Puuuuha.
Sårn er livet.
Når man mindst af alt forventer guldkarameller og konfetti, så spiller skæbnen blærerøv og øser rundhåndet ud -til de triste - fra sit tivoli.
En helt igennem lumsk kamp - med en lykkelig udgang.
Aldrig har jeg gnasket så meget på min plasticcigaret. En rystende svag 1. halvleg mod et forudsigeligt og brovtent Silkeborg-mandskab.
Højre defensiv - ja, også dig, Jakob P ! - var lige så åbent og tilgængeligt, som når Air Force One besøger Kastrup.
Det går altså ikke, Krabbe & Co. Der må ske noget. Nu !
I anden omgang blev det lidt bedre, men det skyldtes sikkert Silkeborgs-spillernes modløshed, som var skabt af en aldeles fremragende Staff.
Kvalitetsmæssigt er der ikke meget at notere sig - men Graulunds genkomst, Sloths kølige tekniske raffinementer i pressede situationer, Staffs Banks redninger og tildels Cagaras fightervilje kunne opveje det håbløse spil - som mod al logik trods alt gav 3 point på det lave pointbarometer.
Hvor der er vilje...............
Og det med viljen må vi så klynge os til - mens presset nu er genskabt andetsteds, hvor jeg nødig vil være de næste dage.
Iøvrigt er jeg glad for at jeg ikke er GF-coach.....for jeg havde taget Sloth ud ved halvtid i erkendelse af at han ikke kun med være med i de voksnes verden. Og erstattet ham med Stephan P.
Sådan er der så meget.
God knows that he won´t arrive