Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg bryder mig slet ikke om når Kroenkes udtalelser andre steder på nettet bliver brugt til at forklare vores træden vande. Det er snart 4 år siden vi sidst ufrivilligt sagde farvel til en bærende profil (Sagna den eneste der kan debatteres siden RVP), og i den periode har vi hentet bl.a. Özil, Alexis, Debuchy og Cech. Uanset Kroenkes gøren og laden har vi de sidste tre år gjort op med tilværelsen som City/Barca-feederklub og er begyndt selv at hente fra øverste hylde. På den front har fansene fået hvad de efterlyste, resultaterne i ligaen og europæisk har bare ikke taget et tilsvarende nøk opad.
http://media.balls.ie/uploads/2013/10/Tambourine.gif
moderator
Helt enig, Spock. Det bliver forbandet søgt. Dét man kan kritisere Kroenke for ift. det sportslige er at der ikke er ansat en i direktionen med et klart sportsligt ansvar, der kan sikre at Wenger udfordres. Men hold nu kæft, hvor har mange Arsenal-fans travlt med at gøre Kroenke til den store syndebuk, mens Wenger åbenbart er fredet.
https://kortlink.dk/sudv
Jeg kan nu godt følge klagerne over, at vi ikke rigtigt lader til at have nogen i bestyrelsen (udover Gazidis), som ved noget om fodbold. Det betyder ikke, at jeg synes, at ejerne skal blande sig i dagligdagsting (a la Abramovich), men mere, at det handler om at få bygget en stabil organisation op, hvor flere kan gå sammen om beslutningerne. I de sidste mange år - har mange påpeget - lugter det mere og mere af, at Wenger kører alle beslutningerne selv, uden det modspil, han fx fik fra Dein. Jeg har før været mod en "director of football"-rolle (som ABSOLUT ikke behøver blive en succes!), men jeg kan nu også se en vis fornuft i det.

Derudover beviser Kroenkes udtalelser vist, at der er en grund til, at han er Silent Stan...

PS: Arsebloggens podcast ("Arsecast", fnis), fra efter Watford har en god diskussion om dette emne.
For første gang i Wenger-tiden er den spredte mumling om en ny træner ved at forme sig til et kollektivt brøl. Videre synes jeg at Özil og et par andre har set ganske opgivende og ligeglade ud, siden vore titelchancer blev reduceret til en matematisk af slagsen. Spillerne har oplagt også et ansvar, men det kan sgu heller ikke være nemt at skulle sadle om og hive sig op ved hårrødderne hver eneste sæson, når Wenger har kørt os ud på et sidespor. Hvis en spiller som Özil vil væk og ikke tror på projektet, ændrer det på hele selvforståelsen omkring det, og det er kun den første revne i dæmningen. Før havde man undskyldninger, men de forsvandt netop med indkøb af folk som Özil, Sanchez og Cech, som er den øverste hylde folk savlende har set på, inden de forlader butikken med årets Denilson, Chamakh eller Monreal under armen.
Selv Wenger kan vel ikke overleve det og selv han må vel kunne forstå alvoren, hvis spillere pludselig ikke finder det interessant, at arbejde under ham. Med Klopp, Guardiola og lignende i andre klubber, har han allerede tabt det ekstra pull der var i sin egen person, relativt til en Rodgers, Moyes eller lignende. Nu skulle det så bevises med resultater, men det sker ikke.
moderator
@Curtis

Den del er jeg absolut enig i! Misforstå mig nu ikke. Når jeg forsvarer Kroenke her, er det skam ikke ud fra at jeg er tilfreds med der sker i bestyrelsen. Jeg har netop efterspurgt en person der havde positionen og egenskaberne til at udfordre Wenger i flere år efterhånden.

