Wenger snakker i et nyligt interview om Lauren og betegner ham som en af de bedste backs i verdenen på den tid. Dengang havde jeg nok været lodret uenig. Jeg var skeptisk fan af ham. Spillertypen du godt kan lide, men godt kan se manglerne hos, som mange nok har det med Wilshere i dag. På et stjernebesat hold, er han dog oplagt også blevet overset og efter han stoppede, følte jeg vi manglede noget. Ham og Cashley havde enorme aktier i, at vi i sin tid kunne fortsætte en 4-4-2, som burde være lagt i graven. Videre blev han ret hurtig afløst af Mr. Reliable i Sagna, så savnet blev aldrig det store. I de senere år, når jeg har set de gamle kampe, har Lauren dog i stor stil vundet mig over, med hans kraftfulde spillestil og sine crazy eyes, når tingene spidsede til. Når man snakker ledere vi har mistet, er han måske ikke den første mange tænker på, men ser man kampene, er det oplagt at vi mistede en enorm karakter med ham, som havde noget man fandt hos få andre. På samme tid mistede vi oplagt også stål, som ikke blev erstattet, men den indstilling man fik hos ham og en type som Gilberto, har nok kostet mindst lige så meget, som de kvaliteter man mistede med eksempelvis Vieira.