Rotation er fint nok, men ikke altid entydigt godt. Vores firebackkæde har spillet sammen i 4-5 kampe nu - det er altså ikke meget. De bliver væsentligt bedre fra kamp til kamp - Juelsgård scorer sågar mål.
For at få en eller anden sammenhæng i tingene skal de jo lære hinanden at kende. Det var en bet at Soares blev skadet, absolut, for bliver Djamal/Backman skadet (eller Gud forbyde det begge to) er vi ekstremt tyndt besatte nede bagi. Den falder sgu godt nok tilbage på sportschefen.
Glens (og dermed AGFs) materiale er bare heller ikke meget bedre end placeringen. Når man løber ned over ex SIF eller OBs holdkort er der flere på det hold der sagtens kunne gå ind i AGFs startelvan og direkte forbedre den. Forstærkningerne der er blevet hentet de sidste 2,5 år har sgu været noget pauvre i det. - Og der står altså ikke Glen på dem alle sammen, ud over Duncan og... Hvem mere?
Glen er jo nødt til at blive ved med at gøre det samme igen og igen - ellers er der jo aldrig noget der kommer til at virke! Spillet er langt hen ad vejen en vanesag og bliver holdet ikke spillet ordentligt sammen, vil vi blive ved med at opleve de håbløse AGF brainfarts man ser med jævne mellemrum. Ex 2-1 nederlaget imod AaB; hvad skete der der? Eller senest 0-1 mod LBK. Vi skulle have vundet den kamp. Det havde vi også gjort, hvis de indbyrdes aftaler havde været overholdt. Vi bliver jo slet, slet ikke tværet af banen - tværtimod og skudstatistikken taler også sit eget tydelige sprog.
Jeg tror og håber på, at vi vil se et helt forandret og bedre AGF i foråret. Der er spillerne spillet helt sammen, formen skulle gerne være fundet + vi formentlig vil se en forstærkning eller to. Og så håber jeg for klubbens skyld, at Glen får lov at blive, så vi ikke skal trækkes med en eller anden håbløs b-træner eller assistenttræner der ødelægger alt endnu engang.
Junker spillede i øvrigt på fløjen da vi mødte SIF i første omgang - han kostede også et mål på en håbløs dribletur.
https://www.youtube.com/watch?v=flLh3CiaoNk