kunne klare os med DC og Djamal indtil videre, men hvis der kommer mange flere af disse præstationer fra DC, så er vi godt nok skidt stillet. Heldigvis har vi, teoretisk set, et alternativ i Djamal, når Soares kommer op i gear og er klar til at indtage midterforsvaret sammen med Backman. Men eftersom Djamal ikke er blevet brugt særlig meget derude, så har jeg mine tvivl om det er en holdbar løsning.
Med en ordentlig kantspiller og en Duncan tilbage, synes jeg ikke holdet mangler meget og det positive er, at Glenn også var kritisk, selv efter vores to første kampe, så han ved godt, at vi mangler en del i forhold til at kunne skabe chancer og kontrollere kampene. Det meste af det kan forhåbentligt klares på træningsbanen.
Det kan lyde lidt mærkeligt, når det kommer fra undertegnede, der netop var kritisk/pessimistisk selv efter vores to sejre. Kampen i går bekræfter dog bare vores bange anelser om, at vi har haft marginalerne med os i de første kampe og det var så ikke tilfældet i går. Hvad kan man så falde tilbage på? Ingenting viste det sig. Et håbløst forsøg med Backman på top kiksede fuldstændigt og Randers var noget tættere på 3-1 end vi var på en udligning.
Glenn siger det egentlig meget godt selv:
Holdet ville så gerne vinde den her kamp, vinde kamp nummer tre i streg, men vi kan ikke kun vinde med følelsen og energien.
Og den falder selvfølgelig tilbage på Glenn og den sportslige ledelse også.
På vej hjem efter kampen overhørte jeg en fan, der kom med en udtalelse, der egentlig opsummerede mine følelser ovenpå kampen meget godt:
"Fair nok vi taber - Jeg ville bare gerne have tabt til en bedre modstander"
Randers var nemlig ikke gode. De skabte meget lidt og var egentlig heller ikke solide i defensiven. Vi var bare ikke gode nok til at udnytte deres svagheder.
I forhold til hvem der gjorde det godt og mindre godt, så synes jeg Spelmann, Amini, Danny O og til dels Jønsson får lidt for meget af skylden. Vi kan hurtigt blive enige om at Dino sammen med Jovanovic, var vores bedste spillere i kampen, men de fire førnævnte havde stor andel i de chancer vi skabte i første halvleg og Jønsson skal have kredit for at forsøge at få kontrol over spillet i stedet for at tonse en optimistisk bold fremad.
Højresiden var jeg i det hele taget positivt overrasket over. Danny og Spelmann fik byttet fint og selvom Danny manglede at tage et par tilbageløb for Spelmann, når han var fanget længere fremme, så fik han taget et par vigtige dybdeløb, som også førte til første halvlegs største chance, hvor Junker og efterfølgende Amini burde have scoret. Dybdeløbene fortsatte i første halvleg og det ærgrer mig, at vi ikke fortsatte med dem i anden, fordi de gjorde tydeligvis meget ondt på Randers. Her var Dino perfekt i rollen til at holde på bolden og stikke den ned i frimærket på det rigtige tidspunkt og det er også grunden til, at jeg har ham som MOM.
Ligeså god højresiden var, ligeså dårlig var venstresiden. DC kom frem til et par situationer, hvor han kunne slå et indlæg mod bagerste, da Spelmann var søgt i boksen, men i stedet valgte han at kikse med et for kort indlæg. Hellere et indlæg, der ryger ud af stadion end et indlæg, der giver en kontra! Jeg var ellers overbevist om, at vi kunne klare os med DC og Djamal indtil videre, men hvis der kommer mange flere af disse præstationer fra DC, så er vi godt nok skidt stillet. Heldigvis har vi, teoretisk set, et alternativ i Djamal, når Soares kommer op i gear og er klar til at indtage midterforsvaret sammen med Backman. Men eftersom Djamal ikke er blevet brugt særlig meget derude, så har jeg mine tvivl om det er en holdbar løsning.
Med en ordentlig kantspiller og en Duncan tilbage, synes jeg ikke holdet mangler meget og det positive er, at Glenn også var kritisk, selv efter vores to første kampe, så han ved godt, at vi mangler en del i forhold til at kunne skabe chancer og kontrollere kampene. Det meste af det kan forhåbentligt klares på træningsbanen.