Snak

Mere indhold efter annoncen
moderator
Haha. Absurd!
https://kortlink.dk/sudv
Og Dembele er roeget til Dortmund...
...og ALT peger på, at det kommer til at blive det almindelige økonomiske tovtrækkeri med Lyon og Aulas - hvis man vil gafle Lacazette.

Der går forlydener om, at én klub allerede har fået afvist et bud på den gode side af £31 mio.

Her kunne jeg desværre frygte, at Arsenal hurtigt kunne trække sig, hvis Lyon forlanger crazy money.
moderator
Ja, ham måtte vi gerne have været efter.

Det ville dog ikke ændre behovet for en stærk angriber på den korte bane. Det tyder dog på at Wenger stadig tror så meget på Giroud, at han "kun" skal sikre der er stærk konkurrence.
https://kortlink.dk/sudv
Sæsonen 2015/2016 - en fan letter sit hjerte

INDLEDNING

A rollercoaster of emotions. Jeg ser tilbage på sæsonen med en utrolig ambivalens, for selvom at jeg egentlig bør være utilfreds, eller det er i hvert fald det som jeg fortæller mig selv når jeg genlever skuffelserne især i det tidlige forår, så kan jeg ikke undgå at trække lidt på smilebåndet og have det, ikke supergodt, men heller ikke elendigt, med at vi ligger nr. 2.

Niveauet svingede utrolig meget i løbet af året. I starten så det rigtig positivt ud, og jeg mindes kampen på Emirates mod United, hvor vi lignede holdet der kunne række ud efter mesterskabet, især efter at City mistede noget af deres glød fra sæsonens allerførste kampe, hvor de var suveræne. I november ramte vi den første formkrise, som medførte nederlag til West Bromwich og uafgjort mod Norwich. Det sendte os ikke alvorligt ned i tabellen, men efter min mening ramte vi aldrig det rigtige spil efter disse kampe. Sanchez blev skadet, og Santi røg ud for næsten resten af sæsonen. I de næste måneder var det stort set Özil der skulle bære holdet gennem turneringen. Marginal-spillere som Joel Campbell fik pludselig spilletid og gjorde det udemærket, og holdet lå også på 1. pladsen i en periode. Fansene kunne dog ikke stole på gode præstationer fra holdet, som virkede psykisk svagt. Den ene uge kunne man slå City på hjemmebane, og den næste kunne man tabe 4-0 til Shane Long og Southampton. Det var først i Marts at sæsonen for alvor faldt sammen. Nederlaget på Old Trafford står stadig som den tydeligste kamp på min nethinde, og da vi lod Rashford få den bedst tænkelige start på hans karriere ved at lade ham score to lette mål, synes titlen siden hen altid at være usansynlig. 3-2 kampen må være den kamp der opsummerer vores sæson bedst, desværre. Selvom det blev til 2 sejre over Leicester, spændende og medrivende opgør på White Hart Lane, Etihad og det nu forliste Upton Park, var der altid langt op til Leicester, som præsterede stabilt uge efter uge. Til sidst så vi så Tottenham falde sammen, hvilket lod os snige os op på en billig 2. plads i en sæson, hvor ingen af de etablerede hold slog til - os inklusive.

På trænersiden har #wengerout- og #wengerin-brigaderne krydset klinger igen, igen. Især i foråret hvor fans protesterede mod proffesorens resultater og taktiske formåen, så det for mange ud som at sæsonen ville blive franskmandens sidste. Men det er blevet sommer, Arsenal er nr. 2 og han bliver på sin post. Alt er ved det samme. Ikke til min store frustration. Hvis klubben ikke kan hente en toptræner ind, som kan videre bygge på nogle af de samme værdier som Wenger har implementere, er jeg ikke interesseret i at bytte træner. Jeg vil ikke se det Arsenal jeg er vokset op med, blive skiftet ud med en Allegri eller en Simeone, som spiller en slags fodbold vores klub ikke kan stå inde for. Måske er det en kontroversiel holdning, men jeg vil hellere vente 10 år på et mesterskab, som er vundet i en værdig stil, end at skulle vænne mig til at se 7-back-kæder og 154 clearinger pr. kamp, men så til gengæld kun vente 5 år. Det som gør Arsenal speciel, er den standard og det værdisæt som vi besidder, der langsomt forsvinder ud fra vores konkurrenrende modstandere. Kan Arsenal ikke overleve uden at bruge penge i moderne fodbold? Jo, i år blev vi som sagt nr. 2 mens, City, United og Chelsea blev hhv. 4, 5 og 10.

