Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg har ikke givet svar fra mig længe og har da også overvejet om ikke, at man skulle holde sig helt væk fra bold.dk. Det er lidt en tidsrøver og tiden har jeg ikke så meget af som tidligere. Med kun en uge tilbage af den lange vinterpause kribler det dog alligevel at komme ud med lidt galde.

Jeg ser ikke et totalt kollaps ala foråret 2014 vente lige om hjørnet, men jeg har svært ved at finde optimismen på AGF´s vegne, når man kigger på perspektiverne i den nuværende trup og den spillemæssige udvikling. Der sker positive ting i AGF omkring talentsektoren (startet for en del år siden) og på det økonomiske og overordnede plan.

Til gengæld er Glen Ridderholms projekt en meget tvivlsom størrelse. Slutningen af foråret gav lovning om fremgang, men den er udeblevet i efteråret. De gode præstationer er meget få og selvom vi bestemt ikke havde marginalerne med os i mange tætte kampe i efteråret og på den måde ikke er langt fra målsætningen om Top 6, så ændrer det ikke på, at det svært at se, hvad det er Glen vil opnå med holdet taktisk.

Glen Riddersholm er et forfærdeligt vrøvlehoved, når det kommer til processnakken. Det er godt at snakke om proces, men det bliver en lang floskel, hvis ikke man er klar i mælet, hvor henne man er i processen og hvad målene i de forskellige udviklingstrin er. Glen kommer med enkelte sandfærdige og interessante kommentarer, men de drukner i den uendelig mængde af intetsigende floskler som han ikke kan lade være med at berige pressen med. Floskelhelvede bliver understreget af, at BS stadig benyttes af klubben. Det er tåkrummende pinligt og man kan allerede forestille sig, hvordan Glen og co. udgiver en selvhjælpsbog, får et TV2-program og laver et Trump-inspireret parti med Asger Aamund, Martin Thorborg og Eva Agnete Selsing i kampen mod den såkaldte "elite", når trænerstaben ryger med sommerens nedrykning.

Hele kommunikationssiden er i høj grad et spørgsmål om smag og derfor lidt ligegyldig, hvis resultaterne er acceptable. Derfor er jeg på linie med Jelleman. Spillet og resultaterne skal blive bedre ellers har processen for lidt fremdrift til at være troværdig. Derfor undrer jeg mig også over, at man ikke har hentet forstærkninger til kanterne.
Det er i princippet forfriskende, at Glen endeligt ser ideen i at bruge kantspillere på kanterne - eller egentligt er det mere foruroligende, at der skulle gå 12 måneder før Glen ville gå den vej, når nu vores midtbane har været voldsomt disfunktionel. Derudover er der grundlæggende et stort mismatch mellem Glens indsatsområde og så vores ageren i transfervinduet. Det er meget sigende, at Stephan P, som har haft en meget ringe sæson og som ingen fremtid har i klubben, ligner en starter i sæsonpremieren.
Truppen er ikke godt afbalanceret og ideen med at vente til sommer med forstærkninger er meget risikabel med tanke på den store risiko for en nedrykning.

Det første år med Glen ved roret har bortset fra en frisk start peget meget i retning af en grad af sandhed i Niels Christian Talestrøms endeløse monologer i Bodegasvinets såkaldte "debatprogrammer". Glen Riddersholm er en energisk fyr, men snævert fodboldfagligt (taktisk, konceptmæssigt, spilforståelse) er han ikke den hurtigste knallert på havnen. Riddersholm ligner da også umiddelbart en nulbon sammenlignet med Jan Michelsen, David Nielsen, Aleksander Zorniger og Bo Henriksen (suk).

Det man kan håbe, som kommer til udtryk i voldsom grad i foråret og i de efterfølgende sæsoner er det som Glen da også slår på trommen for hele tiden. Den rette vindermentalitet og vinderkultur. Altså at Glen under overfladen er ved få bygget holdet op på de diffuse og svært målbare parametre. Det som han selv mener, at han gjorde i Herning.
Jeg tvivler lidt på, at han kan vinde tilstrækkeligt på disse parametre, men omvendt er det svært at måle på den slags, så hvem ved, hvor meget og hvornår det eventuelt kommer til udtryk i fodboldkampene.

