Jovanovic er en forstærkning der har været tiltrængt i ~4 år. Dejligt at han er på plads og har spillet godt fra dag et.
Amini bringer noget til midtbanen vi har manglet, men han er ung og skal i den grad bruge stabile spillere omkring sig for at præstere. Jeg kan godt lide hans type, men hans fysik in mente er han alt for let at lukke ned, når han ikke har nogen afspilsmuligheder.
At vi i Soares har fået en erfaren midtstopper ind er glædeligt - jeg vælger dog, med Læderbjørnen i tankerne, at holde igen med lovprisningerne. Soares og Backmann skal bevise sig sammen først.
Junker er en fin erstatning som indtil videre har spillet godt. Hans form i Randers kampen var dog kritisabel - de sidste 15 minutter var han meget brugt. Han skal sgu kunne spille 90 minutter for fuld damp - det er ikke for meget at forlange af førstereserven.
Spelmann... Tja - han er tidligere superligaprofil. Nogen ser ham som kantspiller og andre som midtbanetonser. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal synes om ham. Det er helt korrekt at der ikke er noget udviklingspotentiale i ham. 29 år og en tre-årig kontrakt,- det har jeg det lidt so-so med. Som tidligere skrevet lader jeg tvivlen komme ham til gode. Det er helt klart, at han er hentet ind som en leder og en spiller modstanderen skal have respekt for. Jeg vil se mere fra ham før jeg endeligt dømmer ham som forkert castet.
Danny har været ringe siden foråret synes jeg. Han kan sagtens finde det gode spil frem, men i store dele af kampene lunter han lidt rundt og håber på at få lov til at slå en vinder. Jeg bryder mig ikke om den type spiller - og slet ikke på et så ringe hold, som AGF trods alt er. Jeg tror selv han ser sig som sådan en "Özil-type" - men det er han ingenlunde. Han bør være den offensive profil på holdet, men han kan slet ikke finde spillet frem. Jeg havde ellers håbet på, at Glen kunne hjælpe ham til det.
SP falder totalt igennem. Det fungerer, i mine øjne, ikke med en mand der har en god præstation efterfulgt af tre dårlige. Han flagrer rundt på kanten og kommer slet, slet ikke til nok. Det er en foræring til modstanderen med så ringe en venstrekant. Det samme kan siges om DC. Både Wiggo og Glen ser ham som en farlig wingback der kan slå gode indlæg. Han er og kan ingen af delene. Han var rigtig god i Lortedivisionen, men jeg synes ikke han er god nok til Superligaen; slet ikke til top-6.
Jeg håber på, at JA fortsat arbejder stenhårdt på, at hente (muligvis) en venstre back og en god kantspiller. Det bør være prioriteterne. Jeg kan ikke tro på, at vi er færdige med at handle. Det er truppen simpelthen ikke komplet nok til. Det vil yderligere sætte JA i et lidt halvskidt lys, når man tænker på hvor dyr en spiller Spelmann må være.
Det er dejligt at vi har fået seks ud af ni mulige point, bevares - og det endda mod vores direkte konkurrenter. Jeg er også overall optimist, men vi kan ikke håbe på, at marginalerne forfølger os hele sæsonen, dertil har vi simpelthen ikke nok kvalitet. Jeg håber meget på, at det kan mærkes på startelvan, at DAP kommer tilbage. Han er vores midtbanekrumtap og får spillet til at flyde meget bedre. Og når Dunken kommer tilbage kan det også være at vores nye midtbanefolk kan komme til nogle flere andenbolde fra ham.
https://www.youtube.com/watch?v=flLh3CiaoNk