SPILLEBEDØMMELSER

For mig at se har problemet i år været mangel på kvalitet fra spillersiden, og truppen må tage sin del af ansvaret for at resultaterne ikke har været der. Selvfølgelig er trænerteamets indpiskning vital, men det er spillerene som ikke har leveret på banen. Jeg har svært ved at se hvordan den pinlige indsats på Old Trafford kan være hovedsagligt Wengers skyld.

Peter Cech: Stabil indsats af tjekken, som er gået direkte ind på holdet, som som tilsyneladende er faldet godt ind i truppen. Han ender sæsonen med flest clean sheets af alle, og taget hans skade og Ospinas spilletid i betragtning er det ganske imponerende. Han har dog set svag ud i enkelte kampe, og nogle bolde som han havde taget for 5 år siden, tager han ikke længere. 9/10

Hector Bellerin: Sikke en sæson. Fra at være et lovende talent, er han gået til at være sæsonens bedste på sin plads. God i sine indgreb defensivt, hurtig og næsten umulig at drible uden om og oven i købet med et imponerende antal assists. Jeg husker især hans run mod Swansea, da han indhetede Gomis, og hans to assists mod Spurs på udebane. Han bliver allerede i denne sommer svær at holde i klubben, da både Barca leder efter en erstatning til Dani Alves, og Bayern eftersigende også er interesserede. 10/10

Gabriel: Selvom at han viser utrolig fighter-vilje og også prøver på noget lovende, er han det svageste led i vores forsvar. Hans clearinger falder ofte ud til modstandere og hans tekniske færdigheder skal stadig finpudses. Han minder faktisk meget om Koscielny for 4-5 år siden. Jeg tror på ham i fremtiden, men kun ved siden af en sikker makker. 6/10

Laurent Koscielny: Blev i sidste sæson lovprist som en af ligaens stærkeste forsvarsspillere. Hvad han mangler i luftspillet, henter han i tacklingerne, interceptions og bremsning af hurtige angribere. Min store kæphest med ham er at han ikke for alvor trådte i karakter, da vi manglede en leder. Han fungerede som kaptajn da både Arteta, Merte og Santi var på bænken, og i denne periode manglede holdet en som ville træde i karakter. Derfor får han kun 6/10.

Nacho Monreal: Havde en superstærk start på sæsonen, men falmede i foråret. Han er god defensivt og laver sjældent fejl, og evner også at gå med frem, hvilket vi så med hans assist mod Villa for nylig. Usikkerheden sneg sig dog ind, og han blev ikke en del af årets hold, som han ellers lå i pole position til at være efter hans gode start. 7/10

Francis Coquelin: Efter hans fantastiske 6 måneder mod slutningen af 14/15, så jeg og mange andre ham som svaret på problemet på den defensive midtbane. Vi har dog i denne sæson, set hans dårligere sider også. Hans manglende evner når det kommer til sideskift og lange afleveringer, hvilket bør sidde i skabet hvis man skal være en verdensklasse 6´er i Arsenal, og flere gange har han bekræftet fans i hans ry for at være lidt af et hot-head. Dumme røde kort, især det mod Spurs på udebane, bør undgås i fremtiden. Han bør dog blive omkring holdet, selv hvis vi henter en ny CDM, da han bidrager med passion og styrke på midtbanen. 6/10

Aaron Ramsey: Waliseren er for mig en af de største skurke i denne sæson. Efter en supergod sæson for et par år siden, er han nu blevet arrogant og ugidelig. Pasningerne ligger ikke som de skal, positioneringen er ikke i skabet og offensivt er han mere en byrde end til gavn. Det er en skam siden at han har vist hvor god han kan være. En 13/14-Ramsey er helt sikkert god nok til at starte inde. Det starter med attituden, og næste sæson skal vi se en meget bedre præstation. 3/10

