Snak

Jeg sidder bare og venter på at skaderne vælter indover de spillere, der er i form. Theo f.eks.

Enig med Merc. Vi har spillet to gode kampe, for mig at se. Sidste år, da vi slog United, var jeg også virkelig begejstret.

Nyd den gode fodbold, og forvent intet!

Som nævnt allerede, er det kommende program åbent for en eller flere enorme skuffelser. Mod Celtic havde Guardiola vist set et par gamle Arsenal-kampe, hvor vi havde Monreal centralt, og tænkt, at sejrens sødme ikke er den samme hvis man spiller med konventionelle centerbacks. Hvis Wenger kan stille med den ene fod i en spand kan han også, så ind centralt med Kolarov. Hvis Guardiolas stædighed står mål med Wengers ditto, er der håb endnu.

Dagens Arseblog-podcast er interessant, synes jeg. Nogle af pointerne er givetvis blevet drejet herinde allerede.

Der tales om Theos revitalisering som et resultat af, at Wenger følger trenden med mindre skematiske, rigide spilstile og mere uforudsigelige tilgange, hvor Theo ikke som tidligere er decideret højre wing men har en mere fri rolle ligesom Özil, Sanchez og Iwobi. De taler om, at de fleste hold i dag er så godt organiseret og ved præcis hvor de skal stå og hvordan de skal agere, at det låser spillet. Det synes jeg har været tydeligt tidligere med en mere statisk Giroud fremme. Han er så blevet offer for den strategiske omlægning. Der har været lidt modstand mod projekt Sanchez på toppen, men i lyset af ovenstående giver det god mening. Man sammenlignede også denne omskoling med RVP´s samme tur, og det fungerede i hvert fald udmærket.

https://www.acast.com/arseblog/episode399-whoisthistheowalcottkid-

Uden at have hørt den podcast lyder det noget tyndt. Wenger gør ikke noget anderledes end han har gjort i mange år, og Theo har altid haft frihed til at bevæge sig. Det er også ret tydeligt hvis man ser på hans heatmaps. Idéen om den nævnte trend ved jeg heller ikke hvor kommer fra. Bag nogle af de mest tydelige eksempler på stor offensiv bevægelighed og fleksibilitet ligger der nemlig et ret stort detaljearbejde med løbemønstre. Jeg tror ikke opblomstringen skyldes en grundlæggende ændret tilgang fra Wengers side.

Jeg tror det er noget mere simpelt. Walcott har fornyligt oplevet at blive degraderet hos Arsenal, droppet til en slutrunde og at der ikke var nævneværdig efterspørgsel efter ham på markedet. Det har utvivlsomt givet ham et velfortjent mentalt los i røven. Han tager flere hårde løb og trækker sig mindre fra fysiske konfrontationer end tidligere. Derudover har han og Bellerin fået større forståelse for hinanden. Og så har Sanchez på toppen betydet at der er kommet flere huller at løbe i.

Ifølge Theo selv er det overvejende mentalt: https://www.theguardian.com/football/2016/sep/27/arsenal-theo-walcott-attitude-centre-forward

Vi har jo altid spillet med lateral bevægelighed på kanterne. Man kan se også se på Theos defensive bidrag især at der er en helt anden intensitet i det, hvor vi for et halvt år siden skældte ham ud for at trække sig i dueller, tøve og alibi-løbe.

Måske er det tyndt. Jeg er ikke så klog :) Den trend de taler om er med henvisning til typer som Mourinho, der på den ene side giver meget lidt frihed til spillerne, og så typer som Klopp på den anden side, hvor der er mere bevægelsesfrihed og uforudsigelighed.

Jeg er enig i, at den hovedsagelige årsag nok ligger i en mentalitetsændring, hvilket Arseblog også skriver på deres blog, men at holdet og Theo fungerer bedre i offensiven, kan vel godt delvist tilskrives den bevægelighed man har med Sanchez fremme? Man har en anden udforudsigelighed at operere med. Er det for langt ude? Jeg har ikke forstand på løbemønstre :)

At tilskrive Theos opblomstring kun til taktiske ændringer var ikke min hensigt.

Det ser helt sikkert ud til at gøre offensiven mere flydende med Alexis deroppe, men jeg tror det bunder mere i at vi har fundet et godt mix i de nuværende fire forreste, end at en meget bevægelig spydspids automatisk fungerer bedre for os end Giroud. Vi har spillet mange dårlige kampe med Theo/Alexis som forreste mand, og vi har spillet mange glimrende kampe med Giroud forrest. Jeg tror også det er let at se god ud på spidsen når Iwobi, Özil og Theo klikker som de gør nu, uden at tale Alexis´ rolle i klikkeriet ned.

@Mikkel

Bag det man ser på de mandskaber som Klopp, Tuchel og Guardiola har fået til at spille meget flydende og bevægeligt ligger der som sagt er ret markant arbejde med med løbemønstre og den offensive organisation. Under Wenger er og har der hele tiden været større frihed. Den frihed har dog også været en hæmsko ofte, da fundamentet og mønstrene har manglet.

Spocks tilføjelse giver også meget god mening. Det er et fint mix. Iwobi er en super fin tilføjelse, da han er fod til at holde flowet i gang.

Long may it last!

Wengers tilgang til det offensive har længe været organisk. Hvis du ikke vil øve mekanismer, er eneste alternativ til dynamik, at man finder det rette miks af spillere. Det lader det til man har nu. Venstre kant har længe været præget af spillere som vil ind i banen, enten for at afslutte eller for at lege playmaker. Sanchez og Iwobi gør sig typisk spilbar og med Sanchez i front, er det over hele modstanderens back-linje, særlig når Iwobi holder bredden og mest gør sig spilbar for at give bolden videre. Theos løbemønstre er mere som den klassiske outside left/right, hvor han gerne vil komme til afslutninger. Det betyder han ofte indtager de rum Sanchez efterlader. Videre er alle i front villige til at presse tidligt og aggressivt, så vi vinder mange bolde når modstanderen er på vej frem. Giroud er ikke så bevægelig som Sanchez, så der er færre rum for kantangriberne. Videre kan han ikke jagte de hurtige bolde i dybden på samme måde og fylder mindre i presspillet end Sanchez. Det har egentlig været den evige anke mod Giroud, især når kanterne ikke holder bredde og backs ikke kan slå indlæg. Jeg tror dog stadig der er kampe hvor Giroud er brugbar. Han tager gode løb og suger folk til sig, men det er tempoet i det som ikke matcher Sanchez. Sanchez spilles også god på toppen af Iwobi, synes jeg. Før gik han en del ned i banen, men Iwobi er god til at flytte spillet, så det giver mening for Sanchez at søge bolden mindre og rummene mere.