Snak

Adrians

Kender du noget til dagligdagen i AGF? Hvorledes vurderer du at Fournais og den øvrige bestyrelse har indflydelse derpå?

Jeg er helt enig i, at det er i kulturen, problemet ligger. Jeg er bare spændt på hvordan du mener, at det er bestyrelsen, som skaber denne.

Direktør Nielsen er lige tiltrådt og der har endnu ikke været nogen, mig bekendt, nedrykning med ham bag roret. Tidligere direktører har været langt ringere og forsøgt at sminke en synkende skude. Det er som bekendt svært at reparere et skib med en beautybox.

Fournais - tja... han er forrretningsmand og en velanset af slagsen. At det hold der omgiver ham i bestyrelsen ikke har den nødvendige fodboldmæssige tæft må vise sig om det er godt eller skidt. For nuværende lader det til, at Nielsen har det fulde ansvar og Fournais blot er en stemme ved det runde bord. Det er i hvert fald lang tid siden man har hørt noget fra moderskibet, der ikke gik gennem Nielsen.

Der har været skiftende personer på posterne de sidste 20 år, hvor denne taberkultur har været dominerende. Måske er det rent faktisk på tide at holde sig til den udstukne linje og så tage de tærsk det må indebære.

Toon

Fordelen ved en fodboldbaseret virksomhed er, at dens resultater er nemme at få øje på for alle, der kigger med regelmæssigt.

Og resultaterne i AGF taler for sig selv. Og det har de gjort i mange år, efterhånden.

Og strukturelle underskud, der lejlighedsvist bliver mindre, bør ikke forlede nogen til at tro, at nu er der styr på butikken. For det er der kun, indtil næste nedrykning.

Der er ikke nogen holdbar forretningsmodel i.f.t. det sted, hvor den virkelige værdi skabes - nemlig på banen.

Vh.

Adriaanse

Ok, så det er ikke kulturen, du kritiserer? Eller mener du, at "den manglende forretningsmodel" sætter sig i kulturen i klubben?

Jeg kan heller ikke se, at problemet kommer oppefra. I BSN´s tid var det tydeligt, det var dér, et af de store problemer lå. Men denne gang har man en ledelse, der tidligere har bevist deres værd.

Problemet ligger i en blanding af, at Glen ikke har været god nok til at få implementeret sin spillestil. Dette har flere forklaringer: Han er ikke fleksibel nok i forhold til det materiale, han har til rådighed; Man har været meget, meget uheldig med skader; Spillermaterialet er simpelthen ikke godt nok.

Hvad angår det egentlige spillermateriale, så ser det papiret rigtig godt ud. Det er nogle gode navne, der render rundt i den hvide trøje. Og det er netop problemet. De er kun navne, men har ikke længere enten niveauet eller motivation eller begge. Stephan Petersen, Danny Olsen, Bjarnasson, Juelsgaard, Duncan, AJA. Det er spillere, som burde være grundstammen på holdet, men som af den eller anden grund er gået fuldstædndig i stå.

Duncan kan som sådan sagtens have en vis rolle fremadrettet, men den er ikke som fast starter og anfører. Det samme gælder AJA. Danny Olsen er også stadig en dygtig spiller, men han er indbegrebet af alt det, der har været galt med GF de sidste par år. Han er en luksusspiller, der kæmper mere for sig selv end holdet. Han er ikke klar over, man burde være stolt over at bære den hvide trøje.

Der skal i stedet hentes spillere fra det skandinaviske marked, og allerhelst spillere, der ikke har rundet 25-26 år. Og gerne spillere, der er på vej frem. Og så skal der satses på egne talenter i højere grad.

Skulle GF klare skærene og Horsens fx rykke ned, kunne man passende få fat i Frederik Møller og Hallur Hansson. Og så render der også en masse dygtige spillere rundt i 1. divisonen, fx Mads Aaquist i Helsingør, som kan dække hele højresiden.

Normalt er jeg egentligt fan af din kritiske tilgang, men jeg synes du rammer ved siden af her. Naturligvis vil klubber som AGF blive ramt markant, hvis man rykker ned. Det kan ikke undgås. Men grundlæggende, så har bestyrelsen og især JN da fået fuldstændig styr på forretningen. Flere sponsorindtægter, færre udgifter. Små, budgetterede underskud. Jeg mener helt klart, at AGF er veldrevet på denne del.