Mesut Özil: What a player. Sikke en sæson. Folk som argumenterer for at han er falmet i løbet af foråret har ikke set vores kampe. Med et mere effektivt angreb foran sig, havde han slået Henrys rekord med længder. Verdensklasse, og helt sikkert alle pengene værd. Heldigvis giver han udtryk for at være rigtig glad for at være i klubben. 10/10

Alexis Sanchez: Selvom denne sæson ikke har været ligeså god som den første, og derfor godt kan ses på negativt af fans, så har han altså været god. Han ender med 14 mål, og præstationer, som den mod City, hvor han bærer holdet fremad banen. Han bliver måske svær at holde på hvis vi ikke snart præsterer et "rigtigt" trofæ. 7.5/10

Alex Iwobi: Måske er det lidt et overkill at sætte den unge nigerianer i førstetruppen, men han lignere mere og mere den bedste på sin plads i klubben, måske ikke så meget fordi han har været blændende (han har været god), men fordi at alternativerne skuffer gang på gang (måske lige på nær Joel Campbell, som ikke ser ud til at være elsket af Wenger). Han skal dog have sin kredit for at komme på banen med super-meget mod og positivitet. Især hans første kampe mod Everton og Watford var meget imponerende. Der mangler dog en del i slutproduktet, altså indlæg og afslutninger, men han er et råt talent, som har stort potentiale. 8/10

Olivier Giroud: Underlig sæson fra den store franskmand. Han er blevet SÅ udskældt, og selvom jeg er enig i at vi har brug for nyt blod i angrebet, så har han scoret flere mål i denne sæson end i nogen anden. Hans kamp mod Olympiakos bør heller ikke gå i glemmebogen. Det skal dog siges at de mange brændte chancer stadig står klart i hukommelsen, og hans fortjener ikke en god karakter efter 20 kampe midt i sæsonen uden mål. 5/10

Andre spillere:
David Ospina: 7/10 - stærke indgreb. Bør være andenmålmand dog, forhåbentlig for han kontraktforlængelse.
Chambers: 5/10 - gjorde sig aldrig rigtig bemærket eller interesant for træneren. Han har dog potentiale og fortjener efter min mening nogle kampe i næste sæson på CB eller CDM.
Per Mertesacker: 4/10 - selvom han er sympatisk, så var dette sæsonen hvor han spillede sig ud af start-11´eren.
Kieran Gibbs: 6/10 - stadig andetvalg efter Monreal. Havde perioder med spilletid og scorede et vigtigt mål mod Spurs.
Carl Jenkinson: UB
Santi Cazorla: 8/10 - skadet i store dele af sæsonen. En del af start-11 når han er klar. Det gode spil i begyndelsen skyldes også hans gode præstationer.
Mathieu Flamini: 4/10 - to mål på White Hart Lane var lækkert, men størstedelen af hans kampe i denne sæson var pinefulde at se på. Straffesparket mod Messi var idiotisk. God vind fremover Mathieu.
Mohammed Elneny: 7/10 - et rigtig fornuftigt indkøb af Wenger. Super god på bolden, god positionering defensivt. Når han falder til kan han måske udvikle sig til en stærk spiller. Lige nu ser han dog mere ud som et supplement til Cazorla, som dog er en del år ældre.
Mikel Arteta: UB - flot mål i sidste kamp. Husker stadig hans 12/13 sæson som noget af det smukkeste.
Tomas Rosicky: UB - farvel til en legende.
Jack Wilshere: UB - for lidt spilletid til at gøre et indtryk. Tror stadig på hans talent, men skaderne synes at ødelægge hans mulighed.
Theo Walcott: 2/10 - har måske spillet sin sidste sæson for klubben. Et vanvittig ringe niveau som han har lagt for dagen kamp efter kamp denne sæson. Et par enkelte gode præstationer i starten, og et vigtigt mål mod Leicester trækker ham op på 2, men mange fans ønsker ham væk, grundet den voldsomme løn. Håber dog han får en chance til, da han er en klubmand, og stadig har kvaliteter når selvtiliden kommer på plads.
Alex Oxlade-Chamberlain: 3/10 - havde heller ikke i denne sæson sit breakthrough. Efter at være bedømt som et ligeså stort talent som Bale, har der altid været et forventningspres på Ox. Men han har endnu ikke formået at forløse talentet, og det er skeptisk. Hvis vi henter en stjerne som Mkhtaryan, tror jeg at han har godt af at blive lånt ud til Stoke/Southampton eller Everton.
Danny Welbeck: 7/10 - overtog hurtigt pladsen i Girouds formkrise. Han bliver dog aldrig en førsteangriber i en topklub, hvis han ikke lægger mere kvalitet til hans afslutnigner og hans touches. Hans arbejdsmængde og fight kan man dog ikke sætte en finger på. Han bliver forhåbentlig i mange år, hvis han altså kan leve med at være back-up.
Joel Campbel: 7/10 - vandt i denne sæson hjerter ved solide præstationer i vintermånederne. Desværre for ham bliver han tit overset når det kommer til spilletid. Hvis træneren troede mere på ham kun han blive rigtig rigtig god. Det er vel et spørgsmål om tid før han får nok.
Serge Gnabry: UB

