Redigerettors 9. jun 2016
Van Persie var jo lidt et kuriosum. Han var egentlig for tung til at spille kant, særlig efter skaderne, og ret begrænset som udfordrende spiller. I en 4-4-2 kunne han fungere som hængende angriber, men var for kreativt begrænset til at være 10´er. Hans touch var så det bedste siden Bergkamp og han udviklede sin placering og løb, samtidig med at han vel i de gode sæsoner var verdens bedste afslutter. Wiltord kunne faktisk en del med bolden på fødderne, var god i pasningsspillet og placeringerne. Han var dog ikke en naturlig afslutter, hvorfor han også kun blev reserve for os i angrebet. Chancerne kom ham frem til. Fekir er ret direkte, men har også et godt blik for spillet. Han er fysisk stærk og utrolig god til at vende med en mand på ryggen, samt hurtig på de første meter. Afslutningerne udviklede sig hurtigt, så jeg tror det naturlige er at han bliver angriber. Han kan meget af det samme som Persie kunne fra kanten af feltet, men er som Wiltord mere flakkende og pågående.