At han hedder Silent Stan har jeg det helt fint med. Skal nogen træde i karakter udadtil må det nærmere være Gazidis.
https://kortlink.dk/sudv
Mere indhold efter annoncen
Annonce
moderator
@Bosse

Jeg mindes heller ikke der har været så bred utilfredshed med Wenger tidligere. De mange undskyldninger og forsvar er der ganske enkelt ikke nu. Tidligere blev der forsvaret med skaderne (selvom nogle af dem hang sammen med Wegers brug af spillerne) manglende penge til lønninger (på trods af at meget kommer af Wengers valg af lønstruktur og spildlønninger, manglende penge at købe ind for (på trods af at der faktisk har været midler til at hente habile spillere) osv.

Jeg er bare bange for der endnu er lang vej fra den utilfredshed ind til bestyrelsen. Og så tror jeg ikke man vil fyre Wenger med et år tilbage på kontrakten uanset.
https://kortlink.dk/sudv
moderator
Et par løse rygter:

- AS skriver at Arsenal byder på Kroos. Kæmpe JA TAK herfra.
- Radio Kiss (wtf....) skriver at vi også er på jagt efter Jorginho. Igen et kæmpe JA TAK.

Hvis ikke andet, så er der da sammenhæng mellem spillertyper i rygterne og hvad vi faktisk har behov for. Cazorlas skade har efterlagt et stort hul i truppen, og han har kontraktudløb næste sommer, hvor han 32.

Men, der sker sikkert ikke en skid. Wilshere har bare været uheldig og er snart fit igen og Ramsey mangler bare selvtillid...
https://kortlink.dk/sudv
Har Jorginho spillet en god kamp i denne sæson?

Synes han har virket ret anonym i de kampe jeg har set med ham

(ok, det er også et begrænset antal kampe jeg har set men har da nok set en 10 stk eller deromkring)
Det minder meget om det ejerskab Joe Lewis har i Spurs.

Han blander sig ikke rigtig i hvad der sker og smider ikke en masse ekstra penge ind til spillerkøb, ligesom ejerne af 2 x Manchester og Chelsea gør.

Han har sat Levy til at drive forretningen, og tror ikke der er nogen Spursfans der er i tvivl om at Spurs bliver set som en forretning. Det har smertefulde salg af Bale, Modric, Berbatov, Carrick osv osv også understreget.

Der køres stadig med lønloft som er en del lavere en andre klubber og derfor er det også svært at konkurrere når de andre kommer og tilbyder 3-4 x så meget i løn.

Det virker så også til at de investeringer der har været lavet i ungdom, træner og scouting de sidste 2-3 år, er det der skal bære huset mens de nye stadionomkostninger skal afdrages.

Levy virker enerådig i Spurs, og det har også kostet mange gange. Hvis en træner satte sig imod Levy, var det ud af døren og næste nummer i rækken kommer ind.

Jeg ved ærlig talt ikke om det bedste er at have en direktør der kører showet og skifter managers konstant, eller om en manager der ikke formår at løfte potentialet år efter år får lov at sidde i samme sæde, er bedre.

Jeg ved at mange har været misundelige over stabiliteten i at have samme manager, men kan også forstå frustrationen over at man ikke er med helt fremme hvert år, for materialet har uden tvivl været der (eller det har manglet 1-2 brikker som ikke blev købt ind)

Som Spursfan håber jeg dog aldrig vi bliver en af de klubber der bliver købt at en rigmand der vil have en finger i alt samt instant succes. Der nyder jeg stadig det at spillere af egen avl blomstrer istedet for at der bare købes en masse dyre lejemordere.
moderator
Fint indspark, Lezcano. Ja, der er nogle fællestræk omkring forretningsmodellen og driften af klubberne. Levy har en markant anderledes tilgang end Gazidis. I virkeligheden er det nok en mellemting mellem de to der efterspørges.

Og du har da ret i at det er en svær balancegang mellem stabiliteten og ønsket om at potentialet bliver opnået. I de to lejre er der ekstremer, og dermed folk der pr. automatik mener det bliver en udvikling a la United hvis vi skifter manager, ligesom der i den anden lejr er folk, der slet ikke tænker risikoen ind i skiftet.

Det bliver spændende at se Spurs´ konkurrenceevne nu når stadionprojektet og afbetalingerne tager fart. For os betød det et par magre år.
https://kortlink.dk/sudv
Annonce