TRANSFERS

Arteta, Flamini og Rosicky bekræftes som færdige i klubben. Dette efterlader selvfølgelig et hul på midtbanen hvor vi bør hente en forstærkning. Ydermere forventes det at Sczcesny, Debuchy og Sanogo højst sansynlig bliver solgt også. Derudover kan der være marginalspillere der ryger.

De største behov er efter min mening, en ny angriber, en ny højre wing, en ny defensiv midtbanespiller og en ny spiller i det centrale forsvar som måske kan blomstre op om nogle år.

Angriber: Benzema dukker sikkert op igen som et rygte, men jeg ved ikke om han er pengene værd. Aubameyang bliver sikkert hentet af Real Madrid eller en anden storklub. Higauain er sikkert også en mulighed, men efter hans fantomsæson er hans prisskilt sikkert meget højere end før. Efter min mening er det mest åbenlyse valg Lukaku, som er stærk, ung, hurtig og træfsikker. Han kommer til at koste 50. mio.£, men jeg synes det er værd at splash the cash på en spiller med mange gode år i sig.

Højre wing: som tidligere nævnt så rygtes Mkhtaryan jævntligt til klubben. Agenten har været i kontakt, og jeg håber at vi kan skaffe en spiller som ham. Hvis klubben kunne byde på en type som Insigne, selvom han spiller venstre wing i Napoli, ville jeg være meget tilfreds.

CDM: Granit Xhaka er det helt store emne, og selvom han er ung og har potentiale, kunne jeg godt ønske mig en som Nainggolan, som er mere mobil og stærkere på hele banen. William Carvalho kan nævnes i kategori med Xhaka hvis man vil hente en stor robust spiller, som også kan noget med bolden.

CB: Vi skal ikke kigge længere end Tyskland eller Frankrig for at finde et væld af unge midstoppere med potentiale. Personligt synes jeg at en som Tah fra Leverkusen ser rigtig spændende ud.

Udover det er jeg helt vild med Antonio fra West Ham, som besidder utrolig mange kvaliteter, og kunne være et glimrende alternativ til Bellerin hvis han bliver lokket væk fra England.

Wenger har sagt at han regner med at handle mindst 3 spillere ind, så der må være nogen grund til at håbe, trods tidligere vinduers skuffelser. Jeg tror at utilfredsheden i denne sæson presser ham til at være mere offensiv på markedet, men man kan aldrig være helt sikker med den mand.

NÆSTE SÆSON

United, Chelsea, City og Liverpool starter alle fra scratch, med en ny træner og nye spillere. Transfervinduet kommer uden tvivl til at være intenst. Forhåbentlig kan vi kapitalisere på usikkerhed fra konkurrenterne, men med Spurs og Leicester som måske også kommer til at kæmpe med og få topkampen til at være ekstra tilspidset, kan det blive svært. Kan vi vinde? Det er svært at sige, når der er så mange ubekendte i ligningen der hedder "PrL 16/17", men jeg tror på at potentialet og mulighederne i klubben er der for at gå hele vejen. Spørgsmålet er om det bliver forløst, hvilket det ikke blev i år.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Moussa Sissoko rygtes til. Jeg betakker mig. En art Ramsey på steroider. Jeg husker Newcastle-folkets fornærmelse da han blev hentet, og jeg sagde han mindede mere om Diaby end Vieira. Særlig den misforståede Vieira som er en af tidernes bedste defensive midtbaner i manges øjne. Sissoko er dog hverken lige så god teknisk eller i pasningsspillet som Diaby var. Han er dog modsat landsmanden med glasbenene ikke bleg for at smide sin fysik ind i mixet. I Newcastle har han været en OK spiller på et dysfunktionelt hold, men jeg synes aldrig at han har vist det som potentiale og enorm FM-hype gav lovning på. Der er sikker et en slider-midtbane et sted som kan have gavn af en dynamo som ham, men det er ikke vores. Dertil er han for spillemæssigt begrænset og taktisk utilstrækkelig. Hvis man skal se på 8´ere i Newcastle, er Wijnaldum lidt mere brugbar, uden dog virkelig at være interessant.
Det er en underlig sæson at forholde sig til, for jeg synes det performancemæssigt er vores næstdårligste sæson i den tid jeg har fulgt klubben, men qua vores konkurrenters kvaler står den ikke tilbage som en sæson der har givet et dårligere resultat end tidligere.