Så er der det sportslige. Her er jeg også fan af JNs arbejde og prioriteringer. Han vægter bl.a. at der investeres i et nyt træningsanlæg, da dette anses som en essentiel del af AGFs fremtidige succes. Rigtig set, i mine øjne (enhver som har betrådt Fredensvang vil være enig, tror jeg). Så er der de sportslige ansættelser. Skal man kritisere JN for noget, så må det være her. Personligt har jeg aldrig været fan af Jens Andersson, men PC og Glen burde være fornuftige løsninger (men det viser sig måske, at de ikke er det - men svært for JN at vide på forhånd, tænker jeg).

Og så er der den sidste del...Hvilket miljø skaber JN i AGF? Hvordan er kulturen? Jeg ved hvordan kulturen er på kontorgangene, men aner ikke hvordan den er i hele den sportslige afdeling.

Anyways, dette er min vurdering af AGF, og den ligger selvsagt noget fra din. Så jeg ser frem til bedre at forstå din holdning (begrundet med indsigt i klubben).

HELT enig Delaney. Man har simpelthen handlet forkert ind. Utroligt nok har man købt forkerte typer og gjort dem til nogle af klubbens bedst betalte spillere (bedst eksemplificeret ved Juelsgaard, men måske også Spelmann, som sine fighterevner til trods - det har vi manglet - måske heller ikke helt er den rigtige type, og slet ikke som kantspiller). I min verden peger pilen direkte på Jens Andersson - men også Glen selvfølgelig.

Toon

Til dine spørgsmål tidligere.

M.h.t. forretningsmodellen, så er der 2 måder, hvis AGF vil finde penge nok til at kunne udvikle klubben og indfri potentialet som top 3 klub.

1. Papkassemodellen a´la FC Midtjylland, hvor en rigmand betaler.

2. Man udvikler en model, hvor unge(forholdsvis billige)spillere bringes ind på 1. holdet, hvor de videreudvikles, bidrager og sælges med markant gevinst og tilstrækkelige transferoverskud til følge.

Det er model nr. 2, jeg ville anbefale AGF.

Det kræver - meget kort skitseret - følgende:

1. En kompetent scouting på udvalgte, udenlandske markeder - ikke primært Skandinavien - hvor spillere (primært) i alderen 17-21 år scoutes og hentes til AGF med videreudvikling for øje.

2. En kvalificeret, egen talentudvikling, der formår at egenproducere mindst to spillere om året, med potentiale til at forstærke 1. holdet, efter nogen udvikling. Disse vil formentlig også skulle sælges, når prisen er den rette.

3. En cheftræner og et sportsligt set-up der kan og vil udvikle unge og yngre spillere og præstere resultater simultant.

P.t. er man efter min mening kun rimeligt besat på punkt 3. hvor Riddersholm er et af få, kompetente danske bud på en træner, der kan løse opgaven, som skitseret. PC skal dog skiftes ud.

M.h.t. kulturen, så er det åbenlyst, at lige dele hang til historien og fortællingerne fra dengang, der var synlig ventil i AGF´s bolde, gamle AGF´ere og interessenter, der ikke forstår fodbolden som forretning (som Marc Rieper) men bl.a vrøvler om køb, som havde man penge nok og så det forhold, at spillere som Steffen Rasmussen, Stephan P. og andre, der nærmest symboliserer taberkulturen får lov at blive alt for længe, giver udfordringer i.f.t. at bringe AGF videre.

Læg dertil en bestyrelsesformand, der givet en knalddygtig forretningsmand og topleder i det traditionelle erhvervsliv, men som, målt på resultater og herunder ansættelser og accept at håbløse strategier, ikke forstår sig på fodbolden som forretning og en direktør, der ansætter venner og bidrager med en mentalitet, som den, der drev Jan Bartram til fortvivlelse i Uerdingen i sin tid.

Alt det, er der ikke brug for i forretningen og i arbejdet for at etablere en (ny) kultur, der er et til toppræstationer.

For succes i en fodboldvirksomhed starter på banen. Men beslutningerne træffes på kontorerne. Og kontorerne er fyldt med mennesker, der enten slet ikke eller kun delvist er kommet med forbi fodbolden efter 1992.

Der er brug for nye, for at skabe en tilstrækkelig forandring.

Og hvem det skal være, kan vi tage en anden gang. Men lad mig afsløre, at vi hverken skal til Randers, Risskov, Oslo eller Stockholm for at finde disse.

