Snak

Mere indhold efter annoncen
Djamal har spillet de seneste kampe på VB. Har JJ været skadet eller er han bare sat af?

Og hvad er status på Bundu? Jeg synes han så spændende ud i efteråret.
Black and White Army! "The Entertainers" er tilbage.
Skadet, vist nok.

Bundu mangler efter sigende en del taktisk, men mon ikke vi får ham at se her i foråret.
https://www.youtube.com/watch?v=flLh3CiaoNk
Ah. Jeg var lige hurtig nok i går. JJ døjede med en mindre skade i januar men er åbenbart blevet sat af holdet grundet ringe præstationer på træningslejren.
https://www.youtube.com/watch?v=flLh3CiaoNk
Det er vildt nok, jeg synes virkelig Djamal har været ringe. Jeg magter ikke spillere, der får hjerneblødninger i hver anden kamp. Det lyder til at han har oppet sig - man kan håbe. I virkeligheden kunne jeg godt frygte at det handler om at han skal sælges til sommer (der var vist et bud på ham i dette vindue?) og at han derfor skal have mulighed for at vise sig frem.

Nå ja, og så synes jeg egentligt at JJ har gjort det ganske fint i efteråret.
Black and White Army! "The Entertainers" er tilbage.
JJ var efter min mening også en glimrende VB i efteråret; endda med mål i støvlerne.

Djamal var der bud efter både i sommers og i dette vindue (i flg. rygterne). Han har stadig et fint navn i Rusland, men jeg synes godt nok der er langt i mellem snapsene hos ham. Han var kaptajn på Ruslands U19 landshold da de vandt EM sølv, så helt ueffen er han ikke. I hvert fald ikke i Rusland.
https://www.youtube.com/watch?v=flLh3CiaoNk
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jesper Juelsgård har et fremragende venstreben og passer bedre ind i spillestilen end DC gjorde.

Desværre er det meget sigende for problemerne med truppen, at Glen overvejer ustabile Djamal til forårspremieren. Jesper Juelsgård har bortset fra sit gode venstreben ikke meget at byde ind med. Han er langsom, kommer derfor sjældent i overlap og har defensivt store placeringsvanskeligheder.

Jeg er ikke tryg ved Djamal, men som efteråret skred frem er det blevet klart, hvorfor Zorniger ikke ville bruge Juelsgård på venstrebacken. Det triste i den sammenhæng er, at vi tog chancen med ham.

Juelsgård er således faldet i samme kategori som Elmar, Danny, Spelmann, Amini og Sverrison. Dyre spillere, der burde være bærende, men som i bedste fald har været ordinære, men vel egentligt regulære skuffelser i AGF. Det er løntunge spillere i deres bedste alder, som burde levere på et stabilt højt niveau, men det er slet ikke tilfældet.

Amini og Sverisson bør måske få en ekstra chance til at finde deres ben i foråret og det samme argument kan måske benyttes om Juelsgård, men ligesom med DC ser venstrebacken ud til at have grundlæggende fysiske begrænsninger, der hindrer succes.

Jens Andersson har fået megen kritik, men Glen har intet at undskylde sig med, da han med stor sandsynlighed har haft afgørende indflydelse på spillerindkøb - ikke mindst på nulkvitteringerne Juelsgård og Spelmann.

Når jeg snakker om, at Glen ikke har vist sig dygtig (endnu), synes jeg, at resultaterne er klare nok. Man har hentet mange voksne spillere, der skal peake nu i deres karriere, man har haft et år til at sætte sit koncept og alligevel magter man endnu ikke at bringe holdet i Top 10 eller at levere en lovende spillemæssig udvikling. Glen Riddersholms projekt skal selvfølgeligt ikke peake nu og han får foråret med, men jeg krydser fingre for, at han de forbedringer han ser til dagligt kommer til udtryk i foråret, for jeg kan se ikke se ret mange nævneværdige forbedringer i løbet af kampene.

Sportsligt underpræsterer vi - ganske markant endda, og det har Glen store aktier i.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Dejlig klar tale Moller og jeg er fuldstændigt enig. Som meister-macher har Glen selvfølgelig noget kredit at tære på, især hos presse og mindre kritiske fans, men det skal dæleme snart gå fremad, ellers vanker der nok også i medierne. Han floskel-plaprer løs og det kan lade sige gøre i tider med medvind og gode resultater, men i disse overskyede tider med meget lidt solskin og lorte tonser gummistøvle fodbold så er det en sprængfarlig cocktail han byder på.
"I can't say anything," admitted Henry. "They are right." That old Ferguson team-talk - "Lads, it's Tottenham" - now needs an update. Lads, it's Arsenal. Keep putting pressure on and keep asking questions and eventually the capitulation will come"
Jeg ved nu ikke om det er særligt klar tale. Tingene bliver naturligt sat på spidsen i foråret - i hvert fald, hvis AGF ikke får bedre resultater. Jeg synes snarere, at der generelt har været for lidt fokus på nedrykningsspillet. Man kan sagtens pege fingre af en skævt sammensat trup i Odense, et Viborg-hold, der viste svaghedstegn i efteråret og selvfølgeligt den mildest talt tvivlsomme græsk-georgiske kulturrevolution i det uhørt tossede galehus EfB.

