Nu skal I så jo bare møde Viborg om ikke at spille nedrykningskamp. Det hænger vel ikke sammen med jeres målsætninger for sæsonen. Så har svært ved at se det udviklende i det. Målet i Århus skal vel være mere end bare at undgå nedrykning.
Ja. Min kommentar før var også lettere ironisk. Vi har i store dele af sæsonen, specielt da vi slavisk spillede 4141, spillet bolde i længderetningen efter Duncan, hvorfor vi i efteråret også har et bedre pointsnit når han ikke er med. Simon Jacobsen sagde også i FMH, at AGF var det hold han helst ville stå overfor i efteråret, da vi var lette at pakke ind, fordi vi havde en alene mand i front der intet skabte på egen hånd.
Vores målsætning, som stort set resten af ligaens, var rigtig nok top6. Den indfriede man med nød og næppe ikke og kom desværre heller ikke med i EL playoffkampene. JN har også været ude at kalde det en fiasko, så jeg er ret sikker på, at man internt i klubben er fuldstændig med på, hvad det er der sker.
I foråret har man formået at omstille sig (alt for sent) til en version 442 der rent faktisk fungerer. Man har fået gang i småspillet og spiller gerne diagonalbolde og på tværs af banen, og småspillet er også begyndt at fungere. Hvis man er overrasket over vores spillestil kan man jo spole tiden tilbage og se hvordan FCM rent faktisk spillede med Glen som træner. Vi kommer aldrig til at spille tikitaka-bold ala Wieghorst; ikke med Glen som træner. Og er det overhovedet det vi vil i Aarhus?
AGF har alle dage gerne ville spille powerfodbold og vores seneste cleansheetrekord vidner da også om, at man traditionelt ikke har noget imod at der går mål ind, så længe man selv bare scorer flere. En tilgang Ancelotti ex også godt kan lide (uden yderligere sammenligning, i øvrigt).
At man efter fem ubesejrede stadig sidder og snakker om, at vi kun spiller Duncanbolden og nærmest ikke kan andet er jo bare til grin. Så har man lige som taget brillerne på fra start og gør klar til at råbe trænerfyring efter næste nederlag, ganske patetisk. Det bliver
aldrig til noget hvis man ikke holder fast i bare et eller andet. Ja der var sågar nogen der håbede på at man hentede Bo Henriksen i vinterpausen, og de selvsamme mennesker brokkede sig over at vi spillede lange bolde. Come on, mand... Hvis der er nogen der lever på de lange bolde er det sgu da Allianceklubben.
Materialet har været og er stadig tæt på håbløst. Vi har haft en sportschef der har hentet spillere ind af meget, meget tvivlsom karat og så brokker man sig over, at træneren simpelthen bare er ringe og ikke kan noget og han snakker bare proces, selvom der til stadighed ikke er nogen der kan finde bare fem forskellige interview hvori han nævner ordet proces.
Uden Spelmann er vi et ganske ordinært hold, der ikke skaber ret meget. Han har sin stil, jovist, men den skaber meget og man kan som modstander ikke bare lade ham løbe frit. I går scorer vi i øvrigt også to mål i åbent spil, der minder meget lidt om "tilfældige" mål. Jeg tror på, at Spelmann bliver vores helt store profil næste år.