I fht. at gøre kampen hektisk er jeg enig så langt, at vi skal holde et højt pres og forsøge at komme igen på 2. boldene og tackle igennem når det er muligt. Men hvis det at gøre kampen hektisk betyder gummistøvletonseri tror jeg det vil vise sig som værende et skud i foden. Det taler dog til vores fordel, at Spelmann ikke er med - så kan man ikke køre videre med Lange-taktikken.
Jeg håber naturligvis på et godt resultat, det gør jeg altid, men tror på, at vi bliver voldsomt pressede. FCKs 4backkæde er uden sammenligning den bedste i ligaen og rammer deres angribere dagen, er de virkeligt giftige. Og så har de ligaens vel nok bedste midtbanemand som anfører.
Jeg tror vi kommer lige så hårdt ud fra start, som vi gjorde mod FCM. Med højt pres og forsøg på hurtige afslutninger. Vi kan dog ikke forlade os på Duncanbolde, da disse højst sandsynligt opsnappes af Johansson. Jeg håber på samme opstilling som sidst, da to rendyrkede kanter virkelig gav os den dynamik og farlighed, vi har skreget på siden januar.
Det eneste jeg ser som ulempe i de tre skader er, at vores bænk er noget tyndt besat - vi har ikke rigtig noget at skyde med, desværre.
Spelmann-transferen viser sig virkelig ikke som værende den succes man havde håbet på.
Jeg læste en opgørelse på tipsbladet.dk i går, om kontraktfrie spillere fra sommeren ´17. Vores hold har således flg. spillere uden kontrakt fra sommer næste år:
Steffen Rasmussen - målmand
Alexander Juel Andersen - forsvar
Niklas Backman - forsvar
Oskar Buur - forsvar
Danny Olsen - midtbane
Stephan Petersen - midtbane
Elmar Bjarnason - midtbane
(Michael Zacho)
-
Mustapha Bundu - midtbane
Christopher Ikonomidis - midtbane (lejeaftale)
Af de syv "gamle" spillere er det reelt kun tre af dem der, i hvert fald i min bog, bør forlænges, nemlig:
AJA
Backman
Buur
Jeg tror dog, at Danny Olsen forlænges uden så meget som et blink fra den sportslige ledelse. Staff kan jeg godt se få en eller anden trænerrolle i klubben. SP synes jeg ikke er god nok til det niveau vi gerne vil spille og han var også utilfreds med kun at få forlænget med et år. Elmar kan dog godt spille sig op til en forlængelse, men med tanke på vores mange 8ere i truppen, tror jeg ikke han står forrest i køen, selvom jeg egentlig synes at han er en rigtig god 8er og en spiller der er nem at fatte sympati for.
Jeg har selv tilføjet Zacho, for så vidt jeg husker fik han også kun en etårig kontrakt, der udløber næste sommer. Ham synes jeg også vi skal beholde og forsøge at integrere yderligere i truppen. Han kan nogle ting jeg godt gad se udviklet endnu mere.
Af de to nye er det stadig svært at bedømme deres niveau. Det giver selvfølgelig sig selv, at Bundu ikke kan bedømmes da han ikke er set i aktion endnu.
Ikonomidis har indtil videre været god (SIFkampen undtaget) og hvis han fortsætter samme niveau er han selvfølgelig en spiller man skal forsøge at købe, selvom jeg tror at det ender i en Elez-lignende situation. Han kan ikke være indstillet på "kun" at spille i Superligaen, medmindre AGF virkeligt begynder at vinde kampe.
https://www.youtube.com/watch?v=flLh3CiaoNk