Forfærdelig kedelig ro der er om nye angribere. Masser af rygter, men intet der minder om mere og andet end det sædvandlige ævl. 4 rygter i forhold til etablerede spillere stikker ud. Morata, Lukaku, Lacazette og Icardi.
Jeg ville egentlig foretrække Lacazette eller Icardi. Lacazette er ganske komplet, mens Icardi i højere grad skal sættes op. Det har vi dog spillerne til og Icardis mentalitet, gør at det er ganske jævnt i min bog. Begge tager desuden mange gode løb og udgør konstant en trussel for forsvaret.
Morata ligger vel på nærmere £45 mio. og en ulækker løn. Lukaku nærmere £60 mio., hvilket ville være en grotesk pris for så lidt talent. Morata har egentlig hele pakken som hybrid. Er ikke så hurtig og driblestærk som Icardi og Lacazette, men giver noget som spilstation. Han lader bare ikke til at kunne sætte pakken sammen og så er han ikke videre kynisk. Ham bevæger sig OK, men på landsholdet viser han hvor lidt han er bevendt, når det går op i festspil bag ham.
Lukaku, til den pris Everton kræver, ville være galskab. Han bevæger sig sløjt og på landsholdet står han nærmest på flade fødder og venter på at gudestøvlerne bag ham skal servere. Det er håbløst. Han er for ubegavet til at koste det som nævnes.