Snak

Mere indhold efter annoncen
Apropos idiotiske højrebacks, så brokker Debuchy sig nu over at klubben tilsyneladende blokerede en transfer til Manchester United på deadline day.

http://news.arseblog.com/2016/02/debuchy-disappointed-not-to-seal-united-switch/

Nok har han været uheldig med skader i sin tid i klubben, men det er svært at have meget tilovers for ham længere, med den attitude han har udvist henover sæsonen. Hans præstationer på banen har heller ikke hjulpet synderligt på det.

http://bit.ly/T6a4Wi
moderator
Jeg er på linje med Hænning. Jeg er meget imponeret over Auriers egenskaber, men den nuværende sag er bare et så gigantisk dick move, at jeg tror det fortæller ret meget om personen Aurier. Og vores behov på højre back er ikke ligefrem desperat. Det er "kun" en reserve der skal bruges, og kun hvis Wenger ikke længere tror på verdens største Arsenal-fan. Og i det tilfælde bør det være muligt at finde andre habile løsninger.
https://kortlink.dk/sudv
Vi står ikke med noget akut behov for Aurier. Efter den sag her tænker jeg at vi nok lige venter en sæson eller to. Alle kan blive klogere.
Når Bellerin ryger til Barcelona i sommeren 2017, kan vi erstatte ham med Aurier.

Spøg til side, så må jeg indrømme, at jeg er fuldstændig vild med Aurier som fodboldspiller. I mine øjne er han klart i top 5 over bedste højrebacks i verden. Det er dog fuldstændigt åndssvagt, det han har lavet her, og jeg kan godt forstå, hvis PSG er færdige med ham nu. Jeg har dog aldrig før hørt om, at han skulle have rodet sig ud i den slags problemer, så man kan vel håbe, at det har været en engangsforestilling. Uanset hvad virker det mystisk.

Jeg er dog enig i, at vi ikke rigtigt har plads til ham. Bellerin er selvfølgelig førstemand på højrebacken. og det skal han selvfølgelig fortsætte med at være, eftersom han er et af verdens største backtalenter lige nu. Det kan der vist ikke længere være tvivl om. Aurier kan også vikariere i midterforsvaret, men han vil med garanti ikke stille sig tilfreds med at skulle være andetvalg på to pladser, og han vil sandsynligvis have masser af bejlere, som er klar til at love ham en startplads, såfremt han forlader PSG til sommer.
Aurier skal vi ikke røre med en ildtang lige nu. Et par års modning er på sin plads og så må vi se hvor meget Barcelona-DNA der er i Bellerin. Kombinationen illoyal klovn og at der egentlig ikke er plads i truppen, lugter langt væk af ballade.

Om det er Auriers første brøler kan diskuteres. Han spiller for Elfenbenskysten, fordi han ikke havde tålmodighed til at vente på en fransk invitation.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Alexis har spillet hvad, tre kampe siden han kom tilbage? Fire? Han havde ikke støvlerne rigtigt på mod Leicester, men han skal nok komme efter det, og hans løb og arbejdsiver er uforligneligt. Jeg synes også at der er blevet (lidt) længere mellem hans fejlafleveringer.
Hvis Kante ikke bare er et one-season wonder - hvilket er svært at vide - bør vi for øvrigt smide en pæn sum efter ham. Snarest.
moderator
@Curtis

Men Sanchez´ problemer med at nå topniveauet er jo ikke først kommet efter han er blevet fit efter sin skade. Allerede i foråret var det et emne.
https://kortlink.dk/sudv
Det interessante med Sanchez er også lidt hvad der er sket. Hvis man ser på heatmaps, særlig i denne sæson, er det påfaldende hvor lidt han kommer i feltet. Når han heller ikke kommer på ydersiden, er det meget lidt gavn man har af ham. Så er spørgsmålet om det er instrueret, hvilket ville være lidt sært, da hans styrke netop lå i arbejdsradius, samt at han ofte luskede sig ind og ragede ting til sig i feltet, som en art poacher. Det særlig når spillet kom fra den anden side, eller orienteringsretnigen var mod højre. Nu er det ryk ind i banen, med en nær Townsendsk forudsigelighed.
Blandt vore glemte folk, kan det nævnes at Flæske-Wellington lader til at have fundet melodien i England. Hos bundproppen Bolton er det vanskeligt virkelig at imponere, men på det seneste har han lignet en nøglespiller, hvis man skal overleve i denne sæson, med 2-3 MOTM-værdige præstationer.

I forhold til Arsenal, er han nu 23 år gammel og langt fra den Neymar, Pelè eller hvad han nu var udråbt til. Han er primært placeret i højre side og har ikke udviklet slutprodukt til hverken at være en kontinuerlig assistmaskine eller en målscorer. Fremtiden lignede en spidsangriberrolle, men der er sket for lidt, så på mange måder er han en Gervinho med mindre slutprodukt. I højre side har vi Oxen, Theo som kan bruges, Campbell der har spillet sin chance, samt Iwobi der er rykket op på seniorniveau. Videre har vi så Gnabry i limbo, som stadig må anses som et talent.

Jeg ser ikke nogen fremtid for Wellington, så mon ikke det hedder Ligue 1 eller spansk fodbold fra næste sæson. En kamp for Arsenal bliver det næppe nogensinde til. Det er lidt tragisk, da han i to sæsoner har lignet en mand der var lige ved. Sidste år spillede han for et skodhold og i denne sæson sker det samme, krydret med en skade der holder ham ude i en længere periode. Jeg kan godt se en habil spiller i ham, for en midterklub i en af de større europæiske ligaer, men hos os er der for mange barrierer lige nu. Det da hvis ikke Wenger og HESTERØVS far finder på noget sært i vinduet.
Annonce