Der er i mine øjne to aspekter, der tegner positivt for Glens projekt. For det første virker det til, at Glen i den grad har spillertruppens opbakning. Det kan godt være, at jeg har det mere end svært med hans pseudointellektuelle flosker, men til trods for flere længere kriseperioder i løbet af det første år virker alle mand til at kunne købe Glens projekt. Der har ikke været skyggen af ævl i pressen. Noget tyder altså på, at han på det nære plan har greb om spillerne og truppen.

Derudover viste slutningen af efteråret forbedringer i forhold til evnen til at hænge sammen som hold over 93 min. Spillet var ikke godt i slutningen af efteråret, men der var en stigende tendens til, at vi så mere solide ud - altså sådan at vi blev sværere at slå og skabe chancer imod med sejren i Herning og hjemmekampen mod FCK som indikatorer. I forhold til nedrykningskampen som vi i den grad er med i, er det lidt en sutteklud. Det er den slags, der er guldværd i en nedrykningskamp. Så må den spillemæssige udvikling komme i anden række.

Man må håbe, at der er megen sandhed i Glens floskler og vi ser en om ikke stor så markant "opstand" i løbet af foråret, men når jeg ser på truppens perspektiver og nuværende kompetencer anser jeg det som mere sandsynligt med trist forår, hvor vi skal være glade for at forlænge opholdet i Superligaen. En meget skuffende udvikling i betragtning af, hvad man har puttet i holdet af tid og penge.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Godt at se du ikke er helt forsvundet, Moller. Vi var et par stykker, der overvejede at kontakte Missing People, men rimelig svært, når man ikke har et signalement.

Bold.dk er nemlig en tidsrøver, men det er også hvad man gør det til. Der er ingen, der siger at du skal levere daglige rapporter, men stop nu bare ikke helt. Jeg er ikke GF´er (faktisk tværtimod), men kan alligevel godt li´ at læse om klubben. Især synes jeg at du plejer at ramme plet. Også med dagens indspark.
Tak for et fremragende indspark Moller. Det er klart weekendens bedste nyhed at du ikke helt har givet fortabt. Lidt er MEGET bedre end intet :-)

Det bliver spændende at se hvordan vi ser ud i morgen og især hvordan vores smalle og skadesramte forsvar sættes sammen, og dernæst hvordan floskel-Glen besætter kanterne og sørger for at Duncan IKKE bliver isoleret i hans rigide stædige 4-1-4-1.

Junker + Duncan sammen ville pynte, for de komplimenterer hinanden godt som jeg ser det, men når det nu IKKE skal være sådan, så bliver den spændende at se hvordan det så skal klares.
"I can't say anything," admitted Henry. "They are right." That old Ferguson team-talk - "Lads, it's Tottenham" - now needs an update. Lads, it's Arsenal. Keep putting pressure on and keep asking questions and eventually the capitulation will come"
Godt at du er vendt tilbage, Moller. Jeg ser også gerne, at du hellere kommer med færre end slet ingen indlæg.

Jeg brugte min søndag middag på at se vores kamp mod Esbjerg. Det skulle jeg ikke have gjort, for hold kæft en deprimerende indsats, der mest af alt fik mig til at overveje, hvad de i virkeligheden har brugt opstarten og træningslejren på, for de har tydeligvis ikke spillet fodbold. Det er mig en gåde, at det åbenbart SKAL være så svært for os fans at finde et spinkelt håb om, at vi måske på et eller andet tidspunkt langt ude i fremtiden kan komme til at spille bare nogenlunde fodbold igen.

Udover de første tyve minutter så var det en jammerlig indsats, hvor kun Dino og til dels Djamal viste lyspunkter, synes jeg. Og i forlængelse af snakken om fløjspillere, bekymrer det mig, at det ikke har haft højere prioritet i vintervinduet at finde en sådan - for vi har ikke nogen, overhovedet. Stephan P. er jo en skændsel for ethvert fodboldhold, og jeg er seriøst i tvivl om, om han overhovedet ville have niveauet til 2. division. Hvorfor skal vi trækkes med ham et helt halvt år mere!? Det er som at spille med ti mand på banen, når han er med.
Også velkommen tilbage herfra Moller.

Selvom du argumenterer godt for din sag, og selvom jeg er enig omkring Glens salgstaler, har jeg altså svært ved at være så negativt indstillet som du og flere andre i tråden.