Vh.

Adriaanse

2. Man udvikler en model, hvor unge(forholdsvis billige)spillere bringes ind på 1. holdet, hvor de videreudvikles, bidrager og sælges med markant gevinst og tilstrækkelige transferoverskud til følge.

Det ville da være fint, hvis det kunne lade sig gøre. Men hvordan skal de unge spillere gebærde sig med det forventningspres, som der er i AGF og som er langt større end i FCM, FCN, Aab og lingnende klubber?

Og hvordan skal man komme foran i konkurrencen med alle andre europæsike klubber om talenterne på andre markeder end det danske?

2. En kvalificeret, egen talentudvikling, der formår at egenproducere mindst to spillere om året, med potentiale til at forstærke 1. holdet, efter nogen udvikling. Disse vil formentlig også skulle sælges, når prisen er den rette.

Hvilket der allerede er invisteret i. I øjeblikket har vi f.eks. et virkeligt stærkt u-17 hold. Men der er da historisk plads til forbedring.

og så det forhold, at spillere som Steffen Rasmussen, Stephan P. og andre, der nærmest symboliserer taberkulturen får lov at blive alt for længe, giver udfordringer i.f.t. at bringe AGF videre.

Man har skiftet stort set hele truppen ud de seneste transfervinduer. Steffen Rasmussen er klubmand. Han er kulturbærer - du vil mene, han er udtryk for en dårlig kultur. Andre vil mene, at han er vigtig for at skabe en eller anden form for kontinuitet i det store kaos.

For succes i en fodboldvirksomhed starter på banen. Men beslutningerne træffes på kontorerne. Og kontorerne er fyldt med mennesker, der enten slet ikke eller kun delvist er kommet med forbi fodbolden efter 1992.

Pt er kontorerne da fyldt op med bl.a. en direktør og en sportsdirketør, som historisk har præsteret ret så fine ting. Hvem er det, der skal sidde i sportsdirektørstolen og i direktørstolen, som er realistiske at hente?

Eskapisten

Man skal jo kun foran dem, der fisker i samme dam. Og spillere, der kan udvikles til forstærkninger og salgsobjekter på AGF´s niveau, kan med dygtighed findes i rigtig mange ligaer.

Som forbillede kan AGF tage mindre klubber som eksempelvis Heracles Almelo fra den hollandske Æresdivision eller tilsvarende.

Heracles har arbejdet sig op fra at være en fast 2. liga klub til at blive en stabil Æresdivisionsklub ved blandt andet at handle og udvikle dygtigt. De har også vist god evne til at udvælge og investere i dygtige trænere. Gertjan Verbeek og Ajax´ nuværende træner, Peter Bosz har været trænere i klubben undervejs.

Klubben, der ikke traditionelt hører til blandt hverken de bedste, de næstbedste eller tredjebedste i Holland, men er blød provinsmellemvare, uden de store successer at fremvise, har de seneste 2 sæsoner skabt transferoverskud på i snit små 30 millioner kroner pr. sæson. Og også i årene inden og på vej frem, har de solgt for langt mere end de har købt.

Og der er morderisk konkurrence om talenter i Holland/Belgien, ligesom mange klubber scouter godt udenlands og udvikler dygtigt derhjemme.

Men det kan lade sig gøre.

Dette bare som et af mange eksempler. Lokeren, der ikke hører til i toppen eller subtoppen i Belgien har også vist en fin evne til at skabe flotte transferbalancer. O.s.v.

M.h.t. forventningerne i AGF og Aarhus, så skal en nogenlunde habil ung mand kunne tåle lidt pres fra Stiften og et par tusind på tribunerne, hvis vejret ikke driller. Og det er jo ingenting sammenlignet med udlandet eller bare Sverige, eksempelvis.

Kontorerne er givet fyldt med ivrige og rare mennesker. Og det er ikke sekretærerne og koordinatorerne, jeg skriver om. Det er bestyrelsen, direktionen og den sportsligt ansvarlige.

Og lidt succes i Randers eller i erhvervslivet, har bare ikke kunnet overføres automatisk til Aarhus og AGF, må man konstatere.

Men det er en lang snak.

Rådet herfra til dem, der vil mere for AGF, er dog stadig at rette kritikken mod dem, der bestemmer mest.

Vh.

Adriaanse