Glen og Friis ævler fortsat om fight og hårdt arbejde, men holdet har leveret 100% på de parametre hele sæsonen. Der er ikke mere at hente der.
Det er en interessant betragtning, Moller, og jeg er sådan set helt enig.
Jeg husker for noget tid siden, at én i EfB-tråden nævnte, at når holdet maks. formår at score ét mål, så er kravet nærmest, at defensiven holder buret rent, for at kampene kan vindes. Det lader til at være det samme, der er tilfældet for AGF for tiden. Der bliver højest scoret ét mål, og de kampe, hvor der rent faktisk scores mere end ét mål, scorer modstanderne også mere end 1.
Det er nemt at være bagklog, men AGF er gået glip/har overset nogle spændende spillere, fordi selvopfattelsen (formoder jeg) har gjort, at man har kigget de forkerte steder hen, når der skal hentes spillere:
- I stedet for Jovanovic (som jeg dog synes, gør det fint), kunne man have beholdt Fernandes, som gør det godt i SE (penge sparet)
- I stedet for Juelsgaard (som har mistet alt fart og flair af en eller anden grund), skulle man have brugt Djamal lidt tid og i stedet hentet Marfelt (masser af penge sparet)
- Til kanten skulle man have hentet Zinkernagel og Edmundsson
- Og man skulle have gået all in på at få lejet Kadrii
- Og så skulle Spellmann aldrig nogensinde være hentet ind (masser af penge sparet)
Skinner det meget igennem, at jeg har stor respekt for SE, og jeg synes AGF kunne lære meget af dem? I AGF´s situation skal man have fat i sultne spillere på vej frem, i stedet for spillere, der enten er gået i stå (Juelsgaard) eller aldrig har haft niveau til mere end midter-/bundhold i Suppen (Spellmann).
EDIT:
Lad mig desuden tilføje, at jeg på trods af mit brugernavn og tilhørsforhold er aarhusianer igennem et årti, så jeg har en stor svaghed for de hviie