Jeg er helt med på, at spillet ikke har set kønt ud, og at det ville have pyntet med erhvervelsen af en kant. Men hvis vi tager de positive briller på, vil jeg fremhæve:

1) I slutningen af sidste forår var spillet ret fint. Det var nok ikke et udtryk for rent held eller en exceptionel bedre trup, men derimod (sandsynligvis) for, at Glen evner at få holdet til at spille bedre. Jeg vil altså ikke udelukke, at det kan ske igen (den nye trup skulle først sammenspilles og den nuværende spillestil kan være langt an på baneforholdende).

2) Du er selv inde på vinderkulturen under Glen. Hertil kan man tilføje, at holdet (næsten) aldrig falder sammen længere og kan hente point i slut minutterne. Det er altså længe siden, vi har set et AGF-hold med den mentale styrke, og det er i min optik noget af det klubben har manglet mest de sidste mange år. Det er den slags der gør, at man ikke rykker ned.

3) Glen tror nok på sin trup til at klubben tør spare på millionerne indtil den rigtige kantspiller dukker op.

4) Glen har nærmest konsekvent leveret gode præstationer mod de gode hold. Det gør man altså ikke, hvis man er en taktisk idiot.

Jeg er altid alt for positiv, men jeg synes, at klubben ser sundere ud end meget længe. Og truppen er ikke prangende, men den er stabil nok til ikke at rykke ud. Det er for mig vigtigere end at vi spiller attraktivt og brænder millioner af.

Jeg er med på, at diverse andre trænere får mindre hold til at fungere under mindre budgetter. Men jeg tror ikke, at David Nielsen fx ville kunne gøre det markant bedre i Århus end Glen har gjort (under de samme forudsætninger). Presset og forventningerne spiller i den grad ind.

Herudover ser jeg positivt på foråret. Vi har et nemmere program i de første fem kampe end de hold, der ligger over os (til og med Sønderjyske). Og både Aab, Silkeborg og Sønderjyske ser svækkede ud. Horsens har aldrig for alvor set solide ud.

Det er for langt op til sjettepladsen, men jeg tror ikke, at en af de to øverste plades plander de nederste otte er særligt urealistisk.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg ser absolut ikke med positive briller på GF. Tror de rykker ud af ligaen med et ordentlig brag.
Næppe.

Men der bliver meget champagne og gulddreng over det forår, vi går ind i.

Det bliver nok mere noget med lange løg og et fromt håb om, at tingene bliver bare lidt bedre i næste kamp.

Vi møder AaB på søndag, og kønt bliver det næppe. Til gengæld ligner det så en ret så åben affære, så man kan jo håbe, at vi trækker det længste strå.

Det kan virkelig blive anything.
Jeg ser absolut ikke med positive briller på GF. Tror de rykker ud af ligaen med et ordentlig brag.

Hver sin mening, afgjort.

Jeg er nu også på din vogn, Garrideb. Jeg tror vi kommer til at se et AGF hold der hænger bedre sammen end efter sommeren åreladning af spillere og så håber jeg på en Jovanovic i storform. For når han er god er han altså rigtig god,- han havde nogle vanvittige redninger sidste år, specielt i FCK kampen.

Jeg tror vi kommer til at bande SP, Elmer og DO langt væk (som om det var noget nyt) og så tror jeg at vi lander et sted mellem nummer 7 og 11. Vinder vi over AaB, som jeg ser som stærkeste modstander (uden at regne RFC med) i foråret, ser det positivt ud. Taber vi omvendt er resten af kampene finalekampe om ikke at ende som nummer chok. EfB kan være særdeles hæmmet af deres transfervindue, specielt når tre-fire ud af de seks nye mangler arbejdstilladelser.

Det er rigtigt, som Miller også pointerer, at vi mangler at vide hvorhenne vi er i Glens udvikling. Han taler meget om, at ´nu er vi tager endnu et skridt op´ uden reelt at vide, om det et fra kælderniveau 3 til 2, eller fra stueplan til første etage. Vores transfervindue indikerer i hvert fald, at Glen og resten af det sportslige mener, at truppen er på plads. Tiden må vise om den bedømmelse var fornuftig eller naiv. Kantproblemerne er i hvert fald ikke blevet mindre.

Jeg håber på sejr på søndag, men tror på en grim uafgjort, evt. garneret med et rødt kort til vores midtbanebisse.
https://www.youtube.com/watch?v=flLh3CiaoNk
Jeg kiggede også med søndag og her er mine indtryk.

