Snak

Mere indhold efter annoncen
moderator
Det kan der været noget om. Jeg tror vi er ret enige, Hænning. Måske holdningen til Özil ubevidst vægtes højere på de her kampe hvor vi har det svært.

Medgangs-Özil er verdensklasse. Men kritikken der går på de her kampe hvor holdet har det svært, og han OVERHOVEDET ikke træder frem som styrmanden, og tager de tæsk det nu vil give, synes jeg, ligesom dig, er valid. Og jeg fatter lige så lidt af Wenger her.
https://kortlink.dk/sudv
Wenger tager det med stoisk ro, på overfladen. Når vores største transfer i år, var ham Cohesion-fyren, er det måske ikke smart at lade ham blive i London, og spille 4-5 folk stort set uden kamptræning. For vores midtbanegeneral snakker vi nærmere 10 måneder uden den store aktivitet. Det er dog ikke første gang at Wenger sylter ChL eller andre turneringer på den måde. Frem for at rotere lidt her og lidt der, bliver det hele bænken ind på samme tid. At planen ikke var til stede, eller ikke blev udført, er så en anden sag og 11 fremmede gør det naturigvis ikke bedre, når det både er en kollektiv og individuel off day.

På de efterfølgende spørgsmål lader det dog til, at Wenger godt kan se at han bestemt ikke har ramt det rette mix. Der skældes, med rette, lidt ud på konfirmanden med fløjten. Det forklarer dog stadig ikke helt hvorfor vi efterlader så helvedes meget plads og ikke kan strikke 3 pasninger sammen. Noget er især grundet Arteta, naturligvis, når han viftende med sit mimrekort, prøver at krydse banen. Videre har man så folk som Debuchy, Ox og Giroud, som var ude i en solo mission, for at bevise at de skal starte næste gang. Ingen lykkedes med det. Særlig Debuchy var igen rædderlig. Jeg var ikke, er ikke og bliver aldrig tilfreds med den handel. Faldgruberne var oplagte, selvom det er imponerende at man skal vælte i dem alle. Det er dog også problemet, når man ikke bruger naturlig rotation, nemlig at alle mener der skal skal noget ekstraordinært til, for at sparke sig ind på holdet, og har mere fokus på det end pligter og mekanismer. Mekanismer de i forvejen ikke har helt inde under huden, når de ikke har deltaget i kamp kontinuerligt.

I det cirkus fungerer Özil sjældent. Han er luksusspiller og vi skal være i kampen for at han er brugbar. Det havde været sindsygt lækkert at kunne hive Wilshere ind, når vi er nede på den måde. Det giver måske knubs og gule kort, men du får en mand der villigt synker tænderne i læggen på modstanderen, hvis det er eneste alternativ, og som kan løbe på modstanderen hvis medspillere ikke kommer i positioen. Det giver ikke nødvendigvis sammenhæng i kampen, men det giver muligvis lidt ravage og halve chancer.

Giroud er jeg desuden sindsyg træt af. Før kom han ikke altid frem til muligheder, men arbejdede som en okse. Det sidste års tid er han så blevet mere udpræget goalgetter, men det forpligter også. Det er muligt han er topscorer i ligaen, men han skulle også stå på 6-7 i sæsonen, mindst. Når han så krydrer det med den usle attitude man så i går, er det vanskeligt at se hvad vi skal med ham. Jeg stemmer for at give Theo et run som starter, og håbe at det måske kan få Giroud et par hak ned i selvforståelsen. Theo ligner om ikke andet en mand der langsomt finder skarpheden. For Giroud er det ren lotto om han sætter dem den pågældende dag. Videre er det problematisk, at han ikke er typen der brænder 2-3 stykker og sætter den 4. i en kamp, som eksempelvis Agüero. Når han har en lidt sløj dag, er det ALT han brænder og tendensen forværres. Man så det mod Monaco, man så det vores første kampe i år, man så det nyligt for Frankrig og man så det igen i går. Frustrationen kanaliseres ikke ind i opgaven foran ham, men ud mod dommer og med-/modspillere. Det forbedrer ikke hans eget spil og er helvedes arrogant, samt noget som sjældent fremmer moralen på banen.
Eneste positive at tage med fra Champions League runden - og det siger lidt...

‏@ChelseaFC
Jose says he will only start thinking about team selection for the Arsenal game tomorrow. He says Willian and Pedro are out for sure. #CFC
Det er imponerende så hurtigt Giroud kan vende de ellers mange trofaste støtter han har her i tråden, jeg selv inklusiv. Alle angribere har uskarpe perioder, uden undtagelser, men Giroud tager da godt nok næsten prisen. Jeg havde en forventning om at han ville fortsætte den kontinuerlige niveauforbedring han gennemgået sæson efter sæson de sidste 7-8 sæsoner, men med den mareridsstart kan man da have sine tvivl. Der var ikke de store åbninger ift. en opgradering denne sommer, men jeg håber bestemt den gamle stadig har øjne og ører åbne, på sigt kan det lave bundniveau snildt være forskellen mellem et mesterskab eller ej.
Problemet er jo netop, at han i den renere striker-rolle har tævet bundniveauet helt ud. Han begyndte ret hurtigt at vifte lidt med armene, i sin Arsenal-karriere, men du fik altid en indsats som lå omkring 100% på de fleste parametre. At han så til tider brænder og tæmmer med en lægtehammer, kan noget lettere tilgives, hvis indstillingen og indsatsen er der. Nu får du meget lidt fight, men en masse gestikuleren i bytte. Hvis han så bare kunne gå retur i den gamle rolle, når den nye ikke fungerer, ville det pynte, men det sker ikke.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg synes faktisk, at Özil forsøgte at tage styringen i går. Efter pausen, forstås. han var væsentlig mere synlig, søgte hele tiden bolden og forsøgte at sætte medspillerne op i gunstige positioner. Han fejlede dog noget så eftertrykkeligt i sit pasningsspil, og det blev derfor ganske jammerligt at se på; stikninger direkte i føderne på en modstander, hælafleveringer uden adresse og så selvfølgelig den totale mangel på lyst til at tage hovedstødsdueller.

Han er dog (meget lidt) undskyldt, da han manglede en spilstation pga. det røde kort.

Jeg er dog ved at få endnu længere løg af Sanchez, der gang på gang modtager bolden, hvorefter hovedet ryger ned mellem skuldrene, der dermed fungerer som skyklapper mens løbet direkte mod blindgyden sættes ind.

Og Debuchy og Ox, de skal udsættes for en stroppetur med en Van Nistelroy-opkørt Keown, der gennem en megafon fortæller dem, hvordan man forsvarer.
Sanchez´ niveaufald over det seneste år er en decideret tragedie.
moderator
"Jeg er dog ved at få endnu længere løg af Sanchez, der gang på gang modtager bolden, hvorefter hovedet ryger ned mellem skuldrene, der dermed fungerer som skyklapper mens løbet direkte mod blindgyden sættes ind. "

Det er lidt svært ikke at tænke tilbage på Arshavins udvikling...
https://kortlink.dk/sudv
Det er lidt svært ikke at tænke tilbage på Arshavins udvikling...

Skal vi nu ik lige...
moderator
Bare rolig, jeg snakker "kun" om den helt grundlæggende bevægelse fra det frie og for modstanderne uberegnelige monster, der konstant drev gæk med modstanderne, til den mere foudsigelige og blindgydedriblende spiller, man føler for sjældent udnytter kompetencerne.

Kan du slet ikke se sammenfald, utg?
https://kortlink.dk/sudv
Annonce