Jeg har svært ved at forstå interessen i Xhaka. Ikke grundet hans evner eller vores behov for disse, men set ud fra Wengers dispositioner, virker det unødvendigt. Der er to pladser bag Özil, hvortil vi har Coq, Lenny, Santi, Ramsey, Wilshere (og Chambers (og i yderste instans Ox)).
Santi har måske ikke mere end et par år tilbage på niveau, men resten har deres bedste alder foran sig og på trods af, at vi her i tråden kan være enige om, at det ser sløjt ud mht. at få Jack og Ramsey til at spille på vores centrale midtbane på et højt nok niveau (som de dog begge har potentiale til), så er der ikke noget, der tyder på, at Wenger vil droppe dem. Så virker det, på mig, vildt at smide et stort beløb efter en spiller som Xhaka. Han er dog mere end velkommen for mit vedkommende.
Angriberpositionen skal der simpelthen gøres noget ved til sommer. Det kan efterhånden ikke vente længere. Jeg er helt tilfreds med Welbeck som andetvalg, men der skal hentes en angriber ind, som kan være sikker første mand, hvis ikke med det samme, så med tiden.
Det samme gør sig vel egentlig gældende i midterforsvaret.