Jeg er helt enig i, at situationen er helt og aldeles rædselsfuld. En meget skidt og underlig følelse at rykke markant tættere på degradering på trods af en fin sejr på udebane.
OB var fornærmende ringe i Haderslev, men leverede en hæderlig kamp i går.
Jeg så kun kampen med halvt øje (pga. vores egen kamp self.) og ud fra spil og chance skulle OB vist have haft point.
Randers er dog som vanligt hamrende effektive på deres chancer, og det lover ikke godt for os, at OB netop ikke var så pinligt ringe som i Haderslev.
Ligesom sæsonen helt generelt er vi vores egen værste fjende i sidste runde. Jeg mener faktisk, at der er større chancer for, at BIF vinder i Randers end, at vi selv slår OB i den sidste kamp. Dette skal slet ikke forstås positivt.
OB står rigtigt dårligt til os, og vi har det svært mod fysisk og dødboldsstærke modstandere.
De 93 procent er i mine øjne højt sat. Der skal ske et mirakel, og selvom Vesterbro-bloggen har været i arkiverne og finde et mirakel med fynboer indblandet :(
http://vesterbrohardcore…-er-nr.html) så ser det håbløst ud.
I mine øjne er det ikke udsigten til en hel eller flere sæson(er) med hamrende ringe fodbold og fodboldklubber uden fankultur, der gør mig mest ked af det.
Det er snarere udsigten til, at hele klubbens fundament rives væk. Vi bliver bombet 10 år tilbage på alle niveauer, hvis vi endda ikke kommer så vidt som at gå konkurs.
Som tidligere nævnt er det den største katastrofe i klubbens historie.
Det faktum sætter også Erik Rasmussen i et historisk dårligt lys. Vi har klart det bedste hold siden 1996, men har pisset det væk i dumheder, naivitet og uhørt stor taktisk inkompetence.
Jeg ønsker Erik langt væk. Han havde et fint koncept, men har stort set været handlingslammet siden september. Det er jo chokerende dårligt.