Alex Iwobi, Donyell Malen, Ben Sheaf, Marcus Agyei-Tabi, Ismael Bennacer, Reiss Nelson, Joshua Dasilva, Savvas Mourgos, Matt Macey, Glen Kamara, Marc Bola, Julio Pleguezuelo og Krystian Bielik.
Det er de unge som trænede med. Af de kan man slette en god del. Mourgos har gjort det fint og har så småt fundet benene i det engelske, men han er ikke så langt fremme i køen. Malen og Dasilva er rene angribere. Ingen af de kommer nok på tale, med Iwobi, Giroud, Theo og Campbell i spil. Jeg tror Giroud eller Theo starter på toppen og ellers bliver det Iwobi. Sparer man Theo eller Giroud helt, er der måske en åbning på bænken, men jeg tror det ikke. I så tilfælde står der Malen på den. Bola kommer definitivt ikke i betragtning.
Af dem som er mulige:
Kamara på den dybe midt. Har været med før, men uden debut. Kommer nok minimum på bænken. Sheaf og Bennacer er i spil til en 8´er eller 10´er. Vi ser kun begge hvis alle profiler spares og Ox ikke starter. Der bliver nok en bænkeplads til en af de to. Sheaf fortjener den, men Bennacer har været mere inde over førsteholdet, og jeg tror man vil teste ham på et højere niveau.
Bielik og Pleguzuelo. Jeg håber Pleguzuelo er med, bliver der plads til en forsvarsspiller. Der har været snak om udlån til både ham og Bielik, men så skal der spares to i forsvaret. Pleguzuelo kan dog også dække en back. Bielik kan presse Kamara på midten også, selvom han er ved at omskoles. Han er det større talent, så muligvis man vil se ham på niveauet.
Tabi har gjort det solidt som omskolet defensiv midt og jeg rangerer ham som talent over Kamara. Han er dog ikke mere end en bobler i dette selskab. Lord Nelson er hamrende spændende, men som skoledreng næppe aktuel. Det skulle igen være i tilfælde af at mange offensive profiler spares, da han er en herlig angribende wing, som også kan spille centralt bag angriberen.
Jeg står ved den tidligere opstilling. Bænken er svær at gætte på, da Wenger skal finde en balance hvor vi også har noget at skyde med, men ligeledes kan give unge chancen i nogle minutter.
Iwobi og Macey er sikre, tror jeg, omend Macey vil være på bænken.