Jeg har ikke haft mulighed for at følge rygtestrømmen, så jeg er ikke sikker på, om nogen seriøse medier er med på den.
Men som I sikkert ved er Morata rygtet til for op imod £50 mio. Bevares, PL har en vanvittig TV-aftale, inflation og alt det der, men så mange penge for en 23-årig angriber, der hverken har formået at spille sig til en stamplads eller formået at sparke et tocifret antal ligamål ind på en sæson lyder fuldstændig sindssygt.
Jeg kan egentlig godt lide Morata, som arbejder godt for det og kan det meste, men jeg mener også, at han mangler spidskompetencer for at tage det sidste skridt. Yderligere er han, som sagt, ikke en specielt dygtig afslutter.
Det ville ikke gøre mig noget at se Morata i en Arsenal-trøje, for imø. skal der klart hentes en angriber, der som minimum skal kunne konkurrere med Giroud, men hvis der skal betales £50 mio. for Morata, så ville jeg klart foretrække, at vi kigger andetsteds.