Redigeretons 28. okt 2015
Merte og Chambers fungerer ikke sammen. Det har vi fået beviser for mere end et par gange.
Men hvem fungerer egentlig ved siden af Debuchy og bag Flamini? Det særlig når den anden pivot er en konfirmand og vi har Campbell og pludselig yderligere en U-spiller til at løbe rundt og kaste den væk på den sidste tredjedel også?
Det er efterhånden ikke noget nyt fænomen, at vores rutinerede reserver, som skulle støtte de unge, ikke kan sætte sig op. Mozart og Poldi spillede som om de blev straffet for noget. Flamini ved man aldrig med, men nogen støttespiller for de unge er han ikke og når han ikke kan positionere sig, gør han det vanskeligere for dem. Debuchy skulle være en rutineret stamspiller i sin bedste alder, men har kørt sig flot ind i top 3 over Wengers dårligste køb, og at dømme efter kampene i denne sæson, har han ikke tænkt sig at give op før han topper listen. Videre har vi så Campbell, som aldrig bliver til en kæft, men som Wenger insisterer på at have gående, mens værdien falder daglig. Det mens det væsentlig større talent, Gnabry, er sendt til Pulis´ gulag, et sted i Black Country. Jeg forstår det ikke.
Tingene bliver selvfølgelig ikke bedre af, at vi konstant har 4-5 spillere, i konkurrence til en starter, skadet.