Det ændrer dog ikke på, at vi godt kan rykke ned. Vi er ikke favoritter, men det afhænger langt fra af et historisk comeback som i 2010. I skrivende stund står vi til at skulle spille knald eller fald kampe i slutningen af maj. Slutplaceringen i bunden er ikke ligegyldig i den sammenhæng, men ryger vi ikke op i Top 10, så står vi overfor 2-3 modbydelige kampe, hvor meget kan afhænge af marginaler.

Det er svært at forudsige, hvem der trækker nitten i tombolaen i nedrykningsspillet, men grundlæggende handler det stadig om at komme blandt de ti bedste hold (som før strukturændringen), så vi undgå de "spændende" tilfældigheder.

Problemet er her, at vi ikke engang har noget at give af, men skal rykke fremad i tabellen for at kunne opfylde det mål. Status quo i tabellen er altså ikke engang godt nok.

https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Angående udviklingen i AGF kan jeg, da også godt få øje på nogle positive ting.

1. Som sagt sluttede vi efteråret af med en grim omgang tonserfodbold, men i det mindste var vi godt med i kampene mod topholdene FCM og FCK. Det var chancefattigt og uskønt, men omvendt spillede vi lange periode lige op med overlegne modstandere. Kan vi finde samme soliditet står vi godt til nedrykningsspillet.

2. Dino har løftet sig voldsomt fra en skuffende første sæson og er mit bud på en forårets profil i AGF, hvis ellers holdet ikke falder helt sammen.

3. Der er stadig for mange panikclearinger i forsvaret, men grundlæggende synes jeg, at den defensive organisation er blevet bedre.

4. Jens Stage bliver bedre og bedre og burde i mine øjne spille 6´er i stedet for Sverrison, der har store defensive problemer som defensiv midt.

5. Glen ser ud til endeligt at ville satse på holde centrale midtbanespillere på de centrale pladser og overlade kanterne til kantspillere/kantangribere.

6. Kasper Junker ser ud til at få den ene kant og selvom det er et nyt eksperiment er der grundlæggende gode ting ved at lade de bedste spillere få spilletid. (Så glemmer vi, at Stephan P også ligner en starter).

7. Det gik ikke specielt godt i starten af sidste forår, men grundlæggende burde vores rugbrødshold have fornuftige forudsætninger på vintertunge baner.

8. Duncan har modsat i sommer haft en skadesfri optakt og hvis fysikken er i orden plejer der altid at være mange mål i ham.


Ovenstående viser, at alting ikke ser sort ud ifht. AGF og foråret, men man kan altså let lave en liste af alvorlige svagheder, der giver anledning til pessimisme. Jeg ser ikke nogle klare tegn på, at Glens projekt går efter planen.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Ikke nogen dårlig liste. Jeg tror også på Dino som en mulig kandidat til årets profil, hvor sidste års profil, DAP, ser ud til at være gledet helt ud af holdet. Han har ikke det løbepensum der skal til, åbenbart.

I fht. panikclearinger i forsvaret er det desværre ikke et symptom vi kun har arbejdet med under Glen. Det er en tilbagevendende ting, uagtet træner, der har forfulgt os i virkelig mange år. Ufatteligt at man ikke ønsker at lægge tryk på vigtigheden af at kunne spille den ud fra bagrummet i stedet for bare at tæske til bolden.

Glens projekt er svært definerbart. Han har ikke selv meldt entydigt ud hvad det er der skal ske med holdet og hvor langt vi er med det. Jeg tror at Glen havde håbet på, at tekniske spillere som Elmar og DO havde taget et større ansvar end de gør; for hold op de har været ekstremt ringe altså... Så ærgerligt når man ved hvad de kan når de er rigtig gode! Om det falder direkte tilbage på Glen ved jeg ikke, men det er altså ikke fordi de ikke har fået chancen.

Junker på kanten har jeg været lunken ved siden SIF kampen hvor han lavede en megafejl der førte til nederlag. Han har helt sikkert oppet sit spil og var også varm i Dubai; men om han kan holde dampen oppe bliver spændende. Han er i hvert fald en mand der er vigtig at holde i kampform.

Mht. Stage ser jeg et stort lys i ham. Han har et (uden yderligere sammenligning) "Pogbask" antrit over sit spil og bringer noget fandenivoldskhed som har manglet hos vores grå midtbanemus.

Det er altid det letteste at lave negativ-lister (specielt i AGF) - og heldigvis for det, for så bliver holdet konstant udviklet. Omvendt er det selvfølgelig skidt hvis der kun er negative ting :). Jeg tror dog på et forår ala sidste år, hvor vi blomstrer en anelse op og leverer nogle solide indsatser uden for mange hjerneblødninger.
https://www.youtube.com/watch?v=flLh3CiaoNk
Annonce