Kos og Mustafi var helvedes godt afstemt, men det hjælper når Costa isoleres. Så kan èn gå ind i duellen og den anden kan losse de løse bolde væk. Jeg synes egentlig at det var en god herrefight, hvor alle tre giver og tager af et godt hjerte. Costa var tydeligt frustreret, men afstod fra at være et møgdyr. Hans vilje til at fortsætte med at løbe panden mod den proverbiale mur, som var vores centerbacks, er dog også en af grundene til at han er så pokkers god, især når døren står lidt på klem.