Jovanovic var strålende. Forsvaret gjorde det fint, og var primært i problemer når midtbanen ikke fik lagt pres. Dog er det MEGA bekymrende at vores forsvar clearer bolden så ringe som de gjorde. Det var dæleme en ynk. ALT for kort og uden overblik (det samme gjorde sig gældende ved en del indgreb)
Midtbanen leverede lort og lagkage, og selvom vi grundlagde sejren før pausen, så leverede vi på mange måder bedre med Stage end med BDS. Amini så i mange perioder fin ud, med mere overskud og forsøgte at fordele boldene, men for ofte blev det nogle alt for korte og for bløde afleveringer og han kom engang imellem, sammen med resten af midtbanen, til at stå for lavt og passivt i presset. Spelmann var aggressiv, løbestærk og ligner mere den spiller Glen regnede med at han fik. Det er dog ikke nødvendigvis godt, da han ikke scorer/kommer til chancer nok. Junker lavede et glimrende mål og ser spændende ud, men på en indadvendt kant er det dæleme opad bakke, især når vi INTET bød ind med på den anden kant. Stephan har farten, arbejder forbilledligt defensivt og er sikkert en rar mand, men har INTET at byde ind med fremad banen. Løber ALDRIG/sjældent i dybden og/eller indenom backs, hvilket er det eneste han for alvor kan true med, for modstanderne har luret at hvis han først har kuglen i fødderne, så aner han simpelthen ikke hvad fodbold handler om.
Duncan er en glimrende spiller, fik scoret, vinder stort set alle dueller i luften og presser fint. Han er dog desværre så langsom at han SKAL have løb omkring sig, og der er vi slet slet slet ikke dygtige nok. Stephan, Spelmann/Amini og Junker skal drøne afsted, mindst 2 af dem, når Duncan-bolden bliver spillet. Det havde givet mange chancer igår, men løbene kom ikke.

Spillemæssigt vil jeg rose holdet for at flytte bolden hurtigere/tidligere (på 1. berøring søreme) end hidtil set, der mangler dog idéer/initiativ/løsninger ift. opspil og det var reelt kun Dino der gav noget ekstra på den front (Stage satte ham fint op flere gange)
Djamal gjorde det ok på venstre back, selvom det er tydeligt at han er en defensiv udgave af slagsen, og reelt set midtstopper.
Vores hurtige høje genpres skal også have ros, selvom det skete for sjældent, men den lille romantiske dreng inde i mig, drømmer om en stille og rolig proces der bliver bedre og bedre på den front.

Plusser : Vi vandt, Dino, Stage, boldomgang og nogenlunde organisation

minusser : For få idéer i spillet, ingen synlig plan, usynlige fløje/dybdeløb, for passive til tider og sidst men ikke mindst : ELENDIGE selvmordsagtige clearinger.

Optimisten glæder sig til at vi straffer Nullerhorst boldmassage i en fysisk gang tjubang.

Pessimisten ser AAB udstille vores passive idéfattige gummistøvle panikbold.

Kom så de blide fra hammelsvang.... !!!

http://www.agf.dk/klubben/nyhedsarkiv/2017/februar/2-1-sejr-i-sidste-testkamp/
"I can't say anything," admitted Henry. "They are right." That old Ferguson team-talk - "Lads, it's Tottenham" - now needs an update. Lads, it's Arsenal. Keep putting pressure on and keep asking questions and eventually the capitulation will come"
AaB har heldigvis halvdelen af holdet ude med skader. Det kan selvfølgelig ende i vanlig AGF arrogance og dermed et nederlag.

Fint indlæg, Jelleman. Jeg fik ikke set kampen, så tak for et flot referat. Jeg tror faktisk det ender med, at Stage overhaler de andre indenom og bliver sikker starter. Han har fysikken og farten til at kunne gøre sig gældende i Glens system.

Vores forsvar har alle dage manglet organisation og styring og har ikke lignet noget reelt siden Håland,- det et immervæk et stykke tid siden. Jeg håber at Rask kan bringe det manglende og med Backman tilbage engang i løbet af foråret kan det måske gå hen og blive en succeshistorie.
https://www.youtube.com/watch?v=flLh3CiaoNk
Annonce