Man skal passe på med at se alternativet til Wenger som den diametrale modsætning, det synes jeg folk gør lidt for ofte. Wenger skal i øvrigt skiftes ud inden for de kommende sæsoner uanset hvad, vedtager vi at et trænerskifte vil betyde en midlertidig nedgang, er det således ikke et spørgsmål om hvorvidt vi får den nedgang, men et spørgsmål om hvorvidt det skal være kommende sæson, næste sæson eller sæsonen efter.

Lukaku har jeg stadig lidt tvivl ved, han scorer en pæn del mål, men der er altså nogle tørker der får Giroud til at virke stabil ved sammenligning. Han har spillet seniorbold i hvad 6-7 sæsoner nu, så jeg ved ikke om vi kan forvente helt samme udvikling som fra andre spillere i samme alder. Med det sagt ved jeg ikke hvad alternativet er, så har vi penge ser jeg gerne at vi i det mindste forsøger at hæve niveauet oppe foran, hvad end det så er Lukaku eller ej.
Sissokho er slet ikke Arsenal materiale.

Der er mange der kaster sig af sted med de lazy beskydninger omkring ham når han ikke præsterer, men jeg har altid ment at det er hans teknik og spil-intelligens der virkelig begrænser ham og ødelægger meget i hans spil.

Poor Man´s Yaya Toure sammenligningerne har der jo også været mange af i England, de er jo begge sorte tø hø...
HeyItsFootball.Blogspot.Com
Jeg kan godt forstå at Wenger vil beholde Giroud. Han ligger, tørke til trods, helt i toppen når det gælder assist og mål pr. minut. Problemet er så oplagt at hvis han ikke kan løfte ansvaret som målscorer, må andre gøre det og her har ingen samlet depechen op. Videre er det problematisk at vores angreb i den grad er lagt op på stikninger i dybden, hvor Giroud er ganske fejlcastet. Han leverer så også selv en del, men det kræver så oplagt at der er afsluttere i den anden ende.

Det siges at Theo vel blive og kæmpe for sin plads, eller hæve sin løn. Wham og andre står vel næppe og vifter med en £100+k kontrakt efter denne sæson.

Det er lidt tragisk at en god oprydning igen skal ødelægges af skader og vilde kontrakter. Jeg tror at holdet vi åbner næste sæson med ligner det Wenger kuldsejlede denne med i helt enorm grad og jeg tror at det let kan koste ChL. Ingen af vores spillere sidder i omklædningsrummet, ser på sidemanden og tænker "fuck ja, med de gutter her vinder vi det hele". Özil ser sig vel rundt og konstaterer, at han igen skal starte sæsonen med den ene fod i en spand.

Jeg håber en masse, men nyere historie kan ikke rigtig underbygge det. Wengers tre spillere kan man heller ikke hænge for meget på.

Jeg bliver dog glad for Xhaka, hvis vi lukker den. Janssen synes jeg også er spændende, men Lacazette kunne også pirre.
@Bosse

Omkring CB positionen - Hvad synes du så om Aissa Mandi fra Reims? De er lige rykket ned så han burde kunne fås til en rimelig pris som Benatia. Jeg har ikke fået set ham så meget igen i den her sæson, men jeg synes altid han var været et class act.

HeyItsFootball.Blogspot.Com
Annonce